Amerikanske soldater med i mislykket fransk gidselaktion

Barack Obama bekræfter, at amerikanske soldater deltog i redningsaktionen, der kostede to franskmænd og 17 somaliere livet.

USA: Barack Obama siger, at amerikanske soldater var med i det mislykkede forsøg på at befri en fransk efterretningsagent, der var blevet taget til fange af somaliske oprørere. Det skriver al-Jazeera.

- Amerikanske kampfly var kortvarigt i Somalisk luftrum for at hjælpe i befrielsesaktionen, hvis det blev nødvendigt. Flyene brugte ikke våben under operationen, skriver Barack Obama i et brev til Kongressen søndag.

Obama siger, at de amerikanske soldater ydede begrænset teknisk støtte til de franske styrker, der ledede operationen fredag.

Den amerikanske præsident er forpligtet til at informere om det inden for 48 timer, når han indsætter militæret uden Kongressens godkendelse.

Han siger, at aktionen var påkrævet for at beskytte amerikanske sikkerhedsinteresser og tilføjer, at amerikanske soldater ikke deltog direkte i angrebet på lejren, hvor man mente, at den franske statsborger blev holdt fanget.

Franske elitestyrker forsøgte at befri Denis Allex, der havde været taget til fange siden 2009 af terrorgruppen Al-Shabaab, men han blev angiveligt dræbt af gidseltagerne under redningsaktionen, der også kostede en fransk soldat livet.

Franske myndigheder siger, at 17 somaliere bled dræbt under kampene.

BNB

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.