Børn dræbt under voldsomme kampe i Kenya

Mindst 39 personer er blevet dræbt i kampe mellem stridende stammer i kystregionen Tana Delta. Flere børn er blandt de dræbte.

KENYA: Fredag morgen gik en stor gruppe personer fra Pokomo-stammen til angreb på en rivaliserende stamme i landsbyen Kipao i den kenyanske Tana-distrikt og dræbte 39 personer.

Blandt de dræbte er adskillige børn, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge BBC er flere huse blevet brændt ned, mens indbyggerne blev angrebet med macheter.

- Cirka 150 pokomoer stormede Kipao, som er beboet af Orma-stammen, tidligt fredag. Ormaerne virkede til at være forberedt på angrebet, fortæller Robert Kitur, der er vicepolitichef i regionen, ifølge BBC.

Han oplyser desuden, at politiet er på jagt efter pokomoerne, der udover macheter brugte spyd, geværer og pile under angrebet.

Beboere i Kipao er ifølge vicepolitichefen flygtet, af frygt for at der skal komme et nyt angreb.

Fredag er eftersøgningshold i gang med at finkæmme området omkring Kipao for at lede efter flere mulige ofre for angrebet.

Spændingerne mellem de to stammer har været stigende de seneste dage, og der er ifølge BBC mistanke om, at angrebet er politisk motiveret.

Fredagens angreb skaber frygt for flere angreb frem mod præsidentvalget i marts næste år. Valget i 2007 var præget af kampe over det meste af Kenya med op mod 1.300 dødsofre til følge.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.