Californien stemmer om dødsstraf

For 724 mordere, der sidder på dødsgangen i Californien, bliver resultatet af tirsdagens afstemning om dødsstraf i bogstaveligste forstand et spørgsmål om liv eller død.

ARKIVFOTO. Sideløbende med det amerikanske præsidentvalg tirsdag skal borgerne i Californien også stemme om, hvorvidt staten fortsat skal have dødsstraf.
ARKIVFOTO. Sideløbende med det amerikanske præsidentvalg tirsdag skal borgerne i Californien også stemme om, hvorvidt staten fortsat skal have dødsstraf.

Sideløbende med det amerikanske præsidentvalg tirsdag skal borgerne i Californien også stemme om, hvorvidt staten fortsat skal have dødsstraf. For de 724 mordere, der lige nu sidder på dødsgangen i USAs mest folkerige stat, bliver resultatet af afstemningen skæbnesvangert, da et flertal imod i så fald vil afskaffe dødsstraffen med tilbagevirkende kraft og dermed erstatte deres henrettelse med fængsel resten af livet uden mulighed for prøveløsladelse. Det skriver The Daily Telegraph.

Californien er hjemsted for den største dødsgang på den vestlige halvkugle, og den ligger i San Quentin State Prison lige nord for San Francisco. Fængslet huser dobbelt så mange dømte mænd som fængslerne i Texas og Florida tilsammen.

Af nogle af de mest berygtede indsatte kan nævnes seriemordere såsom den 52-årige »Night Stalker« Richard Ramirez, den 67-årige »Freeway Killer« Randy Kraft og den 69-årige »Dating Game Killer« Rodney Alcala, der tilsammen har snesevis af mord på samvittigheden.

De seneste meningsmålinger viser, at det bliver dødt løb, da kun et par procentpoint adskiller vælgerne.

De moralske argumenter i debatten er efterhånden godt brugte. Senest er modstanderne derfor begyndt at appellere til vælgernes tegnebøger. De hævder således, at en afskaffelse af dødsstraffen vil spare staten for 130 millioner dollar årligt, blandt andet fordi en plads på dødsgangen er særligt dyr, eftersom de indsatte sidder i eneceller. Det vurderes derfor, at Californiens økonomiske underskud kan komme til at spille en afgørende rolle i tirsdagens afstemning.

Dødsstraffen har ifølge staten kostet den fire milliarder dollar siden 1978, hvor indbyggerne senest stemte om dødsstraf. Ifølge The Daily Telegraph er kun 13 indsatte blevet henrettet siden dengang. Det svarer til 308 millioner dollar per henrettelse.

Hvis et flertal stemmer for en afskaffelse kan det sandsynligvis få en afsmittende effekt på nogle af de andre 32 stater i USA, hvor dødsstraffen stadigvæk anvendes.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.