Ban Ki-moon anbefaler FN-godkendelse af militæroffensiv i Mali

Står det til FNs generalsekretær, skal Sikkerhedsrådet give sit ja til, at Malis militante islamister i nord skal bekæmpes i en militæroperation.

MALI: FNs sikkerhedsråd bør godkende en mission af Den Afrikansk Union, som med militær skal gennemtvinge fred i Mali ved at bekæmpe militante islamister i den nordlige del af landet. Sådan lød de forsigtige anbefalinger fra FNs generalsekretær, Ban Ki-moon, onsdag, skriver Reuters.Unionen skal dog ikke regne med at få finansiel støtte fra FN til sin plan om en militæroffensiv.Både diplomater og FN-embedsmænd forklarer, at den fredsskabende mission tillader brugen af dødbringende magt i alvorlige kampsituationer. Sidste gang FN stod i spidsen for en sådan fredsskabende mission, som fik sin godkendelse i Sikkerhedsrådet, var i Somalia i de tidligere 1990ere, hvor 18 amerikanske soldater blev dræbt ved »Black Hawk Down«-ulykken. Derefter trak amerikanerne sine kamptropper ud af FNs fredsbevarende operationer.

At FN-chefens anbefalinger faldt i forsigtige vendinger, understreger, at FN fortsat træder varsomt, når det gælder operationer, hvor der skal gennemtvinges fred. Og Ban Ki-moon fulgte også op med, at det 15 medlemmer store sikkerhedsråd er nødt til at sikre, at både politiske mål skal nås, og at tropper - både internationale og Malis hær - skal trænes i menneskerettigheder og operationelle opgaver, før de kan kaste sig ud i militæroffensiven.

- Fundamentale spørgsmål om, hvordan styrkerne skal ledes, opretholdes, uddannes, udstyres og finansieres, er fortsat ubesvarede. Planer for både den internationale styrke og Malis sikkerheds- og forsvarsstyrker skal udvikles yderligere, gjorde Ban Ki-moon klart.

Den nordlige del af Mali er blevet overtaget af militante islamister, herunder den nordafrikanske gren af al-Qaeda, og området er nu plaget af organiserede kriminelle. Det skaber frygt i både Vestafrika og ind i Europa for, at de militante vil forsøge sig med angreb på andre lande.

BNB/Reuters

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.