Danskere i klemme i Berlins opgør med ferieudlejning

Ny lov kan udløse kæmpebøde, hvis man udlejer sin lejlighed i Berlin til turister i strid med reglerne. Når alvoren går op for danskere med ferielejligheder, vil mange sælge, vurderer en ekspert, der forudser enden på det danske boligeventyr i den tyske hovedstad.

12.000-15.000 af Berlins boliger benyttes til ferielejligheder, og det anslås, at 3.000 danskere har investeret i en lejlighed i den tyske hovedstad. Foto: Paul Zinken/EPA
12.000-15.000 af Berlins boliger benyttes til ferielejligheder, og det anslås, at 3.000 danskere har investeret i en lejlighed i den tyske hovedstad. Foto: Paul Zinken/EPA

BERLIN: Berlin er mange danskeres yndlings­rejsemål, når der er plads til en weekendtur i kalenderen. Den tyske hovedstad er tæt på, spændende, billig, afslappet og åben. Ingen andre udlændinge overnatter så ofte i Berlin som danskere, når man måler det i forhold til befolkningstallet. Men berlinernes åbenhed gælder ikke dem, der lejer en ferielejlighed i byen. Og den gælder slet ikke de boligejere, der lejer deres lejligheder ud til turister. Tværtimod.

Med en ny lov vil delstaten Berlin bekæmpe udlejningen af de anslået 12.000-15.000 ferielejligheder, der findes i Berlin. Ferieudlejningen er blevet så udbredt, at den skaber boligmangel, lyder argumentet. Reglerne trådte i kraft 1. maj i år. I sidste uge udløb fristen for at registrere ens lejlighed og få dispensation i to år endnu. Efter 1. maj 2016 kan man søge om tilladelse, men myndighederne kan sige nej med henvisning til boligmanglen.

Det efterlader en masse boligejere med en stor usikkerhed. Det gælder også mange danskere. Nogle fordi deres økonomi er baseret på, at de lejer deres lejlighed i Berlin ud en del af tiden. Andre fordi de simpelthen ikke kender de nye regler. De ved derfor heller ikke, at straffen for at udleje sin bolig i strid med loven i yderste konsekvens kan være bøde på op til 50.000 euro. Omkring 375.000 kroner. Efter at være blevet gjort bekendt med de nye regler, overvejer en dansker, som ikke vil have sit navn i avisen, sin fremtid i Berlin.

»Jeg anede intet om denne lov. Har haft lejligheden i mange år og låner den ud til venner, familie og bekendte. De betaler et symbolsk beløb for at bruge faciliteterne. Jeg har en gæstebog, der til enhver tid vil kunne dokumentere, at jeg kender de folk, der er i lejligheden. Ville godt have beholdt den, men overvejer at sælge – gider sgu ikke noget vrøvl,« skriver vedkommende i en mail.

Billige og attraktive lejligheder

Det danske boligeventyr i Berlin begyndte efter Murens fald i 1989. Lejlighederne i de tidligere østberlinske bydele Mitte, Prenz­lauer Berg og Friedrichshain var billige, og mange danskere købte sig en attraktiv ferielejlighed. Så kunne man altid leje den ud, når man ikke selv brugte den.

I Berlins ejendomsmæglerkredse vurderer man, at omkring 3.000 danskere har købt lejlighed i Berlin, fortæller Tonni Houmann, der har boet mange år i byen og fungerer som rådgiver for ejendomsselskabet Jan Lange Immobilien. Ingen ved det præcis. Nu regner han med, at eventyret er slut. I Danmark er det dårligt nok blevet registreret, men berlinerne mener det faktisk alvorligt med at stoppe ferieboligerne, forklarer han.

»Det er egentlig ikke noget, man taler om. At man faktisk har et problem. Heller ikke for en biks som Nykredit, som nok har finansieret den allerstørste del af lejlighederne hernede. Men vi hører fra nogle af de tyske ejerforeninger, som vi repræsenterer, at det er noget, man virkelig lægger planer om: At prøve at få slagtet alle de her vilde ferie­boliger,« siger Tonni Houmann.

Det vil betyde en bølge af salg blandt danskere og andre udlændinge, forudser han.

