»De sagde, at fremtiden var lys og stabil«

Den løbske rubel trækker tusindvis af russiske familier ned i bundløs gæld. Politiet slår hårdt ned på gadeprotester. Her hjælper end ikke en kærlighedserklæring til præsident Vladimir Putin.

Der gik ikke længe, før de utilfredse moskovitters blokade mandag aften nær den russiske centralbank var blevet håndfast opløst af tililende betjente. Demonstranterne er kommet i klemme i den eskalerende krise, der har ramt rublen – fordi de har optaget boliglån i udenlandsk valuta. Foto: Andrej Rudakov.
Der gik ikke længe, før de utilfredse moskovitters blokade mandag aften nær den russiske centralbank var blevet håndfast opløst af tililende betjente. Demonstranterne er kommet i klemme i den eskalerende krise, der har ramt rublen – fordi de har optaget boliglån i udenlandsk valuta. Foto: Andrej Rudakov.

Snesjana Jarosjtjuk er midt i en forklaring om russiske bankers uretfærdige rentepolitik, da et par uniformerede arme griber hende om skuldrene. Uden et ord trækker to betjente den lyshårede kvinde afsted mod det ventende salatfad.

»De tager mig. Politiet tager mig,« stammer Snesjana ned i sin telefon.

Omkring hende er anholdelserne i fuld gang. Politifolk slæber afsted med demonstranter og krøllede protestplakater. En kvinde har mistet bevidstheden, men tre betjente forsøger alligevel at slæbe hende ind i politilastbilen. En tredje af de anholdte, en ung mand, råber højt.

»Hvorfor gør I det? Jeg er for Putin! Jeg er for regeringen!«

Lige lidt hjælper det. Alle, der åbner munden, bliver anholdt. I løbet af ti minutter er de fleste af de få hundrede demonstranter her foran Ruslands centralbank i Moskva enten smidt i salatfade, eller de har taget flugten.

Demonstrationen mandag aften blev kort. Men det bliver næppe den sidste. De seneste uger har budt på næsten daglige protestaktioner ved russiske bankfilialer i landets største byer. De er blevet belejret af desperate låntagere, der er blevet ofre for den løbske rubelkurs. »Vi er de hjemløse gældsslaver,« stod der denne aften på en plakat. »Vil I have et oprør?« stod der på en anden.

Men Ruslands nye protestbevægelse ligner ikke de store demonstrationer, der tilbage i 2011 og 2012 voksede til en regulær folkebevægelse mod valgsvindel og korrupte magthavere.

I dag er drivkraften mere jordnær. Det handler om frygten for fattigdom. Frygten for at skulle gå fra hus og hjem. Det er de mest udsatte ofre for den eskalerende valutakrise, der nu er blevet synlige i gadebilledet.

Demonstranterne denne aften er almindelige familier, der i de gode tider tog imod bankernes tilbud om et boliglån i udenlandsk valuta. Det var en meget dårlig idé: De seneste to år har rublens rutsjetur barberet værdien af deres indkomst ned til en tredjedel målt i dollar. De står tilbage med en lånebyrde, de ikke kan løfte.

Det bliver værre dag for dag

En af dem er Ruslana Brik. For ni år siden købte hun og hendes mand en lille lejlighed i en forstad til Moskva for 2,5 millioner rubler, 210.000 kr. efter dagens kurs. Efter rubelkursens kollaps svarer dollarlånet nu til ni millioner rubler.

»Hver dag kigger jeg på valutakurserne. Og jeg forstår, at det kun bliver værre og værre for os,« siger 41-årige Ruslana Brik.

Hun og hendes mand tjener 53.000 rubler om måneden – 4.400 kr. Det månedlige afdrag er vokset fra 30.000 rubler til nu 80.000 rubler. Banken har derfor meddelt, at de vil sælge lejligheden på tvangsaktion. Det vil efterlade parret og deres syv måneder gamle søn med en umulig gæld og uden bolig, siger Ruslana.

»Hvorfor? Fordi vi stolede på regeringen, når de sagde, at fremtiden var lys og stabil,« siger hun om vækstårene før Ukraine-krisen og Ruslands annektering af Krim-halvøen.

»Nu er det sådan, at vi betaler prisen for sanktionerne og det hele,« siger hun.

Hvor mange russiske boligejere, der står i samme situation, er uklart. Ifølge foreninger af låntagere drejer det sig om over 100.000 familier. Statsbanken VTB24 har anslået antallet til under 20.000. Men ingen er uenige om, at en stor del af de desperate mennesker står til at miste deres bolig og at stå tilbage med en tung gæld.

Andre siger, at de tusindvis af bankkunder ligger, som de har redt. Ingen tvang dem til at tage de risikable lån i udenlandsk valuta, påpeger vicebestyrelsesformanden i en af Ruslands største banker, DeltaCredit.

»Banken har medarbejdere, der også har familie, kunder, der har overladt deres penge i vores varetægt, og investorer, der også har medarbejdere,« siger Denis Kovalev til nyhedsbureauet RIA Novosti.

Hårde år før olieprisen igen stiger

For de russiske magthavere er gældsprotesterne et varsel om, at den dybe økonomiske krise sår social uro.

Russernes realløn faldt med ti procent alene sidste år, påpeger økonomiprofessor Jevgenij Gontmakher.

»Det er uden fortilfælde i alle Putins år ved magten. Krisen i 2008-2009 gjorde et stort indhug i økonomien, men de sociale standarder faldt ikke, fordi regeringen havde så store reserver,« siger Jevgenij Gontmakher fra Institut for Verdensøkonomi ved det russiske Videnskabernes Akademi.

I dag har Rusland opbrugt mange af reserverne i landets oliefond. Putins regering har varslet store nedskæringer. Det fik sidste år læger og sygeplejersker til at demonstrere.

»Jeg tror, det vil føre til mange flere protester, men ikke nødvendigvis landsdækkende protester. Regeringen vil fortælle os, at vi må have tålmodighed og tåle disse hårde år, indtil olieprisen stiger igen,« siger Jevgenij Gontmakher.

Denne aften lykkedes det i hvert fald at slå protesterne ned med magt. Sent på aftenen fanger Berlingske Snesjana Jarosjtjuk på hendes mobiltelefon. Hun er blevet løsladt, men sigtet for at modsætte sig anholdelse, fortæller hun.

»Jeg forstår ikke, hvorfor de gør sådan. Vi er ikke mod Putin eller regeringen. Vi ønsker bare, at de skal høre os,« siger Snesjana Jarosjtjuk.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.