Dansk selskab har solgt mafiaens falske kræftmedicin

Nordens største parallelimportør og Europas næststørste, danske Orifarm, har solgt kræftmedicin stjålet og forfalsket af den italienske mafia. Sundhedsstyrelsen er gået ind i sagen.

ARKIVFOTO. Camorra-mafiaen har stjålet og forfalsket kostbar kræftmedicin. Italienske betjente holder vagt foran en restaurant i Rom i forbindelse med razzia mod Camorra-medlemmer.
ARKIVFOTO. Camorra-mafiaen har stjålet og forfalsket kostbar kræftmedicin. Italienske betjente holder vagt foran en restaurant i Rom i forbindelse med razzia mod Camorra-medlemmer.

Kostbar kræftmedicin er blevet stjålet og forfalsket af den italienske mafia i samarbejde med netværk i Østeuropa – herunder en russer på Cypern – og solgt af mellemmænd til parallel-importører, som uden ordentlig kontrol sælger den forfalskede medicin tilbage til hospitaler overalt i Europa. Den forfalskede medicin var tiltænkt dødsyge kræftpatienter, som i bedste fald ikke ville have fået effekt af den livgivende medicin, i værste fald kunne den falske medicin have kostet dem livet.

Det viser den foreløbige efterforskning af en europæisk sag, som de italienske myndigheder er ved at trænge til bunds i.

Sagen er historisk og et skrækscenarie for alle ansvarlige myndigheder: Aldrig tidligere skal det være lykkedes organiserede kriminelle at få forfalsket kræftmedicin ind i den legale forsyningskæde til hospitalerne i Europa. Der har været eksempler i Afrika. Mellemøsten og USA, men så vidt vides ikke i EU.

Det bedste man kan sige, er, at den forfalskede medicin ifølge myndighederne næppe er givet til patienterne – og helt sikkert ikke herhjemme, hvor medicinen lykkeligvis ikke er solgt til danske hospitaler.

Det værste er, at partier mistænkt for at rumme forfalsket medicin faktisk er nået helt ud på kræftafdelingerne i bl.a. Sverige, før de europæiske myndigheder fik kaldt dem tilbage.

Opsigtsvækkende nok er det lykkedes den danske Sundhedsstyrelse og parallelimportørerne herhjemme at holde sagen helt under offentlighedens radar, ikke mindst fordi Sundhedsstyrelsen har udsendt en pressemeddelelse, som slår fast, at den forfalskede kræftmedicin, Herceptin, ikke er distribueret i Danmark.

Hvad pressemeddelelsen ikke nævner er, at danske Orifarm – Nordens største og Europas næststørste parallelimportør af medicin – spiller en kedelig rolle i sagen: Orifarm har købt forfalsket Herceptin i Italien, ompakket medicinen i Tjekkiet og frigivet den i Danmark, hvorfra den er solgt til Finland.

I Finland er et parti fra Orifarm sat i karantæne, før det blev distribueret til de finske hospitaler, da det har vist sig, at den indeholdt tre hætteglas, der var tydeligt manipulerede. Blandt andet var der væske i de tre hætteglas, hvor der kun skal være tørstof.

At den falske medicin er sluppet gennem modtagekontrollen hos Orifarm er lidt af en gåde.

»Det er kritisk, at Orifarms modtagekontrol af medicinen i Tjekkiet ikke har opdaget en så oplagt manipulering af hætteglassene med Herceptin,« siger enhedschef Anne-Marie Vangsted fra Sundhedsstyrelsen.

Se grafik: Den danske forbindelse

Sagen begynder langt fra danske Orifarm med hovedkvarter i Odense, langt fra Sundhedsstyrelsen i København – og med et faktum, som ikke er til at overse: At stjæle kræftmedicin kan være en indbringende forretning. Et enkelt hætteglas Herceptin, som benyttes på kræftafdelinger til alvorligt syge patienter med cancer i bryst eller mave, koster ca. 6.000 kroner i Danmark hos medicinalkæmpen Roche. Hvis man fortynder indholdet i hætteflaskerne, eller helt fjerner aktivstoffet og erstatter det med et billigere medikament, kan man sælge det originale indhold videre til en høj pris.

Problemet for de kriminelle er, at de stjålne varer er svære at komme af med på det illegale marked, fordi de eneste købere er hospitalernes kræftafdelinger.

I midten af april udsendte European Medicines Agency (EMA) imidlertid en advarsel om, at ampuller af Roches cancermedicin stjålet i Italien var dukket op i forurenet og fortyndet form i Storbritannien, Tyskland og Finland. Kort efter meldte EMA ud, at også Eli Lillys medicin, Alimta, samt Remicade fra Merck og Johnson & Johnson var blevet stjålet.

