Clinton har nu næsten to millioner flere stemmer end Trump

Donald Trump kan takke det amerikanske valgsystem for, at han bliver den næste præsident i USA.

(FILES) This file photo taken on September 26, 2016 shows Democratic nominee Hillary Clinton (L) and Republican nominee Donald Trump leave the stage after the first presidential debate at Hofstra University in Hempstead, New York. Donald Trump said on November 9, 2016 he would bind the nation's deep wounds and be a president "for all Americans, " as he praised his defeated rival Hillary Clinton for her years of public service. / AFP PHOTO / Timothy A. CLARY
(FILES) This file photo taken on September 26, 2016 shows Democratic nominee Hillary Clinton (L) and Republican nominee Donald Trump leave the stage after the first presidential debate at Hofstra University in Hempstead, New York. Donald Trump said on November 9, 2016 he would bind the nation's deep wounds and be a president "for all Americans, " as he praised his defeated rival Hillary Clinton for her years of public service. / AFP PHOTO / Timothy A. CLARY

Washington D.C.. Det blev rigmanden og republikaneren Donald Trump, der vandt præsidentvalget i USA 8. november.

Men det ender med at være Demokraternes Hillary Clinton, der fik klart flest personlige stemmer ved det amerikanske valg.

Ifølge CNN fører Clinton nu med 1,82 millioner stemmer - 63,96 millioner mod Donald Trumps 62,14 millioner.

Det betyder, at Clinton lige nu har fået 48,1 procent af stemmerne, mens Donald Trump har fået 46,6 procent.

Ifølge NBC kan Clinton ende med at vinde med over to millioner stemmer.

Optællingen af stemmer foregår stadig i USA, men den er mest kosmetisk.

Donald Trump har fået et klart flertal i det særlige amerikanske valgsystem, valgmandskollegiet, hvor man vinder et antal valgmænd fra amerikanske delstater og territorier.

Donald Trump vandt klart flertallet af valgmænd, primært fordi han slog Hillary Clinton i det såkaldte rustbælte. Her vandt Donald Trump vigtige industristater som Ohio, Pennsylvania og Wisconsin.

I Michigan, en anden vigtig industristat, er fintællingen stadig i gang, og der er ikke udråbt en officiel vinder.

Det kommer dog ikke til at ændre på, at Donald Trump vinder præsidentvalget og kan sætte sig til rette i Det Ovale Kontor efter 20. januar.

Republikaneren står noteret for 290 valgmænd, mens Clinton har 232. Michigans 16 valgmænd kommer derfor ikke til at ændre på, at Donald Trump bliver den næste præsident i USA.

Paradoksalt nok var Donald Trump ved valget i 2012 meget utilfreds med det amerikanske valgsystem.

- Valgmandskollegiet er en katastrofe for et demokrati, skrev rigmanden dengang på Twitter.

Det er ikke første gang, at en kandidat får flest stemmer og alligevel taber præsidentvalget i USA.

For eksempel tabte Demokraternes Al Gore i 2000 til George W. Bush, selv om han fik 547.000 flere stemmer end sin modstander.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.