Den fine plan kom til at hjælpe Trump

Nu kommer det til at gå hurtigt. I løbet af den næste uge går yderligere ni stater til valg, og så kommer tre »vinderen-tager-det-hele«-stater. Partitoppen fortryder nu en valgkalender, som i den grad favoriserer Trump.

Republikanerne ser ud til at få en kandidat, som partitoppen ikke havde regnet med, da kampen om at blive præsidentkandidat begyndte, nemlig Donald Trump. Men som professor Joshua Putnam siger til New York Times: »Det er alt sammen helt efter planen. Partitoppen vil få en tidlig kandidat. Det var bare ikke den kandidat, som toppen ville have.«
Republikanerne ser ud til at få en kandidat, som partitoppen ikke havde regnet med, da kampen om at blive præsidentkandidat begyndte, nemlig Donald Trump. Men som professor Joshua Putnam siger til New York Times: »Det er alt sammen helt efter planen. Partitoppen vil få en tidlig kandidat. Det var bare ikke den kandidat, som toppen ville have.«

Det var en af den slags planer, som lød fornuftig nok, da den blev vedtaget – men som nu viser sig at være selvdestruktiv.

For selve planlægningen af primærvalgkampen har givet Donald Trump en kæmpefordel, som en række parti-insidere siger til New York Times.

»Det har alt sammen udviklet sig til en sammensværgelse af utilsigtede konsekvenser,« siger den fremtrædende republikanske advokat Benjamin Ginsberg til avisen. »Det hele handlede om at planlægge primærvalgsforløbet sådan, at en god kandidat kunne sikre sig kandidaturet tidligt i forløbet. Donald Trump har vendt op og ned på de planer.«

Det forklarer også, hvorfor resultatet af Supertirsdag er så vigtigt.

Ja, det handler om delegerede – en fjerdedel af alle republikanske konventdelegerede var i spil – men det handler også om at få fart på i det helt afgørende stræk i primærvalgkampen. For nu kommer staterne hurtigt, og de kommer med større gennemslagskraft.

For at tage farten først: I løbet af de kommende ni dage stemmer de republikanske vælgere i yderligere ni stater, nemlig lørdag i Kansas, Kentucky, Louisiana og Maine, søndag i Puerto Rico og tirsdag i Hawaii, Idaho, Michigan og Mississippi. Meningsmålerne har kun målt to af staterne – Michigan og Kentucky – og her er Trump også foran.

Staterne er forskellige i geografi og aktivistisk temperament, men det står til troende, at vinderen af Supertirsdag vil få en betydelig gevinst i staterne – og af samme grund som folkeskolens cafeteria-regel: De fleste vil sidde ved det mest populære bord. Donald Trumps vælgerandel er således over tre uger steget i takt med hans sejre, fra 23 pct. i Iowa til 46 pct. i Nevada.

Motorvejen til sejr

Tirsdag var Supertirsdag, men den kommende uge bliver Superugen med 15 pct. af alle delegerede i spil.

Men staterne kommer ikke kun stærkt, de kommer også med større gennemslagskraft.

Allerede 15. marts kommer de første ABBA-stater – »The winner takes it all.« Indtil nu har staterne i større eller mindre udstrækning fordelt de delegerede proportionalt, men 15. marts går alle de delegerede i Ohio og Florida til vinderen af staten, og nummer to får ingenting. I den følgende uge følger Arizona med samme princip, og de tre »vinderen-tager-det-hele«-stater fordeler tilsammen ti pct. af de delegerede i ét hug.

 

Hele den proces er bevidst bygget som en motorvej til sejr, og Supertirsdag er tilkørselsrampen til den, og dermed vender vi tilbage til de republikanske insideres fortrydelser i New York Times. For som Ginsburg forklarer:

Det går tilbage til valgkampen i 2012, hvor favoritten Mitt Romney skulle slæbe sig gennem et uendeligt antal TV-debatter og en langstrakt primærvalgkamp, og først 29. maj 2012 sikrede han sig formelt kandidaturet efter primærvalget i Texas.

Den langstrakte primærvalgkamp og guerilla-angrebene fra modkandidater som Newt Gingrich og Rick Santorum skadede ham i den generelle valgkamp, konkluderede insiderne – og det var en af forklaringerne på, at det gik så galt i præsidentopgøret mod demokraten Barack Obama.

Derfor skulle hele primærvalgkamps-kalenderen frontlæsses, og derfor skulle det her i marts gå så hurtigt og slagkraftigt, at partiet ville have en kandidat til 1. april. I partitoppens optik betød det, at en insiderkandidat som Jeb Bush eller Marco Rubio kunne have kandidaturet på plads og bruge alle kræfterne på Hillary Clinton hos Demokraterne.

Men det er outsideren Donald Trump, som nu vegeterer på planlægningen, og det er insideren Marco Rubio, som har brug for mere tid. Det er outsideren Trump, som på grund af motorvejen til sejr kan køre nomineringen i hus inden månedens udgang, og det er insideren Rubio, som kan være havareret.

»Det er alt sammen helt efter planen. Partitoppen vil få en tidlig kandidat. Det var bare ikke den kandidat, som toppen ville have,« som professor Joshua Putnam siger til New York Times.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.