Canada parat til konfrontation med Rusland

Canada vil beskytte landets suverænitet i det høje nord mod Ruslands oprustning. Det fastslår den canadiske udenrigsminister, der også opfordrer EU til at skærpe sanktionerne over for russerne som følge af konflikten i Ukraine.

»Vi er dybt bekymrede og vil naturligvis beskytte og promovere canadisk suverænitet i Arktis. Det er en strategisk prioritet for os. Hvad angår militariseringen, foretrækker vi at nedtrappe den, men det er meget vigtigt, at vi beskytter og promoverer canadisk suverænitet,« siger udenrigsminister John Baird.
»Vi er dybt bekymrede og vil naturligvis beskytte og promovere canadisk suverænitet i Arktis. Det er en strategisk prioritet for os. Hvad angår militariseringen, foretrækker vi at nedtrappe den, men det er meget vigtigt, at vi beskytter og promoverer canadisk suverænitet,« siger udenrigsminister John Baird.

Canada er stærkt bekymret over Ruslands militære oprustning i Arktis og er klar til at beskytte landets interesser i området.

Det fastslår den canadiske udenrigsminister, John Baird, under et besøg i Danmark, hvor han mandag morgen havde en politisk drøftelse med sin danske vært, udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

»Vi er dybt bekymrede og vil naturligvis beskytte og promovere canadisk suverænitet i Arktis. Det er en strategisk prioritet for os. Hvad angår militariseringen, foretrækker vi at nedtrappe den, men det er meget vigtigt, at vi beskytter og promoverer canadisk suverænitet,« siger udenrigsminister John Baird i en interview med Berlingske.

Som rapporteret af Berlingskes korrespondent i Rusland, Simon Kruse, forleden, varsler russerne en ny oprustning i Arktis. Rusland er således i fuld gang med at udbygge luftforsvaret og overvejer nye flådebaser i det høje nord.

Eksperter fra det russiske forsvarsakademi begrunder flådeoprustningen i Arktis med truslen fra »USA og andre NATO-lande«, og blandt eksperter er der udbredt enighed om, at det forgiftede forhold mellem Vesten og Rusland som følge af konflikten i Ukraine har en klar negativ effekt på samarbejdet i Arktis.

Canada er ligesom Rusland – og USA, Norge og Danmark – en af de såkaldte fem arktiske kyststater med territoriale interesser i Arktis. De fem stater underskrev i 2008 på dansk initiativ en aftale om at løse uoverensstemmelser i Arktis gennem forhandlinger, men spørgsmålet er, om Rusland respekterer aftalen.

Ser Canada Ruslands oprustning i Arktis som et brud på aftalen fra 2008?

»Hør her. Vi har set russiske provokationer i Arktis i årtier, så der er ikke noget nyt under solen,« fastslår den canadiske udenrigsminister, der understreger, at Rusland er medlem af Arktisk Råd, som netop er sat i verden for at løse stridigheder om Arktis på fredelig vis.

»Vi opfordrer endnu en gang til, at landene i Arktisk Råd sætter sig ned og løse problemerne konstruktivt,« siger John Baird.

Canada skruer militært op

Men Canada nøjes ikke med at satse på russernes forhandlingsvilje. Den canadiske regering forbereder sig samtidig på, at Rusland slet ikke er til at tale med.

Allerede i 2011 gjorde Canadas regering det klart, at landets militære tilstedeværelse i Arktis vil blive styrket i takt med, at de canadiske soldater trækkes hjem fra Afghanistan.

»Det handler om at understrege vores permanente og sæsonmæssige tilstedeværelse i de nordlige områder,« som Canadas daværende forsvarsminister, Peter MacKay, understregede.

Parentes om Hans Ø

Canada har også en række udeståender med Danmark og Grønland i det arktiske. Striden om den lille klippeø Hans Ø er nok den mest kendte af uoverensstemmelserne, men den dansk-canadiske koldfront blev tøet betydeligt op, da det i november 2012 lykkedes de to lande at indgå en aftale.

Den kom i stand efter 30 års forhandlinger og fastlægger – stort set – grænsen mellem Canada og Grønland. Aftalen, der trækker en cirka 3.000 kilometer lang streg i vandet fra det sydlige Grønland, op gennem Davisstrædet, Baffin Bugt, det snævre Nares Stræde og op til Det Arktiske Ocean nord for Grønland, fordeler samtidig fiskerettighederne og oliereserverne.

Men aftalen, som canadierne også kalder Lincoln Sea, omfatter ikke Hans Ø, som både Canada og Grønland gør krav på, og der er stadig heller ikke fuld enighed om fordelingen af de olie- og gasfelter, der strækker sig hen over grænsen.

Men den canadiske udenrigsminister er optimist.

»Vi havde en god diskussion her til morgen om alle disse emner,« siger John Baird om sit møde med Martin Lidegaard.

»Vi har jo gjort store fremskridt med Lincoln Sea (aftalen fra 2012, red.), men vi har mere arbejde at gøre færdigt. Blandt andet skal vi have udarbejdet det endelig kort over kontinentalsoklen, men vi er opsatte på at samarbejde med vore ligesindede venner og allierede, og hvis Canada og Grønland ikke kan tackle disse udfordringer bilateralt, så ser det sort ud for verden. Så jo, vi har haft en godt møde, men selvfølgelig skal jeg nu tilbage og tale med formanden for Arktis Råd i Canada og med premierministeren,« siger udenrigsministeren.

Er der en tidsfrist for at finde en forhandlet løsning?

»Nej, disse emner har jo været diskuteret længe, og som sagt har vi gjort et stort fremskridt med Lincoln Sea, og vi har en god politisk dialog.«

Nogle forslår, at man kan dele Hans Ø?

