Danske evangelister presset ud af Israel

En kristen gruppe med den 77-årige danske prædikant Johny Noer i spidsen skal forlade Israel. De Danske kristne i Negev-ørkenen er i disse dage ved at pakke deres ørkenlejr sammen. De gamle husvogne gøres køreklare igen.

Den 77-årige prædikant Johny Noer og hans kone er netop vendt hjem fra Grækenland, hvor de efter planen skal genetablere deres spartanske kristne fællesskab ved den bibelske by Korinth.
Den 77-årige prædikant Johny Noer og hans kone er netop vendt hjem fra Grækenland, hvor de efter planen skal genetablere deres spartanske kristne fællesskab ved den bibelske by Korinth.

NEGEV-ØRKNEN (tæt ved krydset ved hovedvej 90 og vej 227): Siden 2002 har en gruppe danske evangelister boet, bedt og lavet humanitært arbejde fra en samling husvogne og gamle cirkusvogne i den stenede Negev-ørken i det sydlige Israel. Nu er det slut.

De israelske myndigheder har nægtet at give danskerne lov til at blive på det øde ørkenområde, der er på størrelse med to fodboldbaner.

Det kristne fællesskab bor spartansk uden indlagt elektricitet eller andre fornødenheder. I horisonten mod vest ses arabiske hyrder, som driver kameler og geder mellem de spredte buske. Mod øst anes de jordanske bjerge.

Her i det Hellige Land slog den kristne gruppe lejr for 12 år siden – efter 25 års pilgrimsfærd ned gennem Europa. I spidsen for foretagendet står Johny Noer, 77 år, far til 16 børn og voksendøbt kristen. Nu er han og de andre troende i ørkenlejren nødt til at spænde deres lastbiler for de gamle vogne endnu en gang og forlade det land, som Johny Noer troede, han skulle dø i.

Umuligt for ikke-jøder

Da Johny Noer ankom til Negev-ørkenen i 2002 med sin familie og sit rejsende kristne fællesskab, greb han det an som en ægte jødisk bosætter: Han slog sig ned først og spurgte bagefter. Men det gik ikke efter planen. Tilladelsen til at bo på det øde stykke ørken-land kom aldrig i hus. For få uger siden faldt den endelige afgørelse.

»Vi må ikke have vores husvogne her. Det er en lang juridisk forklaring, som kan læses i den dom, vi netop har modtaget fra en israelsk domstol. Det er svært for alle at få land i Israel, selv for jøderne. Men for ikke-jøder er det teknisk set umuligt. Og det er nok den reelle forklaring,« siger Benjamin Noer.

Benjamin Noer er en af prædikant Johny Noers 16 børn. I dag er han det eneste barn, der stadig bor i ørkenlejren. Resten er spredt ud over hele Europa. Flere missionerer med deres ægtefæller i lande som Grækenland og Moldavien.

Den del af familien Noer, der stadig bor i Negev-ørkenen, har ikke fået frataget deres israelske visa. Men de må ikke længere have deres vogne – og dermed deres hjem – i Israel. Derfor forlader de landet.

»Der foregår en generel deportation af kristne fra Israel. Vi bliver presset ud. De ortodokse jøder, som er organiseret på den politiske højrefløj, vil ikke have os her,« siger Johny Noer.

Gennem de seneste 12 år har den kristne gruppe med base i ørkenen missioneret og hjulpet udsatte unge fra både Israel, Vestbredden, Libanon, Danmark og resten af Europa.

Gader af guld

Næsten alle de mobile husvogne er fyldt med kristne danskere i disse dage. Ørkenlejren summer af liv. Flere frivillige sympatisører fra kirkelige samfund i Danmark – fortrinsvist fra kredsen omkring den jyske prædikant, Moses Hansen – er rejst til Negev-ørkenen for at bistå familien Noer med at pakke sammen og bryde op.

De 13 husvogne bliver gjort klar til afrejse. Træerne, som er vokset frem mellem vognene i årenes løb, bliver rykket op med rode og solgt. Lastbilernes motorer bliver gjort køreklare igen. De frivillige kristne arbejder gratis og ser det hele som en del af Guds plan. Inden hvert måltid beder og synger de til Jesus i spisevognen. Blandt dem er den 70-årige Svend Åge Poulsen. Han er præst for en frimenighed i den sønderjyske landsby, Brændstrup:

»Johny har aldrig fået tilladelse til at være her, men han byggede alligevel denne oase op. De ortodokse jøder i Indenrigsministeriet vil ikke have kristne her. Vi bringer jo et vidnesbyrd om Jesus, og som ortodoks jøde vil man ikke finde sig i det. Jesus er jo en konkurrent, haha! Men vi er ved godt mod. Jeg er ikke skuffet. Jeg ved jo, hvordan det ender. Det ender med at Jesus kommer igen på himlens skyer. Så skal vi gå på gader af guld. Men i disse tider, er der tegn på at antikrist snart kommer, ham der er guds modstander. Det er sataniske kræfter. Og det forsøger vi at danne en modvægt til,« siger den sønderjyske prædikant under en pause fra arbejdet med at skrue et halvtag ned foran en husvogn.

