David Bowie er død

Den legendariske sanger David Bowie døde søndag omgivet af sin familie. Han blev 69 år gammel.

ARKIVFOTO fra 1996 af David Bowie
ARKIVFOTO fra 1996 af David Bowie

Sangeren David Bowie er død efter 18 måneders kamp mod kræften. Han blev 69 år.

Presseagenten Steve Martin siger, at erklæringer om dødsfaldet udsendt på Bowies officielle Facebookside og Twitterprofil tidligt mandag morgen er korrekte.

BBC har fået meddelelsen om rocklegendes død bekræftet hos Bowies søn, Duncan Jones.

Omgivet af familien

I meddelelsen hedder det, at »David Bowie sov roligt ind omgivet af sin familie efter en 18 måneder lang modig kamp mod cancer«.

I en årrække har der været rygter i omløb om, at Bowie havde et svigtende helbred. Hans sidste liveoptræden var ved en velgørenhedskoncert i New York i 2006.

I meddelelsen henstilles fans til at respektere den sørgende families ret til at være i ro.

Dødsfaldet kommer som en stor overraskelse for fans. I fredags kunne David Bowie fejre både sin 69-års fødselsdag og udgivelsen af et nyt album, Blackstar, der fik fremragende anmeldelser.

Bowie efterlader sin hustru gennem 24 år, Iman, og to børn: Hans voksne søn Duncan Jones fik han med Angie Bowie, som han var gift med fra 1970 til 1980. Datteren med Iman, Alexandra, er kun 15 år gammel.

David Bowies søn, Duncan Jones, bekræfter dødsfaldet på Twitter:

David Bowie, der var døbt David Robert Jones, blev født 8. januar 1947 i London.

Han fik sit gennembrud med »Space Oddity«, som udkom i 1969 - samme år, som det første menneske gik på månen.

Den teknologiske udvikling var i det hele taget altid en stor inspiration for Bowie, der beherskede mange instrumenter og genopfandt sig selv mange gange. Han benyttede sig således flittigt af alteregoer, blandt andre den androgyne rockstjerne Ziggy Stardust, astronauten Major Tom og den stilsikre Thin White Duke.

Bowies helt store gennembrud kom i 1972 med »The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders From Mars«.

På listen over Bowies hits er »Let's Dance«, »Space Oddity«, »Heroes«, »Under Pressure«, »Rebel, Rebel«, »Life on Mars?« og »Suffragette City«.

David Bowie spillede med i adskillige film - blandt andre »The Man Who Fell To Earth«, »The Hunger« og »Merry Christmas, Mr. Lawrence«.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.