Australsk bombemareridt forbi

Australsk rigmandsdatter befriet efter at være bundet til bombe i ti timer.

En ambulance ankommer til huset, efter pigen er blevet befriet.
En ambulance ankommer til huset, efter pigen er blevet befriet.

Et langt mareridt udspillede sig onsdag i den australske millionby Sydney, hvor politiet det meste af dagen forsøgte at fjerne en formodet bombe, som angiveligt var blevet monteret om halsen på en teenager. Den 18-årige pige opholdt sig i det samme rum i sit hjem i omkring ti timer, fordi hun ikke kunne flytte sig fra genstanden.

Kort efter midnat australsk tid kunne politiet så fortælle den gode nyhed: Pigen var befriet og uskadt. Hun er nu genforenet med sine forældre, der oplevede mareridtet udefra, hvor de opholdt sig med politiet.

Dramaet begyndte tyve minutter i tre om eftermiddagen australsk tid, da den 18-årige pige, der var alene hjemme, selv ringede til politiet og fortalte, at hun sad med en bombe om halsen. Politiet ville dog senere ikke bekræfte, at det reelt var der, bomben var placeret.

Ifølge avisen Sydney Morning Herald var det en mand iført en elefanthue, der brød ind og placerede bomben på eller ved pigen, efter han havde beordret hende ind i et rum forrest i huset, hvor han spændte bomben om halsen på hende.

Politiet mener, der tidligere har været kontakt mellem den pågældende mand og pigen. Han skal desuden have advaret hende mod at fortælle for meget til politiet, da han truede med at have sat aflytningsudstyr op i huset, skriver avisen Daily Telegraph.

Afpresning af rig familie

Den 18-årige pige, der blev kørt på hospitalet efter befrielsen, bor i et af de mest velhavende kvarterer i Sydney og tilhører en af de rigeste familier i byen. Hun er datter af en direktør for en international software-virksomhed. Australske medier mener derfor at vide, at der var tale om et afpresningsforsøg. Der skulle også være placeret et brev ved bomben.

Politiet oplyste desuden til avisen The Telegraph, at man oprindeligt blev informeret om situationen af pigens far. Politiet vil dog endnu ikke bekræfte, om det reelt er en afpresningssag.

Teenageren samarbejdede hele tiden med politiet, der var på stedet siden i eftermiddag. Bombeteknikere arbejdede desuden med hjælp fra britisk militær på at afmontere bomben, der forblev intakt. Ifølge australske medier var pigen "fuldstændigt skrækslagen", men forholdt sig roligt.

Politiet afspærrede huset og lukkede og evakuerede flere omkringliggende veje, mens ambulancer og brandbiler også var på stedet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.