Børn sender breve til Breivik

Børn og unge under 18 år sender breve til massemorderen Anders Behring Breivik og det har i enkelte tilfælde fået det norske Barnevernet til at tage kontakt til forældrene.

Ifølge centrale kilder i Ila-fængslet, hvor Anders Behring Breivik for øjeblikket afsoner sin forvaringsdom, så modtager massemorderen løbende massevis af breve fra børn og unge. Det oplyser kilderne til den norske avis Dagsavisen.

»Det kan dreje sig om alt fra børnetegninger til breve fra unge, der er politisk engageret, Antal breve eller alder på afsenderne ved jeg ikke noget om,« fortæller Breiviks advokat Tord Jordet til avisen og understreger, at også børn og unge har ytringsfrihed, og at der ikke foreligger nogen hjemmel for at nægte at udlevere breve fra børn og unge, der endnu ikke er myndige.

Ila Fængslet har dog i nogle tilfælde rettet henvendelse til det norske Barnevernet, der efterfølgende har taget kontakt til forældrene. Herefter er brevskriveriet stoppet, oplyser Dagsavisen.



Da Breivik tilbage i februar blev indlagt til observation i en specialafdeling i Ila fængslet, viste han psykiaterne nogle af de kærlighedsbreve og støtteerklæringer, som han havde modtaget. I brevbunken lå blandt andet frierbreve og og støtteerklæringer fra en familie i Sverige, der både bakkede op om Breiviks politiske ideologi og hans handlinger.

Et af de breve, som psykiaterne fik at se, var fra en 16-årig pige, og det er langt fra det eneste. Både piger og drenge har skrevet løbende til Breivik, der har arbejdet for at få ophævet den brevkontrol, der var i begyndelsen af hans forvaring. Et ønske som fængselsledelsen imødekom, men under skarp kontrol.

Allerede under den første afhøring af Breivik natten til den 23. juli sidste år på Utøya kom han med de første krav for at samarbejde med politiet. Et af kravene var, at han så hurtigt som muligt ville få mulighed for at sende og modtage breve. Og efter at hans breve- og besøgsforbud blev ophævet i november sidste år, har han fået udleveret lidt over 200 breve, der alle er blevet læst, kontrolleret og censureret. Ila-fængslet beslaglægger eksempelvis breve, hvor der opfordres til kriminelle handlinger.
 
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.