Dansk rabat på Østrigs bekostning

Højspændt. En dansk EU-rabat er på tegnebrættet. På dagens topmøde skal statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kæmpe for størrelsen. Den danske rabat tildeles på Østrigs bekostning, erfarer Berlingske.

BRUXELLES/BERLIN: Danmarks EU-rabat kræver, at Østrig accepterer at få mindsket sin rabat.

Det er ifølge centrale kilder i Bruxelles en væsentlig del af den hurdle, der skal overkommes i den danske kamp for at få reduceret betalingerne til EU med 1,1 mia. kr. Berlingske erfarer, at der i optakten til EU-topmødet, der begynder i dag i Bruxelles, er lagt op til, at både Danmark og Østrig kommer hjem med rabat, men at Danmark skal have andel »i det, der bliver tilbage efter Østrig,« som en central EU-kilde formulerer det over for Berlingske.Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ankommer i dag til Bruxelles for at gøre sit krav om 150 mio. euro (1,1 mia. kr.) i EU-rabat til virkelighed som en del af forhandlingerne om det nye syv-års budget.

I weekenden afslog statsministeren et tilbud om rabat fra forhandlingsleder Herman Van Rompuy, formand for Det Europæiske Råd, fordi det var for langt fra det danske krav, erfarer Berlingske.

»Regeringen har fået et tilbud om en rabatpakke, der var nogle hundrede millioner for lavt. Det har vi sagt nej til,« siger en kilde tæt på regeringen til Berlingske.

Østrigs samlede EU-rabat i det nuværende budget er på 178,7 mio. euro, 1,3 mia. kr., og det er altså heraf, at der ifølge oplægget til forhandlinger skal tilgå Danmark en del.

I Bruxelles har der længe verseret rygter om, at Herman Van Rompuy ikke længere finder rabatten til Østrig berettiget og derfor vil afvikle den. Østrigsk presse har derimod været nådesløst hårde ved Østrigs regering i kravet om at vende hjem med en urørt rabat.

Da statsministeren i går hentede sit mandat til topmødet hos Europa-Udvalget på Christiansborg, indskærpede hun muligheden for, at kravet om sænkningen af betalingerne på 1,1 mia. kr. fra Danmark til EU kan komme til at bestå af flere komponenter. For hvordan rabatten teknisk set sættes sammen er ikke så afgørende, lød det.

»Det afgørende for regeringen er som bekendt, at der bliver tale om en reduktion af det danske EU-bidrag på én milliard kroner årligt på indtægtssiden – ikke hvilken specifik korrektionsform der vælges i den forbindelse,« sagde hun.

Det er en formulering af den danske position, som statsministeren ikke hidtil har slået hårdt på, men som ikke er ukendt i Bruxelles.

For regeringen kan det således være i orden, hvis rabatten kommer frem ved, at man betaler mindre til de øvrige landes rabatter.

»Hvis for eksempel de eksisterende rabatter reduceres, og Danmarks bidrag til finansieringen af de rabatter reduceres, så vil det have præcis samme effekt som en egentlig dansk rabat,« sagde Helle Thorning-Schmidt, som mener, at Danmark »har en god sag«.

Danmark har med afvisningen af Rompuys weekendtilbud om en lavere rabat ikke tabt rabatkravet på gulvet, vurderer den centrale EU-kilde, som Berlingske talte med i aftes:

»Man har vel ikke tabt retten til det, der blev stillet i udsigt. Det er nærmere en ny bund,« siger kilden.

Derfor er forhandlingerne nu et spørgsmål om, hvor stor den danske rabat bliver, ikke om den kommer, vurderer Peter Nedergaard, professor ved Københavns Universitet med speciale i EU.

»Nu er det et spørgsmål om, hvor vi ender,« siger Nedergaard, der understreger, at fordi Thorning-regeringen har foruddiskonteret en EU-rabat på en milliard kroner i sin 2020-plan, ligger hendes succeskriterium for forhandlingerne tæt på en milliard kroner.

Marlene Wind, EU-professor ved Københavns Universitet, er på samme måde nu overbevist om, at »Danmark får en rabat af en eller anden karakter«.

»Selvfølgelig kan man ikke før en forhandling sige ja til noget, der er mindre end det, man har forlangt. Hun er nødt til at sige sådan,« siger Marlene Wind, der vurderer, at statsministerens udlægning af teknikken bag rabatkravet »kommer ud for det samme for Danmark«.

»Men det undrer mig, at hun ikke har ført det argument så klart frem noget før,« siger Marlene Wind.

Pia Glud Munksgaard, Berlingske Nyhedsbureau, har bidraget til denne artikel.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.