Belgisk tv: Abdeslam havde planer om langt større Bruxelles-angreb

Abdeslam og to medsammensvorne havde planer om et angreb i stil med blodbadet i Paris, erfarer belgisk tv.

Salah Abdeslam blev anholdt fredag - kun fire dage før, at Bruxelles blev ramt af flere terrorangreb.
Salah Abdeslam blev anholdt fredag - kun fire dage før, at Bruxelles blev ramt af flere terrorangreb.

Den terrorsigtede Salah Abdeslam havde sammen med andre planer om et langt større angreb i Bruxelles end det, der blev gennemført tirsdag.

Det erfarer den belgiske tv-station VRT, som dog ikke har navngivne kilder på deres oplysninger.

Ifølge tv-stationen mener politiets efterforskere, at Abdeslam og hans medsammensvornes plan var at gennemføre et angreb i stil med terroranslaget i Paris den 13. november.

- Terroristerne planlagde samme scenarie som i Paris, men det slog delvist fejl, skriver tv-stationen i en nyhed på sin hjemmeside.

Gruppens medlemmer havde angiveligt planer om at angribe mål i Bruxelles med automatvåben og slutte af med at sprænge sig selv i luften, rapporterer VRT.

Ved angrebet i Paris 13. november sprængte et par selvmordsbombere sig selv i luften ved det franske nationalstadium, Stade de France, mens andre trængte ind på blandt andet spillestedet Bataclan og skød omkring sig, inden de sprængte sig selv i luften.

130 blev dræbt ved angrebet i Paris, herunder 89 på Bataclan. Abdeslam er hovedmistænkt i terrorsagen fra Paris.

Ifølge VRT var også Amine Choukri og algerieren Mohamed Belkaid involveret i planerne for angrebet i Bruxelles, men det er ikke klart, præcis hvor tv-stationen har sine oplysninger fra.

Amine Choukri blev anholdt sammen med Abdeslam. Begge er sigtet for terrordrab.

Mohamed Belkaid blev dræbt af en af politiets snigskytter under en anholdelsesaktion i sidste uge. Det skete, da han forsøgte at skyde mod en politibil.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.