De homoseksuelle, latinonerne og kvinderne rykker ind i Kongressen

USAs nye kongres bliver mere spraglet end tidligere.

Når USAs 113. kongres tiltræder fredag, så bliver det den mest mangfoldige i landets historie.

Der vil være flere kvinder end nogensinde før i de to kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet, som får henholdsvis 81 og 20 kvindelige medlemmer, og samtidig gør etniske, religiøse og seksuelle minoriteter også deres indtog, skriver Washington Post.

Der vil således være flere lovgivere med afroamerikanske, latinamerikanske og asiatiske rødder, og for første gang har en buddhist og en hindu også fundet vej til de to kamre. Derudover tiltræder den første erklærede homoseksuelle senator, ligesom Repræsentanternes Hus får et medlem, som ikke har lagt skjul på, at hun er til både mænd og kvinder.

Den mangfoldige samling af lovgivere viser, at amerikansk politik ikke længere blot er for ældre, hvide mænd, som traditionelt har domineret den politiske arena, påpeger Jørn Brøndal, lektor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet.

- Det er et udtryk for, at det Amerika, der vandt i 2012 ikke bare er de hvide mænds Amerika. Nu er der flere kvinder i Kongressen end nogensinde før, og i Senatet, som plejer at være en klub af hvide mænd og nogle enkelte hvide kvinder, sidder der nu to republikanske cubansk-amerikanere; Ted Cruz fra Texas og Marco Rubio fra Florida, siger han.

At de hvide mænd ikke længere sidder tungt på magten i USA, er den republikanske senator Tim Scott, der er afroamerikaner, et godt eksempel på. Han blev valgt i sydstaten South Carolina, som ellers har en stærk tradition for at vælge hvide mænd, og derfor er det »næsten uhørt«, at han blev valgt, lyder det fra Jørn Brøndal.

Han tvivler dog på, at en mere spraglet kongres vil betyde store ændringer rent politisk.

- Jeg tror ikke, det på kort sigt betyder så meget. Der er noget klart symbolsk i, at man ser repræsentanter fra det andet Amerika blive valgt. På den måde er den nye kongres udtryk for et mere pluralistisk Amerika, men om det får nogen indflydelse på den konkrete lovgivning, har jeg svært ved at forestille mig, siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.