Arafats lig gravet op og begravet igen

Prøver fra Yassir Arafats knogler vil nu blive analyseret, men det kan tage adskillige måneder, før det - måske - bliver afklaret, om PLO-lederen blev forgiftet eller døde en naturlig død.

PLO-lederen Yassir Arafat døde i 2004 - prøver fra hans lig skal nu undersøges for at fastslå, om han blev forgiftet.
PLO-lederen Yassir Arafat døde i 2004 - prøver fra hans lig skal nu undersøges for at fastslå, om han blev forgiftet.

 PLO-lederen Yassir Arafats jordiske rester har været en kort tur ude fra det mausolæum i Ramallah på Vestbredden, hvor Arafat har ligget begravet i otte år.

Liget blev ifølge BBC News bragt til en nærliggende moske, hvor eksperter fra Frankrig, Schweiz og Rusland udtog prøver af PLO-lederens knogler for at kaste lys over dødsårsagen, da Arafat døde i 2004 efter kort tids sygdom.

Arafat døde på et hospital i Paris af, hvad lægerne dengang kaldte et hjerteslag som følge af en blodsygdom, men den nøjagtige dødsårsag er aldrig blevet forklaret, og siden har vedholdende rygter i den arabiske verden påstået, at Arafat blev forgiftet med det radioaktive stof Polonium 210 - angiveligt af israelerne. Det stof er bl.a. fundet i Arafats tøj.

Genbegravet med militær honnør

Tidligere i år gav de palæstinensiske myndigheder, bl.a. på foranledning af Yassir Arafats enke, Suha Arafat, tilladelse til genopgravningen af hans lig.

De internationale eksperter vil nu tage prøver fra Arafats lig med til deres repsektive lande for nærmere undersøgelse for Polonium 210 og eventuelle andre dødelige stoffer. Det forventes, at undersøgelserne vil tage adskillige måneder.

Arafats lig er allerede begravet igen ved en officiel ceremoni med fuld militær honnør, oplyser de palæstinensiske myndigheder ifølge BBC.

Hvorvidt de nye undersøgelser vil føre til en afklaring af, hvad Arafat døde af, er imidlertid uvist. Polonium 210 er et flygtigt stof, og det er langtfra sikkert, at det kan spores otte år efter PLO-lederens død.

Israel har hele tiden nægtet at have haft noget at gøre med Arafats død.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.