Prædikede sig vej gennem Europa

Engang var der 60 mennesker, der fulgte Johny Noer. Det var da han i 1980erne og 1990erne rejste med sin »Pilgrim Convoy« gennem Europa. Siden er menigheden skrumpet. Folk er lige så stille faldet fra.

Når husvognene ikke er fyldt med frivillige, kristne pilgrimme eller unge problembørn, så bor der for tiden kun fem personer i ørkenlejren. Johny, hans franske kone Gisele, deres søn og svigerdatter samt Johnys tyske sekretær, 63-årige Maria. Hun er også troende og sluttede sig til pilgrimskonvojen, da den krydsede Tyskland i 1984. Hun har været med lige siden. Det er et kald, forklarer hun.

Her i ørkenen er troen stærk. Familien Noer og Maria har alle en personlig relation til Jesus. Og de tager biblen meget bogstaveligt. For eksempel er Johny Noer bestyrelsesmedlem i foreningen »Med Grundlov Skal Land Bygges«, som kæmper en inderlig kamp mod homo-vielser i kirken.

Den franske forfatter

Nogle kalder Johny stærk i den rette tro. Andre ville kalde ham ekstrem. Men sådan har han ikke altid været. Johny Noer startede sit liv som så mange andre. Han blev født på Vesterbro i København i 1936 i en almindelig dansk familie og voksede op som ateist.

Men pludselig en dag fandt han Gud. Det skete en eftermiddag, da han som ung journalist interviewede en fransk forfatter. Efter interviewet kiggede franskmanden Johny i øjnene og sagde: »Jesus lever i dag«. Fra det øjeblik var Johnys liv forandret. Åbenbaringen og vækkelsen var en realitet. Johny Noer overgav sit liv til Jesus.

Johny Noer troede og håbede, at han skulle dø i det hellige land. Nu er han og de andre troende i ørkenlejren nødt til at spænde deres lastbiler for de gamle vogne endnu en gang.
Johny Noer troede og håbede, at han skulle dø i det hellige land. Nu er han og de andre troende i ørkenlejren nødt til at spænde deres lastbiler for de gamle vogne endnu en gang.

Midt i 1970erne fik han endnu en åbenbaring, denne gang om at tage på pilgrimsfærd. Det skete under en ferie i Frankrig, da han en aften sad i forteltet til sin campingvogn og læste i biblen. Som så mange gange før.

Pludselig mærkede han, at en anden var til stede i teltet. I netop det øjeblik læste han om, hvad Gud sagde til Moses, inden han førte jøderne ud af Ægypten mod Israel.

»Når I spiser (dette sidste måltid i Ægypten red.), skal I have bælte om lænden, sko på fødderne og stav i hånden.«

Moses var rejseklar – og det var Johny også. Gud havde talt.

Prædikede sig gennem Europa

Sammen med sin franske kone og deres børneflok på fem samlede han en gruppe kristne trosfæller og kørte mod Jerusalem. Turen endte med at tage 25 år, hvor denne rejsende kristne menighed zigzaggede ned gennem Europa og prædikede sig vej fra by til by – ofte slog de lejr med cirkusfolk og sigøjnere. Som tiden gik, voksede børneflokken til 16.

I 2002 nåede konvojen det Hellige Land, rejsen var slut. Når tiden kom, ville Johny dø her. At det kommer til at ske i Israel virker mere og mere usandsynligt.

Om en måned skal ørkenlejren være ryddet. Her skal se ud, som da danskerne kom – stedet skal gøres til ørken igen.

Men den kristne menighed går ikke i opløsning.

Johny Noer og hans kone er netop vendt hjem fra Grækenland, hvor de har bud efter et stykke jord ved den bibelske by Korinth. Her skal lejren genopstå allerede i februar.

Kjeld sommer (t.v.) er i gang med arbejdet sammen med Svend Åge Poulsen, præst fra en frimenighed i brændstrup.
Kjeld sommer (t.v.) er i gang med arbejdet sammen med Svend Åge Poulsen, præst fra en frimenighed i brændstrup.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.