Asylstramning vil sende 400 flygtninge i job

400 flygtninge kommer i arbejde som følge af regeringens omstridte stramning af integrationsydelsen til nytilkomne udlændinge. Det fremgår af lovforslaget, der understreger, at den ekstra beskæftigelse af herboende flygtninge vil gælde, når integrationsydelsen er fuldt udfaset efter 2019.

Med 6.000 opholdstilladelser til flygtninge sidste år, er 400 ny-beskæftigede ifølge Dansk Flygtningehjælp ikke imponerende. Slet ikke i lyset af de stærkt forringede vilkår, som nu skal være hverdag for de nytilkomne flygtninge, og flygtningehjælpen opfordrer derfor i sit høringssvar regeringen til en uddybning.

»Vi vil gerne opfordre til, at man i den videre behandling af lovforslaget redegør nærmere for, hvordan man er kommet frem til dette tal,« hedder det i høringssvaret.

 

Antallet af ekstra beskæftigede flygtninge er interessant, fordi integrationen er en af de to begrundelser, som regeringen har for at skære i flygtningenes ydelser. Den anden begrundelse er at skræmme flygtninge fra at vælge at tage turen til Danmark, fordi der ifølge regeringen er en klar sammenhæng mellem størrelsen af sociale ydelser og antallet af flygtninge, der søger mod Danmark.

Denne sammenhæng savner Dansk Flygtningehjælp omvendt dokumentation for, ligesom organisationen også tvivler på, at økonomiske forringelser i flygtningenes levevilkår vil sende dem ud på arbejdsmarkedet.

Det viser erfaringerne fra starthjælpen, der blev indført i 2002, men ophævet af den tidligere SR-regering. Starthjælpen var en offentlig, månedlig overførselsindkomst til flygtninge og erstattede kontanthjælpen.

 

»Rockwool Fondens forskningsenhed (2012) har gennemført en analyse af den daværende starthjælps betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse. Rapporten konkluderer, at starthjælpen havde en (begrænset) effekt på beskæftigelsesfrekvensen for nyankomne flygtninge Efter fire års ophold var der ifølge rapporten således en positiv beskæftigelseseffekt på 12 procentpoint,« anfører Danske Flygtningehjælp.

Usikker effekt

Rapporten konkluderede samtidig, at der var en indikation på, at effekten på længere sigt ville være yderligere begrænset, hedder det i høringssvaret, der også henviser til en undersøgelse fra Det Økonomiske Råd i 2007.

»Det Økonomiske Råd pegede i den sammenhæng på, at beskæftigelseseffekten var tæt på nul. Den samlede beskæftigelseseffekt af starthjælpen er således usikker og i bedste fald begrænset,« påpeger Dansk Flygtningehjælp, der samtidig understreger, at organisationen ellers er »enig i målsætningen om, at flygtninge mv. kommer hurtigst muligt i varig beskæftigelse.«

Organisationen har samtidig problemer med regeringens såkaldte »sprogbonus.« Det er en særlig ordning, der skal gøre det muligt for flygtningene at opnå et tillæg på 1.500 kroner om måneden oven i integrationsydelsen, hvis de har »udvist vilje til at læse dansk« og har bestået en prøve i dansk på niveau 2.

 

Problemet er ifølge Dansk Flygtningehjælp, at ordningen ikke også gælder de flygtninge, der deltager i dansk undervisning på niveau 1.

»Dansk Flygtningehjælp finder det uhensigtsmæssigt og demotiverende, at de personer, der er indplaceret på Danskuddannelse 1 og i forlængelse af dette afslutter danskuddannelsen med en Prøve i Dansk 1, ikke ved at demonstrere den samme vilje kan opnå samme tillæg,« hedder det i høringssvaret.

Kursisten selv har nemlig ingen indflydelse på, hvilken danskuddannelse vedkommende bliver indplaceret på.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.