Anmelderdarling stjal showet og gjorde Grammy-uddelingen politisk

Den sorte rapper Kendrick Lamar leverede en politisk optræden og løb med store priser under Grammy-uddelingen.

Kendrick Lamar stjal showet.
Kendrick Lamar stjal showet.

Los Angeles-rapperen Kendrick Lamar viste natten til tirsdag, hvorfor det var ham, der var nomineret til flest Grammy-priser.

Rapperen fra det notoriske område Compton i Los Angeles gav en politisk motiveret optræden, der først afbildede ham selv i fangedragt og lænker og endte ud i et storslået show med et kæmpe bål på scenen.

Den 28-årige rapper spillede blandt andet sangen "Alright," der er blevet den uofficielle temasang for "Black Lives Matter"-bevægelsen, som kæmper mod politivold mod sorte.

Mod slutningen af Kendrick Lamars optræden blev der vist et kæmpe kort over Afrika bag Lamar, der havde ordet "Compton" skrevet over sig.

Det var ventet, at Kendrick Lamar ville gøre opmærksom på sig selv under Grammy-uddelingen. Hans mange Grammy-nomineringer står nemlig i kontrast til filmbranchens Oscar-uddelinger, der kritiseres for kun at hylde hvide skuespillere.

Blandt de mange, der roste Lamars optræden, var den aldrende basketball-superstjerne Kobe Bryant.

- YES! @kendrick lamar rammer den! #GRAMMYs, skriver Bryant på Twitter.

Også den puertoricanske sanger Ricky Martin var ude med store roser.

- Jeg er stadig høj efter din optræden. TAK @kendrick lamar!, skriver Martin på Twitter.

Lamar løb også med stor hæder under showet.

Han vandt blandt andet en Grammy i kategorien "bedste rap-album" for hans album med titlen "To Pimp a Butterfly".

Den eksperimenterende rapper vandt også i kategorien "bedste rap-sang" for nummeret "Alright".

Kendrick Lamar var nomineret i 11 kategorier.

ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.