Breiviks tale var latterlig og harmløs - men så blev det alvor

Terroristen Anders Behring Breivik vil fortsætte sin kamp for opmærksomhed og mod den norske stat. Hver gang vil han få taletid, fordi det vigtigste for nordmændene er, at han bliver fortsat bliver behandlet præcis som alle andre.

I løbet af tre timer forklarede massemorderen Anders Breivik, hvorfor han mener, at han soner under »umenneskelige« forhold. Blandt dem var, at han i en periode skulle spise med plastikbestik.
I løbet af tre timer forklarede massemorderen Anders Breivik, hvorfor han mener, at han soner under »umenneskelige« forhold. Blandt dem var, at han i en periode skulle spise med plastikbestik.

Man kunne næsten ikke andet end at grine opgivende, da massemorderen og den nu erklærede nazist Anders Behring Breivik onsdag forklarede sig i fængslet i den norske by Skien.

I løbet af tre timer forklarede han, hvorfor han mener, at han soner under »umenneskelige« forhold. Blandt dem var, at han i en periode skulle spise med plastikbestik og drikke kaffe af et plastikbæger, som afkølede kaffen så hurtigt, at han måtte drikke den kold. Han klagede også over at blive fodret med færdigmad. Det er ikke noget, der huer terroristen, der er vokset op i den rigeste og fineste del af den norske hovedstad.

»Alle fra Oslo vest er enige om, at det at blive udsat for dette er værre end water boarding,« sagde Anders Behring Breivik.

En af hans hovedanklager er, at han lider psykisk under isolationsfængslingen, hvilket er kendte og veldokumenterede følger af begrænset menneskelig kontakt. Han valgte at underbygge anklagen med en nyligt opstået kærlighed til reality-TV.

»Jeg er begyndt at elske Paradise Hotel, noget som viser, at jeg er blevet alvorligt hjerneskadet af afsoningen,« sagde han.

Det kan være svært at forstå, hvorfor en mand, som er den mest grusomme terrorist i Norges historie, skal tages alvorlig med en retssag og gives tre timer til at holde en enetale.

Det virkede meningsløst, da Anders Behring Breivik tordnede mod færdigmaden og den kolde kaffe. Det var latterligt og harmløst, da han senere sammenlignede sig selv med Nelson Mandela. Men så blev det alvor.

Det viser sig, at han har forsøgt at sende en undskyldning til Arbeiderpartiet og AUF for, at han dræbte 77 mennesker – størstedelen børn og unge – i Oslo og på Utøya. Til gengæld for undskyldningen skulle staten »inkludere« nationalsocialister i demokratiet. Det sagde de nej tak til og undlod at fortælle offentligheden om episoden.

Men nu har gerningsmanden altså selv fortalt det og igen påført overlevende, efterladte og menige nordmænd en ny smerte.

Et absurd teater

Hvorfor udsætter nordmændene sig for det? Nogle mener, at det er en effektiv måde at bekæmpe terroren og gerningsmanden på.

Det gør blandt andre advokaten Marius Emberland, der repræsenterer den norske stat i retssagen. Det er en sejr for det samfund, Anders Behring Breivik angreb, at han bruger retsstatens virkemidler for at få prøvet sin sag, som han formulerer det.

Men der er også dem, som mener, at terroristen vil gøre alt for at få opmærksomhed, og at det er forkert at give ham den. En af dem er avisen VGs politiske kommentator, Anders Giæver, der kalder retssagen for »et absurd teater«, hvor en ikke-angrende massemorder kan stille krav, som om han boede på hotel. Han tror desuden, at Anders Behring Breivik har sat Norge i stævne, fordi han keder sig.

»Noget må man gøre for at få tiden til at gå, noget må man fylde dagene med, og et søgsmål mod staten med alt hvad det medfører af advokatbesøg og sagsforberedelser, bidrager sikkert til dette,« skriver Anders Giæver i VG.

Der er da heller ikke noget, der tyder på, at Anders Behring Breivik har forandret sig. Det forklarede psykiatrispecialist Randi Rosenqvist i går i retten. Hun kaldte i stedet hans enetale for »vås« og sagde, at hun synes, »han gør sig til« for at få opmærksomhed.

Han får rig mulighed for at søge opmærksomhed fremover. Hvis han ikke vinder denne retssagen, vil han sikkert anke dommen igen og igen, til den når menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Om fem år, når mindstetiden er gået, før en forvaringsdømt kan søge om prøveløsladelse, vil han sikkert også gøre det.

Når der er gået 21 år, og forvaringsdommen kunne udløbe, vil han sikkert slæbe staten i retten igen – også selv om det er åbenlyst for enhver, at han aldrig bliver løsladt.

Det må være ubærligt og svært som efterladt og overlevende at se Anders Behring Breivik få den opmærksomhed, han søger. Men det ændrer ikke på, at det er vigtigt for nordmændenes selvforståelse, at retsstaten vinder over ham igen ved at lade ham klage og sagsøge løs.

Den sejr må de have, når de ved, at han aldrig alligevel aldrig vil give dem fred og afsone sin straf i stilhed.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.