Amnesty: Hospitalslæger i Syrien udøver tortur

Ifølge en Amnesty-rapport bruger regimet i Syrien hospitaler til tortur og forfølgelse.

Demonstranter foran den syriske ambassade i Beirut, Libanon, demonstrerer præsident Bashar al-Assads torturmetoder med deres bundne hænder.
Demonstranter foran den syriske ambassade i Beirut, Libanon, demonstrerer præsident Bashar al-Assads torturmetoder med deres bundne hænder.

Syriske hospitaler bliver systematisk brugt af præsident Bashar al-Assads regime til at torturere patienter, nægte dem behandling eller få dem udleveret til sikkerhedspolitiet.

Det fortæller en rapport, Amnesty International har udarbejdet i Syrien, som også hævder, at de ansatte læger og sygerplejersker tager del i torturen af deres egne patienter.

Problemet forværres, fordi konflikten medfører mange sårede, som så frygter at modtage behandling på udvalgte sygehuse i landet. Syriske oprørere har i månedsvis demonstreret for at få præsident Bashar Al-Assad afsat.

Borgerkrig truer i Syrien

Rapporten skildrer forskellige cases, som beretter til menneskerettighedsorganisationen, hvad de har oplevet på de regimekontrollerede hospitaler, som ifølge rapporten omfatter nationalhospitalerne i Banias, Homs og Tell Kalakh samt militærhospitalet i Homs.

Ahmed fik bank af hospitalspersonalet

En af hændelserne, som flere kilder har fortalt om til Amnesty International giver et billede af, hvordan det er at komme på hospitalet, hvis man er modstander af Assads regime.

Den 22. august i år bliver en mand, der i rapporten bliver kaldt Ahmed, slået til bevidstløshed af sikkerhedsstyrker. Den hårdt sårede mand bliver derefter ført til Tell Kalakh af sikkerhedstyrkerne, hvor et vidne ser til ham.

- Jeg stod i døren til skadestuen, mens Ahmed var bevidstløs og blev syet. Der var omkring syv eller otte sikkerhedsvagter og sygeplejersker i hvide kitler, som omringede ham. Han åbnede øjnene og sagde: »Hvor er jeg?« Pludselig overfaldt de ham alle sammen og begyndte at slå ham, også en af sygeplejerskerne. De råbte beskidte ord af ham og sagde, » Dit svin, vil du have frihed, hva’?« Da jeg så det, turde jeg ikke gå ind, så jeg skyndte mig at forlade hospitalet, fortæller vidnet til Amnesty International.

En anden mand, som er tilbage holdt sammen med Ahmed samme dag, fortæller til Amnesty, at Ahmed har fået bundet bandager omkring hoved og må have hjælp til at gå. Historien om Ahmed fortsætter til Homs militærhospital, hvor hans sår igen bliver syet sammen, og han bliver tortureret igen.

I dag ved Amnesty International ikke, hvad der er blevet af Ahmed, eller hvordan han har det.

Jamil fik ingen behandling mod skudsår

Flere syrere fortæller, at patienter, som mistænkes for at være modstandere af regimet, bliver nægtet behandling på hospitalerne.

28-årige ”Jamil” bliver skudt i foden, da han er ved at køre sin familie ud af Homs den 16. maj. Han bliver ført til Homs militærhospital af nogle soldater, hvor han bliver kropsvisiteret af mænd i civil og frarøves sin pung og mobiltelefon. Jamil bliver slået og kaldt terrorist.

En læge kommer ind i rummet og siger med et smil, at han er ked af at skulle behandle ham. Jamil får bandage om foden, men bandagen bliver ikke skiftet hver dag, og foden begynder at lugte.

- Jeg spurgte ham, om han ikke ville rense mit sår, og han svarede: »Jeg har ikke tænkt mig at rense dit sår… Jeg vil vente på, din fod går i forrådnelse, så vi kan skære den af,« gengiver 28-årige Jamil over for Amnesty.

Efter 15 dages indlæggelse, udskriver lægen Jamil, uden at tilse såret. Da Jamil kommer hjem, tager han til apoteket for at få behandling til sin fod. Farmaceuten undersøger foden, som viser sig at være ildelugtende og maddikebefængt.

Blodbanken styres af regimet

Historier som de to ovennævnte viser, at det kan være for farligt at modtage behandling på udvalgte hospitaler. Med det gælder ikke kun de fire hospitaler, som er nævnt i rapporten.

Bashar al-Assads regime har nemlig kontrol over den centrale blodbank, som det overvåger. Det betyder, at lægerne på de ”sikre” hospitaler, løber en stor risiko ved at få udleveret blod til navngivne patienter, idet de dermed fortæller regimet, hvor patienten befinder sig.

Det er tid til en udenrigskommission

- Vi står i et dilemma, hver gang vi får en patient med et skudsår og akut behov for blod: Hvis vi sender en anmodning til den centrale blodbank, vil sikkerhedstjenesten få besked om ham, og vi ville udsætte ham for fare for at blive anholdt og tortureret og muligvis død i deres varetægt, fortæller en læge fra et privathospital i Homs til Amnesty.

I sidste ende har konsekvensen været, at færre patienter med skudsår dukker op på hospitalerne for at modtage behandling. Lægerne på nationalhospitalet i Homs fortæller om betydeligt færre skudsår siden maj, på trods af at antallet af døde og sårede på gaden er stigende.

Sundhedspersonalet trues med tortur

Ud over at sundhedspersonalet selv medvirker til at torturere patienterne på hospitalerne, har Amnesty International fået beretninger om, at personalet bliver truet med samme behandling, som patienterne udsættes for.

Den 7. august blev syv medarbejdere på et hospital i Homs anholdt, da 20 soldater og sikkerhedsstyrker gennemsøgte hospitalet. Under forhørene blev nogle af medarbejderne banket.

- Forhørslederen spurgte: »Vil du tortureres eller vil du tale?« (…) Han beskyldte mig og mine kolleger for at behandler de sårede, uden at indberette dem til myndighederne, og han spurgte efter navnene på de sårede, fortæller en ansat.

Det arabiske demokrati

Over 3000 syrere dræbt

Diplomatiske sanktioner virker ikke til at skræmme det syriske regime og få dem til at stoppe torturen og de systematiske brud på menneskerettighederne.

I går besluttede USA at trække deres ambassadør ud af landet, ligesom mange af de arabiske nabolande har valgt at gøre.

USA hjemkalder sin ambassadør i Syrien

Senest i fredags åbnede soldater og politi ild mod demonstranter, der gik på gaden efter den muslimske fredagsbøn, som i forbindelse med drabet på den libyske leder Muammar Gaddafi var taget til i omfang og styrke.

Fredagsbønnen blev blodig i Syrien

Forskellige medier rapporteret om mellem 14 og 17 omkomne som følge af demonstrationerne i fredags. FN skønner, at over 3000 mennesker er dræbt i konflikten.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.