»Det taler vi om bilateralt - ikke gennem medierne,« svarer den canadiske udenrigsminister, der til gengæld gerne vil bruge medierne til at give Rusland en ordentlig bredside på grund af konflikten i Ukraine.

Utrolig provokation

»Nej, Jeg mener ikke, at det er en ny kold krig. Det er bare en utrolig provokation, der fuldstændig krænker Ukraines suverænitet og territoriale integritet. Det er ganske enkelt uacceptabelt i 2014, at én mand i Kreml prøver at ændre Europas grænser. Det holder ikke, og Canada vil ikke anerkende annekteringen af Krim, og vi vil med stor kraft støtte regeringen i Kiev,« siger ministeren.

Canada har ligesom USA og EU straffet Rusland med sanktioner.

»Og vi værdsætter, at Danmark har indtaget en klar holdning i EU. Vi er nødt til at sende et klart signal til Rusland: Det her er ikke måden, man opfører sig på i det 2100. århundrede,« siger udenrigsministeren.

Men er du tilfreds med de sanktioner, EU har kunnet enes om, Det er jo ingen hemmelighed, at en række EU-lande modsætter sig alt for hårde sanktioner, og at enkelte EU-lande direkte forsøger at omgå de sanktioner, der allerede er vedtaget?

»Det er klart, at vi gerne ser, at EU går videre af sanktionssporet, men glem ikke, at det er bedre, at 28 lande går sammen om en række sanktioner end at kun en tredjedel af landene indfører noget, der er skrappere.«

Så vidt jeg ved, er Canada parat til at ramme Ruslands olie-og gas industri?

»Vi er parate til at indføre omfattende sanktioner over for bestemte sektorer«.

Men er Canada parat til at gøre det alene eller venter I på EU?

»Jeg tror ikke, vi importerer russisk olie, så det er ikke ...

Nej, men I kan indføre et forbud mod eksport af udstyr til olie-og gasindustrien eksempelvis, hvis...

»Hør her, vi vil gerne fortsætte arbejdet med vore partnere med henblik på at få en ny runde af sanktioner. Provokationerne så som at sende 100 militære køretøjer ind over grænsen til Ukraine kræver et svar.

Er Canada på den anden side tilfreds med den politiske udvikling – demokratiseringen – i Ukraine?

»De er nået langt på meget kort tid, og vi står standhaftigt bag den ny præsident og den ny regering, og vi støtter økonomisk og med ikke-dødbringende militært udstyr,« siger Canadas udenrigsminister John Baird.

RETTELSE: Berlingske citerede mandag den canadiske udenrigsminister, der var på besøg i Danmark, for at ville forsvare canadiske interesser i Arktis ”med magt” (udtrykket er fjernet i artiklen, red.). Den danske oversættelse af ”forcefully” som ”med magt” gav mandag anledning til omtale på de russiske nyhedsbureauer Ria Novosti og Itar Tass. Den canadiske ambassade gør i den forbindelse opmærksom på, at ”forcefully” på engelsk i den givne sammenhæng bør oversættes med "resolut".

Den canadiske ambassade gør opmærksom på, at vi i et citat af den canadiske udenrigsminister ved en fejl har erstattet stedordet "it" med ordet "konflikt", selv om stedordet "it" retteligt fører tilbage til militarisering. Vi har derfor valgt at erstatte hele det pågældende citat i artiklen med det transskriberede citat fra båndet, ligesom vi herunder bringer øvrige spørgsmål og svar om emnet, så læserne kan se den fulde sammenhæng.

Udskrift:

Spørgsmål: Rusland har på det seneste oprustet i Arktis. Ifølge nogle eksperter er der ingen grund til bekymring, for i sidste ende er Rusland afhængige af vore investeringer, mens andre eksperter siger, at vi skal være bekymrede, fordi Rusland gør det her af politiske grunde. Hvad mener du?

Svar: Vi er interesserede i at neddrosle spændingerne i Arktis. Canada har indtaget en klar holdning til Ruslands aggression i Ukraine, og det er der, vi mener, at fokus skal være. Vi har taget nogle barske beslutninger som svar på Ruslands invasion og annektering af Krim og deres betydelige provokation og støtte til de militære aktioner i det østlige Ukraine.

Spørgsmål: Så hvad skal vi lægge i det, Rusland foretager sig. Jeg mener, er I ikke bekymrede eller ....

Svar: Selvfølgelig. Vi er dybt bekymrede og vil naturligvis beskytte og promovere canadisk suverænitet i Arktis. Det er en strategisk prioritet for os. Hvad angår militariseringen, foretrækker vi at nedtrappe den, men det er meget vigtigt, at vi beskytter og promoverer canadisk suverænitet.

Spørgsmål: Det, vi ser nu fra russisk side i Arktis, er det efter din mening i strid med den aftale, der blev indgået i Ilulisat i 2008, hvor Canada var til stede ­ du husker, at der var et møde....

Svar. Der har været provokationer i Arktis fra russisk side i årtier, så det er sandeligt ikke nyt.

Spørgsmål. Jeg mener, dette møde var vigtigt ­ sådan ser Danmark i hvert fald på det ­ fordi det blev aftalt, at alle konflikter dér skal løses fredeligt...

Svar: Ja, det er hele formålet med Arktisk Råd. Vi foretrækker.., jeg mener, vi vil selvfølgelig forsvare vor canadiske suverænitet resolut (forcefully, red.) hvilket er et spørgsmål af national vigtighed. Samtidig vil vi gerne have, at landene i Arktisk Råd sætter sig ned og konstruktivt løser udfordringerne i rådet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.