Bilbombe i Tel Aviv var angreb på gangster

En af de store fisk i den israelske underverden slap tilsyneladende med livet i behold, da en bilbombe sårede syv andre i Tel Aviv.

ISRAEL: Mindst syv personer er ifølge israelske redningsarbejdere såret, efter at en bilbombe eksploderede i storbyen Tel Aviv torsdag.

I november blev ansvaret for en bombe på en bus i Tel Aviv, der sårede 20 personer, tilskrevet militante palæstinensere, men denne gang er der ikke noget, der tyder på, at det var et terrorangreb.

- Der er tale om et tilfælde af kriminalitet, siger polititalsmand Micky Rosenfeld og udelukker dermed teorien om, at militante palæstinensere står bag.

Det sandsynlige mål for bilbomben var ifølge israelsk radio gangsteren Nissim Alperon, der imidlertid slap med livet i behold. Øjenvidner siger til en TV-station, at de så Alperon flygte fra ulykkesstedet med kun få skrammer.

Politiets talsmand vil dog ikke bekræfte, at bilbomben var et mordforsøg på gangsteren.

I juni blev Nissim Alperon dog udsat for et andet drabsforsøg, da hans jeep i en lignende episode eksploderede få øjeblikke, efter at han var steget ud af jeepen foran sit hjem i Tel Aviv.

Siden 2000 er Alperon ifølge israelsk radio blevet udsat for mordforsøg hele syv gange, og i 2008 lykkedes det rivaler at få ram på hans bror, Ya’akov Alperon, som blev anset for at være en af de største gangsterbosser i Israels underverden.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.