Demonstrationer spreder sig i Ukraine

Demonstrationerne mod den ukrainske regering har spredt sig til store dele af landet. I den vestlige del af landet er administrationskontorer i ti regioner besat af demonstranter.

UKRAINE: Lørdag fortsatte urolighederne i Ukraine, hvor demonstranter protesterer mod regeringen, og demonstrationerne har spredt sig til både den nordlige og østlige del af landet. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Også i den EU-venlige vestlige del af landet er regionale administrationskontorer i knap ti regioner stadig besat af demonstranter, hvilket ifølge AFP anses for at være et stort nederlag for præsident Viktor Janukovitj.

Lørdagens udvikling, hvor demonstrationerne også bredte sig nord og øst for hovedstaden Kiev, viser, at proteststemningen spreder sig til store dele af landet. I Poltava-regionen øst for Kiev stormede demonstranter den regionale administration, rapporterer lokale medier ifølge AFP. Også i Chernigo, der ligger på grænsen til Hviderusland, forsøgte demonstranterne lørdag at indtage den lokale administrations hovedbygning.

Guvernører i de ukrainske regioner er udpeget af præsident Janukovitj, og de er nu blevet mål for demonstranternes vrede, da de vil have forandringer, som ikke bare skal ses i hovedstaden Kiev, men derimod i hele landet.

Lørdag fortalte den ukrainske indenrigsminister Vitaly Zakharchenko, at alle de demonstranter, som har indtaget Uafhængighedspladsen i Kiev og officielle bygninger rundt omkring i landet, nu bliver betragtet som ekstremistgrupper af det ukrainske politi.

»De, som forbliver på Uafhængighedspladsen og i besatte bygninger, vil blive anset for at være ekstremistgrupper. Hvis der opstår fare, vil vi blive tvunget til at bruge magt,« siger Zakharchenko ifølge AFP.

Udmeldingen kom kort tid efter, at omkring 100 demonstranter lørdag formiddag forsøgte at indtage det ukrainske energiministerium i Kiev.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.