Den kinesiske milliardærklub er nu verdens største

Beijing er ifølge Hurun Global Rich List verdens milliardærhovedstad, ligesom Kina nu også overgår USA som landet med flest dollarmilliardærer. For Kommunistpartiet giver den ekstreme rigdom dog en række forklaringsproblemer.

Den kinesiske rigmand Wang.
Den kinesiske rigmand Wang.

Nogle bliver rige først, lød det fra toppen i Kommunistpartiet, da Kina for snart fire årtier siden begyndte at lægge afstand til fælleseje og planøkonomi. Nogle rige er siden blevet til mange – og dem, der først blev rige, er for længst blevet megarige.

Det kan ses og måles på mange måder. Antallet af Ferrarier og Maseratier i Beijings gader taler for sig selv. Det samme gør boligpriserne i velhaverkvartererne, ligesom de mange kinesiske rigmandsbørn på USAs bedste og dyreste universiteter heller ikke er et dårligt parameter.

Og så er der de årlige opgørelser, der forsøger at sætte navn og formue på medlemmerne af den kinesiske milliardærklub. Hurun Global Rich List er en af dem. Den er netop blevet offentliggjort og sender Kinas superrige helt til tops på verdensplan, så USA er ifølge listen nu blevet overhalet som landet med flest dollarmilliardærer, og hele fem byer i Kina er nu med på top-10-listen over byer med flest milliardærer. Det gælder Hangzhou, Shenzhen, Shanghai, Hongkong og helt i toppen Beijing, der har snuppet førstepladsen som den globale milliardærhovedstad fra New York. Beijing har opnået titlen ved at føre 33 nye navne til listen.

Ifølge analysefirmaet Hurun, der står bag opgørelsen, har Kina i alt 568 dollarmilliardærer, hvilket er 90 flere end sidste år. Og havde det ikke været for det seneste halve års gevaldige nedtur på Kinas børser, ville antallet af milliardærer have været væsentligt større. Til gengæld var en række børsnoteringer i begyndelsen af 2015 med til at trække i den anden retning.

»Hvad, vi ser i dag, er, at når det gælder evnen til at skabe superrigdom, så fører kineserne. Folk vil se på Kina på samme måde, som folk så på Stanford eller Silicon Valley i 90’erne,« forklarer Huruns stifter, Rupert Hoogewerf.

»Og de her milliardærer er kun dem, vi fandt. Der er mindst det samme antal derude, som vi ikke kender noget til, fordi mange gør sig enormt umage for at skjule deres rigdom, « fortsætter Rupert Hoogewerf.

Den, der lever stille, lever godt

Mange af Kinas rigmænd og kvinder foretrækker at holde lav profil og ikke skilte med deres velstand. For selv om Kommunistpartiet har givet plads til den private ejendomsret, er emnet stadig kontroversielt.

Ledelsen i partiet peger på, at Kina som nation har oplevet stor økonomisk fremgang. Men at forskellen mellem rig og fattig er gigantisk, bliver stadig sværere at skjule. Og selv om partiet sagde god for, at nogle kom til penge først, var ekstrem rigdom og en ny kinesisk overklasse næppe en del af planen.

Ekstra penibelt bliver det, når pengestrømmen fra de rigeste fører til partitoppens egne lommer. Kampen mod korruption og grådighed handler om selve partiets legitimitet over for befolkningen. Derfor har det skabt stor virak de gange, hvor udenlandske medier har sat spot på, hvem der lukrerer på hvem i samfundets spids.

Listen over Kinas rigeste personer rummer hovedsageligt personer inden for ejendoms- og byggebranchen, IT og fremstillingssektoren. Sandsynligvis alle dygtige erhvervsfolk, men som nummer et på listen, Wang Jianlin, udtalte sidste år, er det ikke nok at have styr på forretningen.

»Det er et faktum, at Kinas økonomi er statsledet, og at ejendomsbranchen er afhængig af godkendelser. Så hvis du siger, at man kan ignorere staten i den branche, vil jeg svare, at det er umuligt. Jeg vil mene, at det er hyklerisk og falskt at sige sådan,« forklarede han til kinesisk TV.

Rigmænd i byggeri forbundet til partitop

Wang Jianlin står i spidsen for et konglomerat, der er til stede i mange sektorer. Han blev i første omgang rig på at bygge boliger, og det samme gjorde en hel del personer med tilknytning til den øverste partiledelse.

Avisen New York Times har beskrevet, hvordan familiemedlemmer af både den nuværende præsident og adskillige tidligere medlemmer af partiets politbureau ejede andele af Wang Jianlins selskaber, da de blev børsnoteret.

Artiklens forfatter var ansat på erhvers- og finansmediet Bloomberg, da han indledte sin research. Bloomberg valgte dog ikke at trykke det færdige resultat – angiveligt efter pres fra den kinesiske ledelse.

Journalisten blev efterfølgende suspenderet og siden ansat på New York Times. Artiklen afslører ingen ulovligheder, men giver et indblik i, hvordan magt, penge og gode forbindelse hænger sammen i Kina.

»Jeg får tit spørgsmålet, om de her mennesker blev milliardærer, fordi de havde de rigtige forbindelser, eller om de blev det på grund af talent og siden fik forbindelserne. Jeg hælder mest til det sidste. De er dygtige folk. De har en entreprenørånd og et sammenhold, der er unikt,« siger Rupert Hoogewerf.

Og så forstår de at tjene penge uden at stå i vejen for Kommunistpartiet.

»Hold dig tæt på regeringen og på afstand af politik,« lyder et af Wang Jianlins foretrukne mottoer.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.