Canada vil sende nye krigsskibe til Hans Ø

Fredelige Canada er ikke længere så fredelig. I striden om Hans Ø, som Danmark også hævder ejerskab over, vil canadierne nu sætte krigsskibe ind. »Tag ikke fejl: Vi vil håndhæve vor suverænitet,« siger den canadiske premierminister, som netop har offentliggjort planer om at bygge seks nye arktiske patruljebåde og en flådebase i området.

Canada sætter nu handling bag holdning.

Landets konservative premierminister har længe talt om »at sikre det store frosne nord«, men nu gør han noget ved det, og dermed spiller han alvorligt med musklerne over for USA og Danmark.

På en flådebase og foran gallaklædte sømænd og et blafrende canadisk flag har han i en patriotisk tale lovet at bygge mellem seks og otte arktiske patruljebåde og en ny arktisk flådebase. Målet er bl.a. at tage stikket hjem i konflikten om Hans Ø, et frimærke af en ø, som både Danmark og Canada hæver ejerskab over.

Og premierminister Stephen Harper har tænkt sig at vinde den konflikt, sagde han i talen, hvor retorikken helt matchede de militære løfter.

»Canada har et valg, når det drejer sig om at forsvare vores arktiske suverænitet. Vi kan enten håndhæve den eller miste den. Og tag ikke fejl: Denne regering vil håndhæve den,« sagde han.

Den canadiske forsvarsminister lovede efterfølgende, at de nye skibe »vil blive blandt de tungeste bevæbnede skibe i verden«, og flådechefen sagde, at skibene betyder, at den canadiske flåde »kan gennemføre kontinuerlige operationer mod nord«.

Hvad betyder det alt sammen?

Den canadiske flådeanalytiker, tidligere kommandørkaptajn Eric Lerhe, er ikke i tvivl:

»Det er et stærkt signal til andre lande om, at vi med alle midler vil forsvare vores suverænitet,« siger han til avisen Toronto Star. »Når man begynder at sende militæret, så skruer man op for budskabet over for andre lande.«

Territoriale krav
I det danske udenrigsministerium har man hidtil haft en forholdsvis afventende holdning over for premierminister Harper og hans såkaldte »Canada First«-strategi, og danske diplomater har sagt, at strategien ikke så meget drejer sig om Hans Ø, som det drejer sig om den maritime grænsedragning mellem USA og Canada.

Men det kan blive svært for danske politikere at sidde den nye udfordring overhørig.

De fleste canadiske aviser og nyhedsbureauer var i går enige om, at Harpers oprustning ikke mindst drejer sig om Hans Ø; Hans Ø er helt vital for nordvestpassagen den mulige sejlrute nord om Canada for øen kontrollerer den østlige indsejling til pasagen, noterer nyhedsbureauet AP, og hvis Danmark vinder kontrollen over Hans Ø, så kan Danmark også vinde kontrollen over nordvestpassagen, skriver avisen Winnipeg Free Press i en leder. Danmark kan have yderligere territoriale krav i det arktiske område, advarer en anden avis, The Record, i sin leder.

Og for at rydde enhver tvivl af vejen har premierminister Stephen Harper også ladet det sive, at han over sommeren overvejer at besøge Hans Ø.

»Verden er under forandring,« sagde Harper i sin flåde-tale tidligere på ugen. »Den fortsatte opdagelse af de arktiske ressourcer sammenholdt med mulighederne i klimaforandringer har gjort hele området til et område af største betydning og bekymring.«

»Det er ikke en overdrivelse at sige, at behover for at håndhæve vores arktiske suverænitet på vores termer aldrig har været større,« fastslog premierministeren.

Alternativ til Panama
I Washington tager man den canadiske spillen-med-musklerne mere end alvorligt, og amerikanerne vil også optrappe deres militære tilstedeværelse i det arktiske område, sagde viceadmiral Timothy McGee i går.

»Området bliver af mere og mere vital sikkerhedspolitisk interesse,« sagde han.

En fjerdedel af jordens olie- og gasressourcer kan befinde sig under farvandet nord for Canada, og i takt med klimaforandringerne og i takt med, at pak-isen smelter kan nordvestpassagen blive et alternativ til Panama-kanalen. For skibe mellem Europa og Asien er nordvestpassagen 4.000 kilometer kortere end turen gennem Panama.

Isen smeltere hurtigere end først antaget, og det vil »have en dramatisk effekt,« forudså viceadmiral McGeen.

»Betyder det, at vi med tiden vil have en permanent amerikansk hangarskibsflåde i området? Jeg ved det ikke, men måske,« sagde han.

Klar konservativ profil
Hvorfor lægger den canadiske premierminister så hårdt fra land? Hvorfor stiller han sig så truende an over for allierede nationer som USA og Danmark?

Den førende canadiske kommentator, James Travers, påpeger, at Harper i sin arktiske politik har et emne, som han både tror på, og som samtidigt rammer dybt ind i den canadiske hjertekule. Det var en af grundene til, at han overhovedet sidste år blev valgt til premierminister han spillede i valgkampen på, at en atom-ubåd var trængt ind i canadisk territorialfarvand, og at canadierne skulle håndhæve deres suverænitet i »det frosne nord« og vælgerne var med ham.

Venstrefløjens forsøg på at latterliggøre ham og hans frygt for atom-ubåde faldt på stengrund, og han blev valgt på løftet om en militær optrapning og en permanent base i området.

Nu følger han de løfter til dørs, og reaktionen var i går positiv. Som avisen The Record skrev: »Det arktiske område er en del af vores canadiske dåbsattest.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.