Danmark vil sende militærfly til Irak

Regeringen ser ud til at kunne samle et bredt flertal i Folketinget til en humanitær indsats i det nordlige Irak. Intet tyder på, at Danmark vil sende soldater i krig, vurderer seniorforsker.

Danmark vil sende transportfly til Irak, som skal bruges til transport af materiel og nødhjælp til området.
Danmark vil sende transportfly til Irak, som skal bruges til transport af materiel og nødhjælp til området.
Danmark er klar til at hjælpe USA i indsatsen mod de yderligtgående islamisters fremmarch i Irak.

Regeringen lægger foreløbigt op til at stille et transportfly og nødhjælp til rådighed og ser ud til at kunne samle et bredt flertal i Folketinget for forslaget, som bliver hastebehandlet inden for de kommende dage.

»Fra dansk side vil vi byde ind med yderligere humanitær hjælp og et transportfly, som vil kunne bruges til transport af materiel og nødhjælp til området. Og også direkte transport ind til de nødstedte i Nordirak. I Danmark har vi tradition for en aktiv og synlig indsats, når der er en international humanitær krise. Og vi skal selvfølgelig også yde vores bidrag her,« siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Et humanitært bidrag

Situationen i Irak har efterhånden udviklet sig til en omfattende humanitær krise. Hundredetusinder af irakere er blevet drevet på flugt som følge af den Islamiske Stats (IS) overgreb mod uniformerede og civile irakere. I Nordirak har de islamiske krigere drevet tusinder af kvinder, mænd og børn fra det kurdisktalende, religiøse mindretal yazidierne op på Sinjarbjerget og truet dem til at vælge mellem at tvangskonvertere til islam eller at blive henrettet. USA har igangsat et bombardement af IS-krigerne og har kastet nødhjælpsrationer ned til de nødlidende fra luften.

Frankrig er begyndt at levere våben til kurderne, efter at kurdernes leder, Massoud Barzani, søndag bad det internationale samfund om at sende våben. Men Danmark nøjes foreløbigt med at bidrage humanitært.

Helle Thorning-Schmidt kalder IS for en »alvorlig trussel« mod hele regionen, men den danske regering vil foreløbigt kun bidrage humanitært.

»Om der vil blive brug for alle de ting, vi fra dansk side tilbyder, vil nu blive drøftet med de andre lande i operationen. Bidraget vil afhænge af situationens udvikling, det samlede behov og de danske muligheder,« siger Helle Thorning-Schmidt i en pressemeddelelse.

Der er tradition for bred politisk opbakning i Folketinget til humanitære indsatser i udlandet, og regeringen ser ud til at få støtte fra alle partier, når spørgsmålet bliver lagt ned i folketingssalen en af de kommende dage.

Thorning orienterede i går aftes Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, om situationen, og Venstre er klar til at støtte indsatsen.

»Konflikten i det nordlige Irak er eskaleret så voldsomt, at der er behov for, at verden samler sig for at hjælpe de hundredetusinder, der er drevet på flugt. Derfor har jeg givet statsministeren tilsagn om, at Venstre støtter et dansk bidrag, der kan afhjælpe en humanitær katastrofe,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Også på venstrefløjen er der fuld opbakning til beslutningen. Enhedslisten mener, at der længe har været behov for at støtte kurderne i Nordirak.

»Enhedslisten har længe presset på for at hjælpe de kurdiske områder mod højreekstremisterne i Irak. Derfor er vi positivt indstillet på at hjælpe humanitært,« siger Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen.

Han mener, at det er Danmarks pligt at hjælpe, da han ser den urolige situation i Irak som et produkt af Irakkrigen, hvor Danmark bidrog militært efter den amerikansk ledede invasion af Irak i 2003.

»Danmark har været med til at skabe den situation, der er i Irak i dag med vores medvirken til Irak-krigen. Derfor må vi også være med til rydde op. Der er ingen tvivl om, at Irak-krigen har medvirket til, at IS har kunnet finde fodfæste,« siger Nikolaj Villumsen.

»En selvforsvarsaktion«

Seniorforker Henrik Ø. Breitenbauch, der forsker i strategiprocesser og komplekse operationer i aktuelle konflikter ved Københavns Universitet, sammenligner den danske aktion i Nordirak med aktionen i Mali sidste år.

»Det, jeg hæfter mig ved, er, at den indsats, der lægges op til her, er den samme, som amerikanerne laver lige nu. Der bliver sendt materiel – inklusiv krigsmateriel – til kurderne, og så bliver der sendt nødhjælp til området omkring Sinjar-bjerget,« siger Henrik Ø. Breitenbauch.

Han forklarer, at man hverken kan sammenligne indsatsen med tidligere danske krigsindsatser i Irak såvel som Libyen eller Afghanistan.

»Den amerikanske indsats mod Islamisk Stat er ikke en krigsaktion. Det er en selvforsvarsaktion, fordi man ikke kan acceptere, at IS indtager den kurdiske hovedstad,« siger Henrik Ø. Breitenbauch og tilføjer:

»Vi skal derfor ikke forvente, at danske soldater skal i krig, som man så det, da vi bidrog til Irak-krigen under Bush. Amerikanerne har, som det ser ud nu, ingen ambition om at slå Islamisk Stat tilbage. Det er udelukkende indtil videre defensivt. De bomber, der bliver kastet, er et signal om »hertil og ikke længere’,« siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.