Til avisen Wall Street Journal udtalte en højtstående politikilde fra Italien, at en ring af organiserede kriminelle har slået sig på distributionen af stjålen og forfalsket medicin i Vesteuropa. En mildt sagt bekymrende melding for den farmaceutiske industri, da forfalsket og fortyndet medicin dels koster industrien penge, dels kan være virkningsløs eller i værste fald dødbringende for patienterne.

De italienske myndigheders foreløbige undersøgelse peger i retning af, at den stjålne og forfalskede kræftmedicin ikke er et enkeltstående tyveri, men et indbringende forretningsområde for kriminelle netværk, som angiveligt omfatter Camorraen i Napoli såvel som østeuropæiske grupper. Et af sporene i efterforskningen fører angiveligt til en russisk statsborger med base på Cypern.

Luca Pani, direktør for den italienske sundhedsstyrelse AIFA, skriver i en e-mail til Berlingske:

»Vi kan bevise, at der er en sammenhæng, og at en international forbryderorganisation er involveret. Fidusen er kompleks og involverer blandt andet, at tyverierne er sket i hele Italien, falske grossister i seks EU-lande, og at der er eksporteret til hele Europa.«

I Italien skal tyverier af medicin fra industrien nærmest være hverdag – og ikke sjældent er det svært for producenter og politi at trænge til bunds i de tågede forklaringer fra chauffører og andre, som håndterer produkterne.

Angiveligt er tyverierne i den konkrete sag sket fra hospitaler eller lastbiler i Italien, hvorfra varerne er ført til en godkendt grossist i Italien. Grossisten skjulte varernes oprindelse bag falske fakturaer fra firmaer i Ungarn, Rumænien og Letland og solgte medicinen videre fra Italien til andre EU-lande.

Alarmen fra EMA i april gav genlyd i hele Europa – også i Finland, hvor chefinspektør Sami Paaskoski fra den finske sundhedsstyrelse fik sagen.

De finske kræftafdelinger får deres forsyninger fra den finske afdeling af danske Orifarm.

Virksomheden ligger i Odense og skriver på sin hjemmeside, at den er Europas næststørste parallelimportør af medicin og den største i Norden. Orifarm skriver også, at man lever op til de strengeste standarder i medicinalindustrien, og at man kan være helt sikker på, at indholdet af Orifarms produkter svarer 100 procent til det fra producenterne. Orifarm er bare billigere, fordi de benytter samme fidus som mange andre parallelimportører: De køber dyr medicin billigt i lavindkomstlande og sælger den til højindkomstlande. Men kvaliteten skal man ikke være i tvivl om. Ikke hvis man skal tro Orifarm på deres hjemmeside. Indholdet svarer 100 procent til originalen.

Den finske sundhedsstyrelse bad Orifarm tjekke deres partier efter alarmen fra EMA.

»Undersøgelserne viste, at kræftmedicin, der skulle være i pulverform, indeholdt væske. Vi kunne også se, at i alt tre ampuller havde været åbnet og efterfølgende lukket med lim i kapslen,« siger Sami Paaskoski:

»Laboratorieprøverne viste, at det manipulerede medicin indeholdt de samme aktive ingredienser, men at disse ingredienser var kraftigt reduceret. Faktisk helt ned til syv procent i forhold til den oprindelige mængde.«

Sami Paaskoski glæder sig over, at medicinen blev stoppet, inden den kom ud til patienterne.

»Hvis en patient alligevel havde fået medicinen, ville patienten i bedste fald ikke have fået en effekt ud af behandlingen. I værste fald ville patienten få en infektion, fordi man havde manipuleret med den ellers sterile medicin. At få en infektion kan være direkte livsfarligt for en svært syg kræftpatient.«

Derfor lægger finnerne nu op til strammere kontrol.

»Hvis vi skal lære noget af denne sag, er det, at kontrollen med forsyningskæden skal være mere striks. Vi kan se, at det er for svært at tracke medicinen selv for parallelimportørerne, de kan heller ikke få den relevante information fra deres samarbejdspartnere. Lige nu befinder vi os i en akutfase med at udrede det her, men bagefter må der nødvendigvis komme en diskussion af kontrollen med forsyningskæden,« siger chefinspektøren.

Orifarm har ikke kun leveret partier mistænkt for at være forfalsket til Finland – også i Tyskland og Sverige har Orifarm måttet hjemkalde medicin.

