Arafats lig skal undersøges to gange

Den afdøde PLO-leders lig graves op efter otte år i sit mausolæum i Ramallah.

En tydeligt svækket Yassir Arafat fotograferet i sit hjem i Ramallah kort før sin død i 2004. Nu skal hans lig graves op og undersøges for forgiftning.
En tydeligt svækket Yassir Arafat fotograferet i sit hjem i Ramallah kort før sin død i 2004. Nu skal hans lig graves op og undersøges for forgiftning.

Døde den palæstinenske leder, Yassir Arafat, af et hjertetilfælde, eller blev han forgiftet af det radioaktive stof, polonium 210?

Det spørgsmål vil måske, måske ikke, blive besvaret, når franske, russiske og schweiziske eksperter nu får lejlighed til at tage prøver af Arafats knogler og analysere dem.

Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, har givet tilladelse til at grave Yassir Arafats jordiske rester op fra det store mausolæum i Ramallah på Vestbredden, hvor PLO-lederen har ligget begravet siden november 2004.

Derpå skal der laves to parallelle undersøgelser af Arafats lig på vegne af henholdsvis hans enke, Suha Arafat, og det palæstinensiske selvstyre. Umiddelbart efter obduktionen vil Arafat blive genbegravet med militær honnør, men uden adgang for offentligheden.

Mistanke

Da Yassir Arafat døde på et militærhospital i Paris i 2004 efter få ugers sygdom, lød dødsårsagen på et hjerteslag, men de franske læger kunne ikke umiddelbart forklare, hvorfor han døde.

Mange i den arabiske verden har lige siden mistænkt Israel for at have forgiftet Arafat, der i årevis kæmpede for palæstinensisk uafhængighed, og som Israel anså for at stå i vejen for fred.

Mistanken om forgiftning blev  blev genoplivet, da Arafats enke for nylig overlod TV-stationen Al Jazeera noget af sin mands tøj. De sendte det til Institut de Radiophysique i Schweiz, hvor man opdagede spor af det radioaktive stof, polonium 210 på tøjet.

Stoffet er det samme, som menes at have dræbt den tidligere russiske spion Alexander Litvinenko i London i 2006.

Om det lykkes at afsløre et eventuelt indhold af polonium 210 i Arafats lig er imidlertid usikkert. Polonium nedbrydes hurtigt, og eksperterne er uenige om, hvor sikre spor en obduktion kan give otte år efter PLO-lederens død.

Israel har på det kraftigste afvist anklagerne.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.