Berlusconi forlovet med 27-årig

Den tidligere italienske ministerpræsident, Silvio Berlusconi, er blevet forlovet med en ung kvinde. Før han kan gifte sig, skal han dog skilles.

Silvio Berlusconi har forlovet sig med den 27-årige Francesca Pascale (tv
Silvio Berlusconi har forlovet sig med den 27-årige Francesca Pascale (tv

Selvom den evige italienske charlatan og tidligere ministerpræsident 76-årige Silvio Berlusconi endnu ikke er blevet skilt fra sin kone nummer to, har han på live-tv afsløret, at han har forlovet sig.

- Jeg er forlovet; det er nu officielt, sagde han i et interview på en af sine egne tv-stationer på Canale 5-netværket.

I sidste uge proklamerede den skandaleombruste politiker og mediemogul, at han ville gøre comeback i italiensk politik og stille op til parlamentet igen. Og nu har han altså også gjort comeback på kærlighedsfronten. Den udkårne er den 27-årige Francesca Pascale, som har været en af Berlusconis nærmeste medarbejdere i centrumhøjre-partiet PDL, Frihedspartiet.

»Hun er endnu skønnere indeni«

I interviewet fortalte den forelskede Berlusconi, hvordan deres forhold var 'meget tæt'.

- Hun har solide værdier, et smukt udseende og er endnu skønnere indeni, sagde han.

Han undgik dog at nævne, at han ikke er skilt endnu fra Veronica Lario, som han har været gift med siden 1990. Hun gik fra ham under stort palaver, da det kom frem, at den italienske mediekonge angiveligt havde købt sex af en 17-årig natklub-danser. Ifølge flere medier er de ikke engang gået i gang med forhandlinger om skilsmisse.

Fra at være butiksassistent gik Pascale helt til top i Berlusconis parti efter at have dannet støttegruppen ' Silvio, vi savner dig'. Siden blev hun valgt til regionalrådet for til sidst at arbejde for parti-bossen.

De to turtelduer er blevet spottet sammen offentligt ved flere lejligheder, og et italiensk medie har betegnet den unge kvinde som 'Italiens nye førstedame'.

Det forlyder ikke, om der er fastsat en dato for brylluppet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.