»Jeg tror ikke, der er nogen af dem, der ved det, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg har et par bekendte, som ejer to lejligheder hernede. Jeg spurgte dem for en måneds tid siden: »Er I klar over den her nye lovgivning?« »Næ, men det er sgu også ligegyldigt. Vi lejer den bare ud alligevel.« I Tyskland er det jo næsten umuligt at få sådan en maksimumstraf på 50.000 euro. Vi kender jo også den danske mentalitet. Der er jo ikke nogen danskere, der gider have en ferielejlighed hernede, hvis man skal til at betale skat af det og være registreret med et firma. Du skal betale den tyske sengeafgift. Du skal betale radio- og TV-licens på hotelbasis,« siger Tonni Houmann.

Hos advokatfirmaet Meyer er advokat René Sorge også overbevist om, at der findes en hel del danske boligejere i Berlin, der end ikke har hørt om loven. Da dispensations­fristen udløb den 31. juli i år, lød det fra bydelen Mitte, at man her regnede med at nå 2.000 registreringer. Men myndighederne gætter på, at der er 4.000 ferieudlejede lejligheder i området. Det kan tyde på, at en del fortsætter ulovligt eller uvidende om reglerne.

Ingen overbærenhed

Loven med det tungeknækkende navn »Zweckentfremdungsverbotsgesetz« trådte i kraft 1. maj. Den slår fast, at det fremover kræver en særlig tilladelse at ændre et bolig­rum til andet formål. Med loven i hånd vil Berlin beskytte byens boliger mod at blive omdannet til erhvervsformål, ferieboliger, blive revet ned eller efterladt tomme, har Michael Müller, der er stadtent­wicklungssenator i Berlin, forklaret. Til radio- og TV-stationen RBB siger han, at myndighederne ikke vil udvise overbærenhed. Men de vil begynde med at undersøge de store ferieboligudlejere før de små privatpersoner.

Advokatfirmaet Meyer rådgiver omkring 50 boligejere om de nye regler, forklarer René Sorge. En del af dem er danskere. René Sorge mener, at myndighederne bruger registreringen og de to års dispensation til at få et overblik over, hvilke boliger der udlejes til turister. Det ved de ikke i dag.

»Derfor er »das Zweckentfremdungsverbotsgesetz« et stykke hen ad vejen også et trick fra delstaten Berlins side for at skabe et register. For at få et overblik og skabe usikkerhed,« siger han til Berlingske.

René Sorge forventer, at sagen vil ende med et retsopgør. Mange boligejere vil ikke acceptere, at de ikke må bestemme over deres ejendom, siger han. Et juridisk omdrejnings­punkt i sagen kan blive, hvorvidt Berlin kan dokumentere, at der er boligmangel i byen, og dermed retfærdiggøre indgrebet. Det mener René Sorge ikke, de kan – hvis man altså ser på Berlin samlet.

»Der er områder i Prenzlauer Berg, hvor der er meget eftertragtede og dyre boliger, som alle gerne vil have, og bare et par hundrede meter væk er der måske et »plattenbau« med tomme lejligheder. Man kan altid finde en bolig et eller andet sted,« siger han.

Indtil da rådgiver advokatfirmaet boligejerne om, at de kun kan fortsætte med at udleje deres bolig lovligt, hvis de har registreret lejligheden senest 31. juli i år. For privatpersoner vil en eventuel bøde dog ligge langt under det maksimale, vurderer han.

Først skal myndighederne imidlertid dokumentere en ulovlig udlejning. Til det formål har de allieret sig med befolkningen, der opfordres til at anmelde mistænkeligheder. Og noget tyder på, at mange berlinere er parate til at samarbejde. At dømme efter debatten i Berlins medier er irritationen over turister i ferielejlighederne stor og handler bestemt ikke kun om bolignød.

Åbent brev til gæsterne

Avisen Berliner Zeitung har trykt et åbent brev til de udenlandske gæster, som læsere opfordres til at kopiere og hænge op i opgangen eller på ferielejlighedens dør. Under overskriften »Kære Berlin-besøger« gøres turisterne opmærksom på, at udlejeren tjener tre gange mere end normalt ved at trække boligen ud af det berlinske boligmarked. Hvis udlejningen sker uden regning, kan man gå ud fra, at udlejeren bedrager skattevæsenet til skade for børnehaver, museer og veje, hvilket myndighederne gerne vil have et tip om, står der.

