Nyhedsanalyse

Bagsiden af den svenske humanisme

Det bestialske dobbeltdrab i køkkenafdelingen i Ikea i Vesterås kan medvirke til at skabe et nybrud, for i den snart forgangne uge har svenskerne diskuteret indvandringen på mere åben vis end tidligere. Det rosenrøde billede af den humanistiske stormagt slår revner.

En politibil foran det Ikea-varehus, hvor to mennesker i mandags blev dræbt af en afvist asylansøger. Drabene har fået debatten om Sveriges indvandringspolik til at rase.
En politibil foran det Ikea-varehus, hvor to mennesker i mandags blev dræbt af en afvist asylansøger. Drabene har fået debatten om Sveriges indvandringspolik til at rase.

Sverige vil redde så mange som muligt fra krig og rædsler, så svenskerne må åbne deres hjerter for personer på flugt. De åbne hjerter, som det blev formuleret af tidligere statsminister Fredrik Reinfeldt, har længe været billedet på den svenske indvandringspolitik. Det samme har det selverklærede prædikat, at Sverige er en »humanistiske stormagt«.

Nu melder tømmermændene sig imidlertid, for integrationen fungerer ikke, og det svenske samfund udvikler sig i en retning, hvor indvandrere og svenskere bor hver for sig og langt fra hinanden. Det er ikke længere udelukkende kritikere af indvandringspolitikken, der peger på problemet, men også landets udlændingemyndigheder og mange af de flygtninge, der både kan og vil Sverige. Alligevel fortsætter fortielsen.

Det bestialske dobbeltdrab i køkkenafdelingen i Ikea i Vesterås kan medvirke til at skabe et nybrud, for i den snart forgangne uge har svenskerne diskuteret indvandringen på mere åben vis end tidligere. Baggrunden er dybt tragisk, men har alligevel fået meningsdannere til at stille spørgsmålstegn ved indvandringen til Sverige. Det rosenrøde billede af den humanistiske stormagt slår revner.

Og statistikken taler da også sit eget sprog: Titusindvis af verdens flygtninge har fået permanent opholdstilladelse i Sverige, men alligevel står mange af dem uden arbejde og kan kun gøre sig håb om at finde bolig i områder, som allerede er tætbefolket af netop flygtninge og indvandrere.

De flygtninge, Berlingske har mødt i Södertälje uden for Stockholm i denne uge, vil gerne bidrage og være en del af samfundet. Men de lever i frustration.

»Hvis man tager imod så mange indvandrere, må man da have en langsigtet plan for dem,« som Gabi Alwashy, en flygtning fra Syrien bosat i Sverige, udtrykker det.

Det handler ikke om at være for eller imod indvandring, men om at der er reelle problemer, som mangler at blive taget hånd om. En del af forklaringen kan findes i måden, som svenske politikere italesætter indvandringen på:

Regeringspartiet Socialdemokraterne er opsat på at pointere, at indvandring er en investering for det svenske samfund, og at Sverige har brug for indvandringen.

I analyserne af, hvordan indvandringen bidrager til svensk økonomi, er det dog vanskeligt at få de rigtige tal. I Sverige anser man det for diskriminerende at kategorisere folk efter oprindelsesland, så alle, der bosætter sig i Sverige – også dem der kommer fra andre EU-lande og Danmark – bliver placeret i samme kategori.

Derfor er det svært at få et sandfærdigt billede af de nyankomne flygtninges reelle økonomiske betydning for Sverige. Hos de svenske udlændingemyndigheder i Migrationsverket findes der dog en statistik. Af denne kan man aflæse, at det kun er lykkes 30 procent af flygtningene at finde et arbejde, når de har været i Sverige i to år.

Det er for tidligt at sige, om debatten i kølvandet på dobbeltmordet i Ikea udløser den endelige og ærlige debat om indvandringen. Sikkert er det dog, at Sveridemokraterna buldrer frem i meningsmålingerne. I den seneste måling fra juli står partiet til at få 23,3 procent af stemmerne og står dermed til at blive det næststørste parti i Sverige.

Dette tiltrods er der dog endnu ikke tegn på, at de øvrige partier i den svenske Riksdag er på vej til at bløde op og indgå i et samarbejde med Sverigesdemokraterne.

Også dette kan ændre sig med tiden.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.