Dele af partiet hjemkaldt fra Sverige nåede at blive brugt på patienterne, oplyser den svenske lægemiddelstyrelse. Men formodningen er, at der ikke har været forfalsket medicin blandt den medicin, patienterne har fået, fordi det specialuddannede sundhedspersonale på afdelinger ville have opdaget, at indholdet i hætteglassene så forkert ud.

Sagen med mafiaens medicin sætter spot på hele systemet med parallelimport: Importørerne køber medicinen legalt hos originalproducenten i lande, hvor medicinen er billig, ompakker den og sælger dem i lande, hvor den er dyr, hvilket medfører store besparelser for sundhedsvæsenet og pæne fortjenester til importørerne. Men spørgsmålet er, om ikke parallelimporten medfører en forhøjet risiko for forfalsket og i værste fald farlig medicin som i tilfældet med Herceptin og Orifarm.

Beth Lilja, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, er chokeret over kynismen hos de kriminelle netværk i sagen:

»Man har før hørt om forfalsket medicin i tredjeverdenslande, eller når patienter har bestilt medicinen over nettet. Hvis det virkelig er rigtigt, at fænomenet også rammer de kontrollerede forsyningskæder, så er det en kynisk forbrydelse, og det skal selvfølgelig undersøges til bunds.«

Berlingske har søgt og opnået indsigt i en række akter i sagen. Aktindsigten viser, at Orifarm først ikke ville hjælpe Sundhedsstyrelsen med alle de ønskede oplysninger i sagen. Orifarm henviste til EUs regler om varernes frie bevægelighed og ville beskytte sine leverandører.

Desuden hed det i et brev til Sundhedsstyrelsen, at Orifarm ikke foretager »parallelimport og/eller paralleldistribution« af Herceptin til det danske marked, som styrelsens henvendelse angår, derfor er »forespørgslen ikke relevant for Orifarm«.

Men den danske sundhedsstyrelse har efterhånden fået stykket et klart billede sammen af, hvad der er sket i sagen med Orifarm. Enhedschef Anne-Marie Vangsted fra Sundhedsstyrelsen siger:

»Der er stjålet medicin i Italien. Noget af denne medicin har vist sig i den lovlige forsyningskæde, hvilket er meget bekymrende. Den stjålne medicin betragter vi som forfalsket. På den baggrund kører der en international efterforskning for at spore de forfalskede lægemidler.«

Orifarm selv har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at de har ompakket et parti af Herceptin til det finske marked. Ompakningen foregik i Tjekkiet, hvor virksomheden har en tilladelse som lægemiddelvirksomhed fra de tjekkiske myndigheder, der også er ansvarlig for at kontrollere, at virksomheden overholder reglerne. Medicinen frigives teknisk i Danmark.

Men Herceptinen tjekkes kun ved stikprøver i Tjekkiet.

Det forhold har Sundhedsstyrelsen bidt sig fast i. En medarbejder hos styrelsen spørger i en af sagens akter Orifarm:

»Hvordan forklarer I, at hætteflasker med væske i stedet for tørstof har fået ny label, er ompakket og frigivet som kvalitetskontrolleret?,« skriver sagsbehandleren.

Enhedschef Anne-Marie Vangsted supplerer:

»Sundhedsstyrelsen har derfor bedt Orifarm om straks at ændre på deres procedurer for modtagekontrol for at sikre sig mod, at det kan ske igen.«

Adm. direktør Erik Sandberg fra Orifarm skriver i en udtalelse til Berlingske:»Det er naturligvis meget alvorligt, at lægemidler stjæles, forfalskes og efterfølgende dukker op igen i den lovlige forsyningskæde. Lad mig derfor begynde med at slå helt fast, at ingen af de forfalskede produkter, der var havnet hos os, er nået ud til forbrugerne.«Ifølge Sandberg viser sagen, at parallelimportørerne er »et ekstra sikkerhedsfilter, der hjælper med at stoppe problemer, før de rammer forbrugerne«. Orifarm har gennemført en audit af sine leverandører i Italien for at finde ud af, hvad der er gået galt.En række partier af Herceptin er hjemkaldt. Samtidig er der indført 100 procent kontrol af al kræftmedicin, der ompakkes i Tjekkiet – ikke bare stikprøvekontrol.

»Når vi har det endelige overblik, må alle i kæden selvfølgelig kigge på, om der er noget, vi skal gøre anderledes. Alt tyder på, at sagen drejer sig om grov kriminalitet. Så det vigtigste er, at vi bidrager til, at myndighederne kan spore og stoppe de kriminelle bagmænd. Det gør vi ved at stille vores viden til rådighed,« siger Erik Sandberg.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.