Turisten opfordres til at overveje, om vedkommende selv ville bryde sig om at bo i en ejendom, hvor »kolonner af konstant skiftende mennesker med rullekufferter« bevæger sig forbi. Hvis man alligevel bliver boende, gør forfatteren opmærksom på, at man ikke har ret til at benytte ejendommens udenomsudstyr: Haven og grillen tilhører boligforeningen. »Løbehjulet i gården er ikke til Dem og Deres børn«.

Antallet af ferieboliger er vokset markant særligt i de attraktive boligområder, hvor huslejen og boligpriserne også er skudt i vejret de seneste årtier. Tonni Houmann forstår godt de turisttrætte berlinere.

»Jeg synes fand’me, det må være træls at bo i et kompleks med to-tre ferielejligheder, der er lejet ud til mennesker, der kun kommer til Berlin for at lave party. Jeg ville selv ringe til myndighederne for at sige: Gider I ikke godt stoppe det der,« siger han.

Den tyske advokat René Sorge ser snarere en »meget tysk mentalitet« på spil.

»Det er en mentalitet, som betyder, at naboer skal sladre om én,« siger han.

Avisen Tagespiegel har talt med en anonymiseret kvinde fra Mitte, der beskriver larmen fra skiftende turister i nabolejligheden som »einfach Horror«. Den rene rædsel. Det er amerikanere, danskere, spaniere, forklarer hun. De kommer sent hjem. Er som regel berusede. Nogle ryger i opgangen. På internettet fandt hun ud af, at nabolejligheden blev udbudt på den populære internetportal Airbnb.

Netop det globale fænomen Airbnb er meget udbredt i Berlin. Her kan private udleje deres bolig eller et værelse i kortere perioder. Berlin er en central by med 10.000 averterede boliger. De fleste udlejere ligner bestemt ikke »bolighajer« eller mennesker, som ser sig selv som asociale. Nok snarere tværtimod. Søger man efter en udlejer i Berlin, præsenteres man for en drejebogs­forfatter, en instruktørstuderende, fotografer, designere, studerende og musikere.

»Jeg vidste det ikke«

Der dukker også en række danske udlejere op. Én af dem er Siri Ibsen. Hun er 28 år og bor i Kreuzberg i en lejlighed ned til Landwehr­kanal og arbejder i Berlin. Siri Ibsen forklarer, at hun godt har hørt, at en ny lov var på vej.

»Jeg vidste bare ikke, at den var kommet,« forklarer hun.

Siri Ibsen bor fast i sin lejlighed, som hun lige har sat til leje i sin sommerferie til 384 kroner per nat. Dermed håber hun på at falde ind under en form for bagatelgrænse.

»Der er jo rigtig mange danskere, der køber lejligheder i Berlin og ikke bor i dem. Jeg tænkte, at de måske ville sætte en grænse for, hvor mange dage om året man må leje ud,« siger Siri Ibsen.

Det er ikke klart, hvad loven vil betyde for Siri Ibsen og Airbnb. Loven taler om »gentagen« udlejning, men strengt taget sker det allerede anden gang, pågeger René Sorge. Lovteksten fritager ikke personer, der selv bor i lejligheden en del af tiden, forklarer han. En talsmand for senatsforvaltningen har sagt, at Airbnb-udlejninger tenderer mod at være omfattet af loven. Udlejere kan søge om tilladelse efter 1. maj 2016, og hver anmodning skal behandles individuelt.

Airbnb har rådet sine udlejere i Berlin til at registrere sig inden 31. juli, men argumenterer med, at deres værter ikke er erhvervsdrivende, men ofte lavtlønnede mennesker, der en gang imellem »deler« sin bolig med andre. Gæster som i øvrigt ifølge Airbnb i snit tilbringer 6,3 dage og lægger 845 euro i Berlin i forhold til en hotelgæst, der kun bliver 2,3 nætter og bruger 471 euro.

»Vi vil også fremover samarbejde med forvaltningen og støtte en fair udmøntning af loven, som tillader normale berlinere at dele deres egen lejlighed,« hedder det i en kommentar fra Airbnb.

Konkurrenterne i de tyske hotellers branche­forening kalder Airbnbs argumenter for »socialromantik« og en »benhård marketings­kalkyle«.

I det åbne brev i Berliner Zeitung opfordres turisterne til at opsøge de officielle indlogerings­steder, som i hvert fald er lovlige, i stedet for ferielejlighederne. Til slut ønskes de et dejligt ophold i Berlin. Underskrevet: »Deres ufrivillige naboer«.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.