Nyhedsanalyse

Den ene Syrien-løgn efter den anden

Syrienkrigen er spækket med aktører, der ikke er vant til at blive krævet til ansvar for deres handlinger. De lyver skruppelløst om bombardementer, så hjemmefronten stadig kan få den »korrekte« version af virkeligheden.

Syrienkrigen er spækket med aktører, der ikke er vant til at blive krævet til ansvar for deres handlinger. Ingen af de stridende parter vil forstyrres i at føre krig. Og alle parter benægter sig skyldige når en sag rammer de internationale medier. Arkivfoto.
Syrienkrigen er spækket med aktører, der ikke er vant til at blive krævet til ansvar for deres handlinger. Ingen af de stridende parter vil forstyrres i at føre krig. Og alle parter benægter sig skyldige når en sag rammer de internationale medier. Arkivfoto.

JERUSALEM: Når Ruslands forsvarsministerium gør rede for sit lands bombardementer i Syrien, hører verden om fuldtræffere mod terrorister. Ingen civile tab og ingen bomber, der rammer skoler, hospitaler eller klinikker.

De fleste ved, at det er løgn. Ikke kun fordi antallet af dræbte civile i russiske bombardementer antages at være omkring 1.200, men også fordi al flytrafik over Syrien registreres af en række landes radarer og hermed viser, hvem det er, der bomber og hvor.

Men for Ruslands vedkommende er det vigtigt at benægte sig skyldig. Af flere forskellige årsager. Den vigtigste er, at hvis man først begiver sig ud i moralske diskussioner på hjemmefronten og med resten af det internationale samfund, lammer man sig selv, og i sidste ende risikerer man at tabe krigen eller miste grebet.

Sådan som det gradvist skete for USA, efter at man i 2013 undlod at gøre alvor af sine trusler, da tusinder af syrere døde i et kemisk angreb uden for Damaskus. Her benægtede præsident Bashar al-Assad, at regimet skulle have haft noget med angrebet at gøre. Og selv om de færreste troede på den benægtelse, slap han af sted med det og står i dag, mod alle forventninger, bedre end de fleste andre parter i krigen.

Den lektie, Bashar al-Assad og senere Rusland lærte af den skelsættende august 2013-episode i Syrien-krigen er, at ingen kommer stormende og kræver, at bagmændene tager ansvar.

Det skete ikke, da kemiske våben blev brugt, og det sker ikke, når hele byer forsøges udsultet, og når skolebørn dræbes af tøndebomber. Heller ikke når et russisk kampfly rammer et hospital, eller to.

Løgnen er i høj grad blevet en integreret del af krigen, fordi den ingen konsekvenser har. Og mens forargelsens bølge ruller over især Europa, vinder de stridende parter vigtige landområder i slag, der kommer til at afgøre krigen. Så godt som alle involverede parter er hoppet med på den vogn.

Ruslands ambassade i Canada tweetede mandag, uden tøven, et billede af Assadregimets bombardement af Aleppo fra 2014 som et bevis på, at Tyrkiet nu bomber Aleppo. Tyrkiet opfinder undskyldninger til at angribe kurderne i Syrien ved at sige, at kurderne angreb tyrkiske områder først.

Iran benægtede i flere år at være en del af krigen, og da det ikke længere kunne benægtes, benægter præstestyret nu, at man afpresser afghanske teenage-flygtninge til at kæmpe Irans »heroiske« krig i Syrien. Når Hizbollah beskyldes for at omringe og udsulte byer, siger de, at det er landsbyens egen skyld, og når kurderne tages i at drive arabere ud af landsbyer, er der som regel også en bortforklaring parat.

Ingen af de stridende parter vil forstyrres i at føre krig. Og alle parter benægter sig skyldige når en sag rammer de internationale medier, og mens snakken går frem og tilbage om, hvem af de 1.500 forskellige grupper, der kæmper i Syrien, der egentlig står bag, er endnu en episode opstået. Og så er den forrige glemt. For sådan er krigens gang i Syrien. Brutalitetsniveauet har været så højt fra begyndelsen af krigen, at ingen af de involverede parter føler sig forpligtet til at spilde tid på en enkelt skole eller et hospital. Der er næsten altid værre episoder at henvise til, og ingen frygter for konsekvenser, for hvad med de andres gerninger?

Alligevel lyves der. For at signalere, at man som del af krigen i Syrien ikke ønsker at hæfte sig ved »bagateller«. For at tegne sit eget billede af krigen på hjemmefronten i Rusland, Iran, Libanon og Tyrkiet, så de respektive befolkninger kan se, at vestlige medier stadig fører en propagandakrig mod de evige ofre.

Det er en del af landenes politiske kultur. Og de gør det for at signalere, at de ikke har tænkt sig at blive belært af nogen som helst i denne konflikt. Slet ikke USA og Europa, der i øjeblikket fremstår som Syrien-krigens største tabere.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.