Analyse

Den nye EU-aftale er en dansk sejr - med et altovervejende men

Det har været en lang rejse og svær fødsel for den britiske EU-aftale, og den indeholder både plusser og minusser for Danmark, EU og Storbritannien.

Dansk sejr - med et men

Plus: Danmark har gennem lang tid arbejdet for idéen om at kunne indeksere børnechecken efter leveomkostningerne i det land, hvor børnene bor. Det kommer ikke til at betyde det helt store økonomisk - i et af grundscenarierne giver det en årlig besparelse på omkring 50 millioner kroner. Men principielt har det været vigtigt for regeringen. Samtidig forsøgte de centraleuropæiske lande at få indekseringsmuligheden forbeholdt Storbritannien, men den kamp vandt Danmark.

Plus: Set med den danske regerings øjne har det været en klar prioritet at sikre Cameron så god en aftale som muligt. EU-landene har givet premierminister David Cameron betydelige indrømmelser med aftalen, og Danmark har under hele forløbet støttet briterne fuldt ud. Om Cameron så kan vinde den forestående folkeafstemning om det britiske EU-medlemskab vil vise sig, men Danmark har indtil videre hjulpet Cameron til en aftale, der vil blive præsenteret som en sejr.
Aftalen giver også en bedre beskyttelse af landene uden for euroen, heriblandt Danmark, i forhold til de fælles beslutninger, som eurolandene tager i deres fortsatte integrationsproces.

Minus: Mens aftalen medfører en række reformer af EU, så sætter den også mere præcise grænser for, hvad der ikke kan ændres i fremtiden. Eksempelvis skal indeksering ikke være et princip, der kan gælde for andre sociale ydelser, som kan eksporteres.

Minus: Aftalen indebærer også en risiko, fordi reformerne falder til jorden, hvis briterne stemmer nej. Så kan indekseringen af børnechecken komme i fare, selv om det er en dansk politisk kæphest og en del af den “mobiliseringspakke”, som EU-Kommissionen længe har haft i støbeskeen. Samtidig har den danske regering i forhandlingsforløbet lagt sig så tæt på Storbritannien, at det også politisk vil være et enormt tab, hvis Storbritannien ryger ud.

Cameron vandt kun det første slag

Plus: David Cameron fik sin EU-aftale. 40 timers detaljemættede forhandlinger om paragraffer og EU-jura, som alle ved, at den britiske premierminister knap kan holde ud, blev fredag kort før midnat efterfulgt af 40 minutters pressemøde ud i kunsten at sælge en politisk vare. En kunst, som Cameron mestrer bedre end de fleste.
EU-reformpakken giver grundlag for, at den tidligere selverklærede EU-skeptiske Cameron kan springe ud som EU-tilhænger og helhjertet anbefale de britiske vælgere at stemme ja til EU ved den kommende folkeafstemning. Mange mener, at Cameron i 2013 mest af alt afgav løftet om en EU-folkeafstemning for at løse en voksende, intern splittelse omkring EU-spørgsmålet blandt de britiske konservative og for at holde højrefløjsvælgere væk fra EU-modstanderne i UKIP. Mange mener også, at Cameron for længst er blevet overbevist om, at de politiske og økonomiske omkostninger for Storbritannien ved at forlade EU er alt for høje.

Plus. Cameron har fået en EU-aftale med konkrete indrømmelser fra de øvrige 27 medlemslande og fra EU-bureaukratiet i Bruxelles. I sidste ende fik han i det store og hele det aftaleudkast vedtaget, som han for nogle uger siden formulerede sammen med EU-præsident, Donald Tusk.
På forhånd virkede det som en svær øvelse at presse britiske ønsker igennem, der på flere punkter rokker ved grundlæggende EU-principper. Cameron kan sige, at han har "sejret" i forhandlingerne, fordi han har opnået en britisk særstatus, som man skal tilbage til den danske Edinburgh-aftale for at finde tilsvarende. Garantierne for det britiske pund og for den britiske finansverden imod uønskede regler og lovgivning i eurozonen kan vise sig særlig værdifuld under en eventuel ny økonomisk krise.  Begrænsningen af andre EU-borgeres ret til britiske velfærdsgoder er kun meget modstræbende blevet accepteret af andre lande, og det er i sig selv et argument for, at indrømmelserne rent faktisk har en betydning.

Minus: Cameron understregede gang på gang ved pressemødet sent fredag, at han havde "lovet og leveret" på de konkrete områder. Der er på mange måder tale om et "baglæns regnestykke". Cameron gjorde meget ud at formulere sine "løfter", så de passede perfekt til "facit" i aftalen.
Cameron har måske brugt de nævnte formuleringerne ved nogle lejligheder, men reelt har han i sine mest betydningsfulde EU-taler de senere år stillet briterne langt større ændringer og reformer i udsigt. Han har lovet briterne, at han ville "genvinde" kontrollen over immigration af EU-arbejdskraft. Han ville helt afskaffe børnechecken til børn i andre lande. Han ville kræve traktatændringer for "grundlæggende at ændre Storbritanniens forhold til EU". I stedet er det blevet til fire "kurve" med EU-tekniske ændringer, hvor eksperter allerede strides om deres reelle betydning, og som kan blive svære at forklare til den britiske befolkning.

Minus: Begrænsning af EU-immigration, der blandt andet øger presset på skoler og hospitaler, bliver set som afgørende for mange briter. Trods de nye regler for velfærdsydelser, vil mange europæere fortsat frit kunne finde et job i Storbritannien. Den konservative regering har desuden netop bebudet en højere mindsteløn, og det kan modvirke de lavere velfærdsydelser.
Der er ikke blevet præsenteret noget belæg for, at EU-immigranterne kommer til Storbritannien på grund af velfærdsydelser. Specifikke begrænsninger i retten for EU-borgere til at hente en ægtefælle fra tredjelande og øgede muligheder for at sætte ind mod "fup-ægteskaber" og mod folk med kriminel baggrund vil kun berøre en lille del af immigrationen til Storbritannien. Cameron har længe inden EU-forhandlingerne højt og helligt lovet briterne at begrænse indvandringen til "titusinder", men i den seneste statistiske opgørelse for en 12 måneders periode var nettoindvandringen til Storbritannien på omkring 300.000 personer.

De 28 fandt sammen - med pistolen for panden

Plus: De lykkedes for de 28 EU-lande at blive enige, selv om mange ikke for alvor kunne lide aftalen. Dermed har man både vist, at man rent faktisk godt kan blive enige, når det gælder, samt forsøgt at give David Cameron et så godt udgangspunkt for folkeafstemningen som muligt og dermed måske undgå, at et EU-land for første gang forlader fællesskabet.

Minus: Storbritannien får en særstatus, der strider imod idéen om større europæisk integration, som altid har været en drivkraft i hele EU-projektet. Forløbet har også vist, at man virkelig kan få noget ud af at presse de andre lande med en pistol for panden. Grundlæggende var det respektløst over for de andre lande at love en folkeafstemning og først derefter definere krav til reformer.
Og hvis briterne stemmer nej til EU ved folkeafstemningen, kan det kaste Unionen ud i sin hidtil største krise - og det siger ikke så lidt.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.