Amerikanske stater bremser for flygtninge efter Paris-terror

En af terroristerne fra Paris kom angiveligt til Europa som flygtning fra Syrien. Det får nu flere stater i USA til at sige nej til syriske flygtninge.

De republikanske præsidentkandidat Ben Carson under en tale mandag i Nevada, hvor han annoncerede, at han havde sendt et brev til den amerikanske kongres og opfordret kongressen til at stoppe al statslig støtte til syriske flygtninge i USA. I løbet af mandagen har en række amerikanske stater meldt ud, at de vil sætte en stopper for modtagelse af syriske flygtninge.
De republikanske præsidentkandidat Ben Carson under en tale mandag i Nevada, hvor han annoncerede, at han havde sendt et brev til den amerikanske kongres og opfordret kongressen til at stoppe al statslig støtte til syriske flygtninge i USA. I løbet af mandagen har en række amerikanske stater meldt ud, at de vil sætte en stopper for modtagelse af syriske flygtninge.

En række amerikanske stater har i dag meddelt, at man sætter en foreløbig stopper for modtagelsen af syriske flygtninge af sikkerhedshensyn. Det sker, efter det er kommet frem, at en af de selvmordsbombere som fredag angreb et fodboldstadion i Paris, muligvis er rejst ind i Europa fra Syrien som flygtning. Det skriver britiske BBC.

I staten Michigan, der tidligere har taget imod 200 syriske flygtninge, har den republikanske guvernør Rick Snyder, sagt, at han suspenderer modtagelsen af flere flygtninge indtil det amerikanske Department of Homeland Security "gennemfører en komplet gennemgang af alle sikkerhedsgodkendelser og procedurer" for tilrejsende flygtninge.

Også staterne Alabama, Texas, Louisiana, Arkansas, Indiana og Massachusetts meddelte mandag noget lignende, skriver BBC.

Ahmad Al Mohammad var tilsyneladende blandt de terrorister, som ved hjælp af selvmordsbomber forsøgte at ramme publikum til landskampen mellem Frankrig og Tyskland fredag aften på Stade de France i Paris. På hans lig fandt myndighederne et syrisk pas som viser, at Ahmad al Mohammad blev født 10. september 1990 i Idlib i Syrien. Samme pas blev den 7. oktober registreret og brugt af en flygtning, der rejste ind i Europa via den græske ø Leros. De franske myndigheder undersøger nu, om passet er ægte, samt om det var Amhmad al Mohammad eller en anden, som benyttede passet ved indrejsen til Grækenland og senere igen i den serbiske by Presevo.

Staten Michigan, der nu vil bremse for modtagelsen af flygtninge, har i de seneste år taget imod 200 syrere. En stat som Alabama, som nu også slår bremsen i, har ikke modtaget en eneste flygtning. Men statens guvernør, Robert Bentley, siger ikke desto mindre, at han ikke vil udsætte indbyggerne i staten for "selv den mindste risiko for et muligt angreb."

Beslutningerne har mødt modstand fra flere sider. Bl.a. fra den lutheranske kirke, som hjælper flygtninge:

- Det er værd at huske på, at de, som flygter hertil, gør det, fordi de er forfulgt, siger Michael Mitchell fra kirken til BBC.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.