Britiske konservative dybt splittede

Yes or no? Den britiske premierminister har bestemt, at briterne skal til EU-folkeafstemning 23. juni. Straks meldte fremtrædende ministre sig på EU-modstandernes side, og flere overraskelser kan vente forude.

Premierminister David Cameron, der her møder den britiske presse efter hjemkomsten fra Bruxelles, måtte i løbet af lørdagen se en række konservative ministre melde sig i koret af nej-sigere. Dette gjaldt også betroede ministre og højtstående politikere, som i årtier har været helt tæt på David Cameron. Og flere kan meget vel være på vej. Foto: Toby Melville/TPX
Premierminister David Cameron, der her møder den britiske presse efter hjemkomsten fra Bruxelles, måtte i løbet af lørdagen se en række konservative ministre melde sig i koret af nej-sigere. Dette gjaldt også betroede ministre og højtstående politikere, som i årtier har været helt tæt på David Cameron. Og flere kan meget vel være på vej. Foto: Toby Melville/TPX

LONDON/BRUXELLES: Premierminister David Cameron og andre britiske konservative skal de kommende fire måneder manøvrere i en politisk labyrint:

Camerons gode ven og betroede justitsminister, Michael Gove, kan med ét være en politisk trussel, efter at han har meddelt sin sympati for EU-modstanderne forud for den EU-folkeafstemning, som Cameron i en tale lørdag udskrev til at finde sted 23. juni.

Indenrigsminister Theresa May har derimod bebudet, at hun vil samarbejde med David Cameron om at sikre et ja til et fortsat britisk EU-medlemskab. Theresa May bliver ellers betragtet som et af de mere EU-skeptiske konservative medlemmer af Underhuset, men indenrigsministeren sagde ifølge BBC, at hun har truffet sin beslutning om at gå ind for et langtfra perfekt EU, fordi hun vurderer, at det giver briterne de bedste politiske muligheder for »sikkerhed, værn mod kriminalitet og terror, handel med Europa og adgang til markeder rundt omkring i verden«.

Michael Gove fortalte, at han havde truffet en af de sværeste beslutninger i sin politiske karriere, men at han var kommet frem til, at Storbritannien »ville være friere, mere fair og bedre stillet uden for EU«.

»I stedet for at levere sikkerhed i en usikker verden er EUs politiske kurs blevet en kilde til ustabilitet og usikkerhed,« sagde justitsministeren ifølge BBC.

Den konservative sværvægter kan blive et kæmpeaktiv for de britiske EU-modstandere, og med den netop indgåede aftale om EU-reformer kan Michael Gove skabe tvivl om de juridiske argumenter, som Cameron netop fremhævede som garantier og britiske landvindinger i forholdet til EU på sit pressemøde sent fredag aften i Bruxelles.

Til et spørgsmål om nyheden om Michael Goves modstand svarede premierministeren, at Gove har været »en af mine nærmeste venner igennem 30 år«, og at han altid har villet trække Storbritannien ud af EU.

»Jeg er skuffet, men ikke overrasket,« sagde David Cameron.

Det er fortsat uvist, om Michael Gove blot vil gøre sin holdning klar, eller om han vil deltage i kampagnen for at få vælgerne til at stemme Storbritannien ud af EU.

Nej-sigere på ministerholdet

David Cameron havde krævet arbejdsro under EU-forhandlingerne, men hårdt presset af EU-skeptiske konservative politikere har han de kommende fire måneder givet sine ministre lov til at udtale sig og føre kampagne ud fra deres overbevisning.

Flere deltagere i gårsdagens kabinetsmøde meddelte efterfølgende deres opfordring til at stemme nej til EU ved folkeafstemningen. Det var kulturminister John Whittingdale, velfærdsminister Iain Duncan Smith, minister for Nordirland Theresa Villiers og flertalsleder i Underhuset Chris Grayling. Derimod sluttede den erklærede EU-skeptiker erhvervsminister Sajid Javid sig til Camerons ja-fløj.

Kritikere af Camerons beslutning om at udskrive en EU-folkeafstemning har sagt, at han har gjort en intern konservativ partistrid til »Storbritanniens og hele EUs problem«.

Kommentatoren Peter Oborne skriver i den konservative avis Daily Mail, at Cameron risikerer at sætte alt det over styr, som han har opnået med både at sikre Det Konservative Parti det første regeringsflertal i to årtier og udmanøvrere oppositionspartierne i en grad, at kun få i øjeblikket kan få øje på et politisk alternativ til den konservative regeringsmagt.

»I sidste ende kan David Camerons politiske arv meget vel blive, at han som premierminister valgte at gå i slagsmål med Europa og var så uduelig og viljeløs, at han tabte,« skriver Peter Oborne.

Ligesom mange andre konservative EU-kritikere har Peter Oborne kastet sig over David Camerons reformforhandlinger, som han mener langtfra er nok til at ændre bare lidt på EUs dårligdomme og betyder, at Cameron nu står som en »ejendomsmægler, der prøver at sælge en ejendom, som han egentlig godt ved ikke er prisen værd«.

I en andet konservativt avis, The Daily Telegraph, konkluderer kommentator Charles Moore, at David Cameron ikke vil kunne bruge reformpakken til ret meget i forsøget på at overbevise de britiske vælgere om fordelene ved at forblive i EU.

»Hvis aftalen overhovedet betyder noget, vil det være en påmindelse om de ting ,som EU-modstanderne, ikke EU-tilhængerne, ynder at påpege,« skriver Moore, der mener, at der vil komme fokus på reformpakkens begrænsninger og uklarheder.

Jokeren Johnson

Det ser ikke let ud for David Cameron at manøvrere rundt i det klima og hele tiden holde øje med, at der kan blive en del skår at klinke efter folkeafstemningen – og det uanset resultatet. Mange mener, at det endda kan blive endnu værre for Cameron, hvis London-borgmester Boris Johnson vælger at slutte sig til og muligvis føre an blandt EU-modstanderne. I britiske aviser og på sociale medier er der nærmest en stemning af, at den politiske enspænder med høhåret og Churchill-drømmene kan afgøre folkeafstemningen alene.

Hovedstadens borgmester og premierministerens studiekammerat fra Oxford har dog hidtil holdt sig i midten og skiftevis rost og kritiseret Camerons EU-udtalelser uden at vælge side. En euroskeptisk kampagne twee­tede lørdag, at Johnson vil »komme med en erklæring« efter det politiske »Andrew Marr Show« på BBC søndag morgen.

Spændingen stiger.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.