Danmark skal hjælpe Ukraine med at ryste Ruslands energipolitiske åg af sig

Vadested. Danmarks udenrigsminister tager initiativ til en mere fokuseret og bedre koordineret EU-bistand til Ukraine.

Udenrigsminister Kristian Jensen efterlyser blandt andet svar på, hvordan Ukraine for alvor får gjort noget ved korruptionen? Hvordan landet får effektiviseret energiforbruget og får gennemført en decentralisering.
Udenrigsminister Kristian Jensen efterlyser blandt andet svar på, hvordan Ukraine for alvor får gjort noget ved korruptionen? Hvordan landet får effektiviseret energiforbruget og får gennemført en decentralisering.

Ukraine har akut brug for en håndsrækning fra EU, hvis det konfliktramte land og dets hårdt prøvede befolkning skal komme ud af det vadestedet. Det mener udenrigsminister Kristian Jensen (V), som derfor har taget initiativ til, at EUs udenrigsministre på mandag skal give EUs bistand til Ukraine et grundigt servicetjek.

»Når det er vigtigt netop nu, så er det fordi, Ukraine står i et vadested, hvor der er behov for at hjælpe. De første reformer er gennemført, men de næste er tungere og sværere at få implementeret,« siger Kristian Jensen.

Han peger især på tre områder, hvor det kniber gevaldigt for Ukraine at gennemføre de reformer, der kræves i forbindelse med ukrainernes aftaler med EU.

»Hvordan får man for alvor gjort noget ved korruptionen? Hvordan får man effektiviseret energiforbruget, hvordan får man gennemført den decentralisering, som Ukraine har så hårdt brug?« spørger Kristian Jensen.

Og det haster. Ifølge udenrigsministeren har de manglende resultater i Ukraine ført til skuffelse og frustrationer i befolkningen. Eksempelvis har kun fem procent af ukrainerne tillid til retsvæsenet og domstolene.

Der er ifølge udenrigsministeren også en helt overordnet grund til at fastholde Ukraine højt på dagsordenen.

»Der er mange konflikter rundt om i verden, der gør, at fokus drejes væk fra Ukraine. Men det er en afgørende konflikt om, hvorvidt grænser skal flyttes med magt eller ved folkeafstemninger, og derfor skal vi holde fokus på Ukraine,« siger udenrigsministeren.

Dermed går han op imod det, der synes at være præsident Putins strategi, nu hvor Rusland er blevet en slags allieret i kampen mod Islamisk Stat: At EU-landene skal miste interessen for Ukraine, ophæve sanktionerne over for russerne og stille acceptere Ruslands annektering af Krim-halvøen.

Danmark har allerede sikret sig opbakning fra otte af de øvrige EU-lande – Sverige, Polen, Holland, Tyskland, Storbritannien, Rumænien, Estland og Litauen.

»EUs indsats er ikke tilstrækkeligt fokuseret på de afgørende reformer, der skal på plads i Ukraine. Det gælder ikke bare bekæmpelse af korruptionen og decentraliseringen, så Ukraine kan få en nemmere beslutningsgang. Det gælder også energisektoren. Ukraine har brug for at ryste Ruslands energipolitiske åg af sig, og det kan Ukraine kun gøre, hvis landet bliver meget mere energieffektivt. Her mangler Ukraine nogle værktøjer,« påpeger Kristian Jensen.

Ukrainerne skal kunne få øje på EU

Med sit initiativ ønsker udenrigsministeren også at gøre EU mere synlig i Ukraine.

»Hvis man tager EU og EU-landene samlet, så gør vi utroligt meget for at hjælpe Ukraine på rette vej, men det bliver ikke altid koordineret godt nok, og EUs hjælp er ikke altid tilstrækkelig synlig for den ukrainske befolkning. Derfor er der heller ikke tilstrækkelig erkendelse af, hvor villige vi egentlige er til at hjælpe dem i overgangsfasen.«

Skyldes behovet for at gøre EU mere synligt, at der er en voksende EU-skepsis i befolkningen?

»Nej, der er stadig en meget, meget stor EU-positivitet, men man kan se, at USA, som faktuelt har bidraget med mindre end EU, har en større synlighed med sine projekter. Så for at opretholde – så at sige pleje – den EU-positive stemning, er det vigtigt at synliggøre, hvor meget vi egentlig bidrager med,« siger udenrigsministeren, der understreger, at EU ikke har tid til at sidde på hænderne.

»Nu hvor Ukraines frihandelsaftale med EU træder i kraft, og hvor landets handelsaftale med Rusland forsvinder, så er det klart, at der vil være nogle brudflader. De, der har været vant til at handle med Rusland, vil opleve det som en forandring – også selv om handelen med Rusland allerede er faldet meget. Dér er det vigtigt, at folk kan se, at det er en forandring til det bedre.«

Hvad nu hvis ukrainerne bare ikke vil, eller ikke kan gennemføre de reformer, de skal i henhold til aftalen med EU?

»Først og fremmest er det jo ukrainerne selv, der skal vælge, hvilken vej de vil gå. Det skal hverken være Kristian Jensen, EU eller Putin for den sags skyld. Når vi tilbyder Ukraine vores hjælp, så er det jo fordi, at de som ukrainerne har valgt til at regere deres land, og er kommet til os for at komme tættere på Europa. Hvis de siger, at nu vil vi ikke længere, så vil jeg selvfølgelig ærgre mig, men respektere, at det er deres frie valg,« svarer Kristian Jensen.

Dit initiativ falder sammen med, at Holland varmer op til en folkeafstemning om EUs aftale med Ukraine i april. Er det et problem?

Det er i hvert fald en knast, der kan give os nogle problemer. Men det er jo ikke den hollandske regering, der har ønsket denne her folkeafstemning. Tværtimod bakker den hollandske regering fuldt ud op om aftalen med Ukraine,« siger Kristian Jensen, der ikke mener, at folkeafstemningen er et problem for de initiativer, som Danmark søger opbakning til i EU nu og her.

»Men det er klart, at det bliver et stort problem for hele EUs arbejde med Ukraine, hvis den frihandelsaftale, som ukrainerne har valgt til, fordi vi har tilbudt den, pludselig ikke kan implementeres på grund af en meget usædvanlig hollandsk regel om folkeafstemninger.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.