Belgisk sexforbryder kræver dødshjælp

En seksualforbryder kræver at få dødshjælp, fordi hans liv er »meningsløst«, og han er nu patient hos den læge, som er en blanding af belgisk folkehelt og »pave af eutanasi«.

I Belgien, hvor aktiv dødshjælp er tilladt, diskuteres det, om kriminelle skal have lov til at få hjælp til at begå selvmord. Billedet her er fra en palliativ afdeling på hospitalet i Argenteuil i Frankrig, hvor aktiv dødshjælp er forbudt, men hvor man lige nu diskuterer, om det skal tillades.
I Belgien, hvor aktiv dødshjælp er tilladt, diskuteres det, om kriminelle skal have lov til at få hjælp til at begå selvmord. Billedet her er fra en palliativ afdeling på hospitalet i Argenteuil i Frankrig, hvor aktiv dødshjælp er forbudt, men hvor man lige nu diskuterer, om det skal tillades.

Belgien er et lille land, som i forhold til international dødshjælp spiller en omvendt stor rolle.

Landet er et af blot tre lande, som tillader dødshjælp, og det er uden tvivl det land, som er villig til at gå længst i definitionen af, hvem der kan få hjælp til selvmord.

I Belgien behøver dødspatienter således ikke at lide af en terminal lidelse, og siden landet i 2002 vedtog hjælp til selvmord, er grænserne stedse flyttet. I 2013 fik to 45-årige tvillinger, som var døve og risikerede blindhed, dødshjælp, det samme gjorde en mand, som var ked af sin kønsskifteoperation, og kort før jul vedtog et stort flertal i det belgiske senat at tillade dødshjælp til børn.

Nu er der så Frank van der Bleeken. Det belgiske TV-program Panorama har fortalt hans historie, og som refereret i magasinet Knack er det en helt igennem trist historie, både for Bleeken og ikke mindst for hans ofre.

Han voksede op på et børnehjem og blev seksuelt misbrugt, og han blev selv sexmisbruger. Siden 1989 har han næsten uafbrudt været i fængsel og forvaring for sexforbrydelser og drab, og i programmet siger han, at han er for farlig at sætte fri. Hans eneste håb er en behandling, som kan kurere hans ekstreme sextrang, men sådan en behandling eksisterer ikke. Derfor har han anmodet om dødshjælp, og som van der Bleekens advokat sagde i TV-programmet:

»To fremtrædende psykiatere har undersøgt ham og konkluderet, at han lider ubærligt, og at hans psykiske lidelse aldrig kan blive kureret fuldstændigt. Derfor beder han om medlidenhedsdrab – for han kan ikke mere,« sagde advokaten.

Van der Bleeken er derfor gået til den læge, som i Belgien har gjort mere for aktiv dødshjælp end nogen anden, Wim Distelmans.

Og dermed er han allerede godt på vej over på den anden side.

For Distelmans spiller i forhold til belgisk dødshjælp så mange forskellige roller, at det kan kræve en matrice at holde styr på dem. Han var før 2002 fortaler for at tillade aktiv dødshjælp og medstifter af en organisation, som støttede eutanasi; efter vedtagelsen blev han formand for en statskommission, som vurderer sagerne og kontrollerer, om alle kriterier for dødshjælp er opfyldt, og sidste år oprettede han sin egen klinik, hvor han tilbyder dødshjælp.

Læge: For få får dødshjælp

Han har ifølge et interview i National Post oprettet klinikken, fordi han mener, at andre læger og sygehuse i Belgien er for tilbageholdende med at tilbyde dødshjælp. Belgien giver hvert år dødshjælp til omkring 1.000 mennesker, men – siger Distelmans – »der er stadig mange mennesker, som lider ubærligt, og som beder om eutanasi og ikke modtager den. Derfor har jeg startet min nødklinik«.

Samtidigt holder han hyppige foredrag, og ifølge National Post bliver han betragtet som en mindre belgisk folkehelt og anset for indbegrebet af empati.

Men Distelmans har også kritikere – også blandt tilhængerne af dødshjælp. De mener, at han ved at opsøge og offentliggøre kontroversielle tilfælde har gjort dødshjælpen mere kulørt, end den fortjener – og at han simpelthen bærer for mange hatte.

»Han ønsker at være den belgiske pave af eutanasi, og det er ikke godt for os,« siger formanden for en kendt dødshjælporganisation således, og professor i lægeetik, Chris Gastmans, er bekymret over Wim Distelmans dobbelrolle som dødshjælper og kontrollør af dødshjælperne.

»Han foretager hyppigt eutanasi, og især i ekstreme tilfælde, og samtidigt er han formand for statskommissionen. Med andre ord: Han foretager eutanasi, og han kontrollerer sig selv. Det er problematisk,« siger han til National Post.

Flere kriminelle vil have hjælp til at dø

Det var Distelmans, som sidste år gav en dødssprøjte til den transseksuelle mand og til de to døve tvillingebrødre, og han medlidenhedsdræbte også en 65-årig kvinde, som led af depression. Det sidstnævnte drab foregik, uden at kvindens børn vidste noget om det, og han har trods lovens hensigter om det modsatte udført medlidenhedsdrab på patienter fra en håndfuld andre lande. Sagerne har alle ført til kritik, som statskommissionen – med Distelmans som formand – imidlertid har afvist.

Nu har han så taget Frank van der Bleeken ind som patient. Van der Bleeken lider ikke af en terminal lidelse, han er dømt for drab og voldtægt og sidder i forvaring, fordi han er psykisk syg, og spørgsmålet er, om sådan en mand kan tjekke sig selv ud af systemet gennem dødshjælp?

Andre fanger og forvarede har allerede søgt om dødshjælp i håb om, at svaret er ja, og hvis van der Bleeken ender, som han håber at ende, har han – og Distelmans – flyttet de belgiske grænser for dødshjælp. Igen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.