Da taharrush gamea kom på alles læber

I de kommende uger vil det brændende spørgsmål være, hvor udbredt fænomenet taharrush Gamea er – og hvor bange vestlige kvinder skal være for at bevæge sig rundt uden mandlig ledsagelse i nattelivet.

Begrebet taharrush gamea er kendt fra Egypten, hvor det betegner overgreb fra »mindre« seksuelt misbrug som berøring og begramsning og til massevoldtægt. Begrebet er især kendt fra det arabiske forår i 2011 og Tahrir-pladsen i Cairo (billedet), hvor egyptiske kvinder og kvindelige udenlandske journalister blev voldtaget, forsøgt voldtaget og befamlet af grupper af unge mænd.
Begrebet taharrush gamea er kendt fra Egypten, hvor det betegner overgreb fra »mindre« seksuelt misbrug som berøring og begramsning og til massevoldtægt. Begrebet er især kendt fra det arabiske forår i 2011 og Tahrir-pladsen i Cairo (billedet), hvor egyptiske kvinder og kvindelige udenlandske journalister blev voldtaget, forsøgt voldtaget og befamlet af grupper af unge mænd.

Hvis Karl Marx havde været multikulturalist, kunne »Det Multikulturelle Manifest« være begyndt således: »Et spøgelse går gennem Europa – spøgelset hedder taharrush gamea. Alle magter i det gamle Europa har sluttet sig sammen til en hellig klapjagt på dette spøgelse, højrekræfterne og medierne og det tyske politi.«

Siden BKA, det tyske forbundspoliti, i den borgerlige avis Welt am Sonntag proklamerede, at det er en kulturel praksis i arabiske lande ved navn taharrush gamea, at mænd i flok overfalder kvinder, har begrebet spredt sig som en løbeild over Europa.

»Modus operandi connu dans les pays arabes comme »taharrush gamea«, hed det på fransk. På finsk: »Taharrush game -toimintaan, jossa suuri joukkio ahdistelee naisia«. På italiensk: »Taharrush Gamea, significa molestare e aggredire le donne in strada, con l’obiettivo di mostrare il predominio dei maschi.« Og så videre.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor reaktionen har været så voldsom. For politiets erklæring i søndags kunne simpelthen ikke forstås anderledes, end at de kollektive krænkelser af kølnerkvinderne nytårsnat er et stykke kulturimport.

Og i så fald er det næppe en engangsforeteelse, og i så fald er det ikke gjort med at fange de skyldige og stille dem til ansvar. Nej, så er det et forvarsel om, hvad der fra nu af kan ske med tyske kvinder, der opholder sig alene, hvor mange er forsamlede.

Måske derfor lå det samme søndag den tyske forbundsregering på sinde, at der skulle være et eller andet formål med aktionen. Den tyske justitsminister, Heiko Maas, sagde til tabloidavisen Bild am Sonntag, at han var sikker på, at det måtte være organiseret. Han uddybede ikke, hvad han mente, men det lå i luften, at det var helt udelukket, at det bare kunne være sket, fordi nogle tilfældige mellemøstlige mænd havde festet igennem. Der måtte være et formål med aktionen – af økonomisk, sexistisk eller politisk karakter.

Normalt er det sådan, at ministre kun siger, at de føler sig overbevist om dette eller hint, hvis de ved noget, som offentligheden ikke ved. Det synes ikke at gælde i dette tilfælde. Ganske vist har selvsamme Bild citeret anonyme tyske politikilder for, at ballademagerne brugte de sociale medier til at hidkalde venner og bekendte, men ifølge politiet er der foreløbig intet, som tyder på, at det var andet end en opfordring til at deltage i løjerne.

Siden er ministerens udmelding desuden blevet svækket yderligere af de mange beretninger om overgreb på kvinder begået af mellemøstlige mænd i andre tyske byer – ja, i andre europæiske lande. I Schweiz, Sverige, Østrig, Finland er der angiveligt også kvinder, som er blevet krænket af mellemøstlige mænd i flok.

Af samme grund går diskussionen ikke væk foreløbig. I de kommende uger vil det brændende spørgsmål være, hvor udbredt fænomenet er – og hvor bange vestlige kvinder skal være for at bevæge sig rundt uden mandlig ledsagelse i nattelivet.

Der er vægtige argumenter på begge sider. Den ene side vil anføre, at eftersom stort set ingen i Europa indtil for få dage siden kendte til begrebet, ja, så er det nok ret overdrevent at udskrige det som et udbredt fænomen. De vil også anføre, at gamea er »gruppe« udtalt på egyptisk, fordi det overvejende er de samme eksempler fra Tahrir-pladsen i Cairo, der går fra mund til mund. Hvis det var et generelt fænomen i den arabiske verden, så var den latinske stavemåde nok jamea, som ville være den almindelige arabiske udtale.

Endelig vil de henholde sig til, at der i Tyskland i efterhånden mange år har levet millioner af muslimer med mellemøstlig baggrund, og alligevel har kvinder uhindret deltaget i masseoptog og demonstrationer i alle disse år. Derfor kan det ikke passe, at de mange skal straffes for de få ballademageres opførsel.

Den anden side vil hævde, at ingen kan udtale sig om, hvor udbredt fænomenet er. I Mellemøsten er det tabu i pressen, og i Vesten er man heller ikke henrykt for at forholde sig til det: Såvel i Sverige som i Tyskland har politiet forsøgt at skjule krænkelserne af kvinder af frygt for, at det skulle skabe had mellem befolkningsgrupper.

Endvidere vil den anden side anføre, at man i det hele taget skal være døv og blind for ikke at ænse forskellen på kønsrollemønsteret i Vesten og Mellemøsten: Der er jo nok en grund til, at mellemøstlige kvinder generelt klæder sig tækkeligt og dydigt overalt – visse storbyer fraset.

Det sandsynlige er, at det ikke kun skyldes en anderledes tøjsmag, men at kvinderne godt ved, at det kan være forbundet med fare at klæde sig udfordrende. Endelig vil den anden side anføre, at det også er et problem, om så kun en lille del af de tilrejsende mellemøstlige mænd forgriber sig på vestlige kvinder. Ligesom et land kan hærges af rockerkriminalitet eller terror, uden at det kræver, at flertallet af befolkningen er rockere eller terrorister, kan det naturligvis hærges af Taharrush gamea. Og hvis ikke de tyske myndigheder tager fænomenet alvorligt, så vil virkeligheden af sig selv indrette sig på det: Der vil ikke længere være kvinder, som fejrer nytårsnat på banegårdspladsen i Køln.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.