Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Bevægelse på forlist skib stopper eftersøgning

Italienske dykkere har midlertidigt stoppet deres eftersøgning efter savnede på det kæntrede krydstogtskib »Costa Concordia«.

Italienske dykkere har midlertidigt stoppet deres eftersøgning efter savnede på det kæntrede krydstogtskib »Costa Concordia«, som sidste fredag gik på grund ud for Italiens kyst ved øen Giglio. Den suspenderede eftersøgning kommer, efter at skibet har bevæget sig en smule, oplyser myndighederne.

Talsmand for det italienske brandvæsen, Luca Cari, oplyser ifølge Reuters, at eftersøgningen blev suspenderet klokken 8.00 onsdag morgen, efter at skibet havde bevæget sig få centimeter ud af stedet. Ifølge Cari kan det udgøre en potentiel trussel mod det dykkerhold, der arbejder i det forliste skib. Myndighederne har ikke oplyst, hvornår eftersøgningen bliver genoptaget.

11 personer er ifølge BBC bekræftet døde, mens flere fortsat savnes.

BNB