Danmark vil udnytte, at Juncker har et problem med kvinder

Mens en række store lande vil presse deres ønskekommissær på plads, satser den danske regering på, at kommissionsformand Jean-Claude Juncker får så akut brug for kvinder, at han kommer med et godt tilbud.

Svenske Cecilia Malmström er den ene af blot to kvinder, der er blevet indstillet til en kommissærpost i den kommende EU-Kommission.
Svenske Cecilia Malmström er den ene af blot to kvinder, der er blevet indstillet til en kommissærpost i den kommende EU-Kommission.

BRUXELLES/BERLIN: EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har et problem. Han mangler desperat kvinder til sin nye kommission.

Den tidligere premierminister fra Luxembourg har lovet at præsentere en kommission med mindst 40 procent kvinder, hvilket vil sige 11 ud af 28, men de europæiske stats- og regeringschefer overhører i vidt omfang hans anmodninger og hans lokkemad.

Juncker har efterlyst mere end én kommissærkandidat fra hvert land, så han har nogle at vælge imellem, og han har stillet ekstra store porteføljer i udsigt til kvindelige kommissærer. Men da den uofficielle frist for landene til at melde deres kandidater ind i går var ved at udløbe, så det foreløbige regnskab ikke lovende ud:

17 lande har offentligt bekræftet deres kommissærkandidater, og langt de fleste stiller kun med én kandidat – og det er en mand.

Kun Sverige og Tjekkiet har bekræftet, at de stiller med en kvinde, mens Slovenien tilbyder fire muligheder, herunder to kvinder. 

Dermed får Jean-Claude Juncker svært ved at danne en kommission, der kan godkendes i Europa-Parlamentet. Den nuværende kommission har ni kvinder, og formanden for Junckers egen konservative gruppe, tyske Manfred Weber fra CSU, kalder det »definitivt«, at de konservative ikke accepterer færre kvinder end sidste gang.

EU-Kommissionen risikerer at blive til grin, hvis situationen ikke ændres, vurderer den danske EU-ekspert Peter Nedergaard, der er professor ved Københavns Universitet.

»Næste gang kommissionen stiller et forslag om 40 procent kvinder i bestyrelser, så slår folk sig jo på lårene af grin,« siger han.

Den danske regering er tilbageholdende

Juncker har mulighed for at afvise indstillede kommissærer, men flere af de stærke stats- og regeringschefer udfordrer den nyudnævnte kommissionsformand. Tysklands kansler, Angela Merkel, vil genudnævne sin partifælle Günther Oettinger, der i dag er energikommissær, og hun har gjort det meget klart, at hun ikke sender andre navne.

Frankrigs præsident, François Hollande, gjorde det i denne uge klart, at han vil udnævne sin partifælle Pierre Moscovici, der straks har annonceret, at han forventer én af de vigtige økonomiske kommissærposter. Dermed opgav Hollande at sende Élisabeth Guigou ind i kampen om at blive EUs udenrigschef og næstformand for kommissionen.

Den danske regering har valgt en afventende og mere fleksibel taktik. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har ifølge Berlingskes oplysninger foreslået mulige navne for Juncker. Der kan være tale om undervisningsminister Christine Antorini (S) og tidligere fødevareminister Mette Gjerskov (S). Men regeringen har ikke udadtil bundet sig til bestemte navne eller porteføljer.

»Jeg tror, de har meldt én eller flere kandidater ind. Jeg tror bare ikke, at de har meldt det ud til offentligheden. At vælge én kandidat og udbasunere vedkommendes navn gør det jo til en magtkamp. På det område spiller den danske regering langt mere efter bogen,« siger Peter Nedergaard, der forventer, at det drejer sig om Antorini og/eller Gjerskov.

Statsministeriet ville i går ikke kommentere de danske præferencer. Det ser ud til, at Helle Thorning-Schmidt har opgivet at få udnævnt tidligere justitsminister Morten Bødskov, der ville have svært ved at blive godkendt af parlamentet efter en alvorlig kontrovers under det danske EU-formandskab i 2012.

Thorning vil også have svært ved at undvære hans efterfølger, Karen Hækkerup, der også er blevet nævnt, i en kommende valgkamp, som Venstre vil forsøge at få til at handle om udlændinge.

Den afventende danske taktik indebærer også risici. De belgiske partier, der netop nu forhandler om en ny regering, har udskudt deres indstilling to uger. Belgiens afgående premierminister, Elio Di Rupo, advarede i går om, at puslespillet så kan være lagt.

Ny kommission kan trække ud

Junckers team vil ikke fortælle, hvor mange lande der mangler at beslutte sig for sin kandidat, men at kabalen langtfra er på plads, lægges der ikke skjul på.

»Hr. Juncker har gjort det klart ved flere lejligheder, at han ikke finder en kommission med kun to eller tre kvinder hverken legitim eller troværdig. Europa-Parlamentet har også gjort det klart fra sin side, at det ikke vil godkende en kommission med et utilstrækkeligt antal kvinder. Hr. Juncker fortsætter med at pointere dette over for stats- og regeringscheferne. Hvis ingen løsning kan findes, kan det være, at der bliver behov for mere tid til at danne kommissionen,« siger Junckers talskvinde, Natasha Bertaud.

Kampen om posten som udenrigschef synes stadig åben efter et par dramatiske uger, der nu er endt med, at EU-landene er blevet enige om hårde økonomiske sanktioner over for Rusland.

På topmødet 16. juli blokerede en række østlande for den italienske udenrigsminister, Federica Mogherini, som EUs nye udenrigschef. De betragter hende blandt andet som for eftergivende over for Rusland. Siden har Italien skærpet kursen, hvilket kan bringe Federica Mogherini tilbage i spil.

En anden hovedkandidat, Polens udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, kom i uføre, da en række belastende samtaler blev aflyttet og afsløret. Sent i går meldte Polen dog den Rusland-kritiske Sikorski tilbage i kampen.

Regeringscheferne skal vælge udenrigschefen på det næste topmøde, 30. august. Juncker vil ikke sætte navn på kommissærer og poster, før det er sket. Til den tid vil det stå klart, om den danske regering har spillet sine kort godt eller ej.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.