Al-Qaeda rejser sig i Irak

Terrorbevægelsen erobrer delvist de to tidligere højborge Ramadi og Falluja. En uforsonlig irakisk regering og borgerkrigen i Syrien er ved igen at gøre irakisk al-Qaeda til en alvorlig regional trussel.

Militante i byen Falluja, hvor sunnimuslimske grupper sammen med irakiske regeringsstyrker kæmper mod al-Qaeda, der er ved at tage magten i såvel Falluja som Ramadi. Foto: Reuters
Militante i byen Falluja, hvor sunnimuslimske grupper sammen med irakiske regeringsstyrker kæmper mod al-Qaeda, der er ved at tage magten i såvel Falluja som Ramadi. Foto: Reuters

JERUSALEM: Symbolikken er ikke til at tage fejl af. Sortklædte militante svingende med al-Qaeda-flag kæmpede i går med maskinpistoler, rifler og pickupper med påmonteret antiluftskyts for at bevare kontrollen med dele af byen Ramadi i den irakiske Anbar-provins. Også i Falluja var der kampe om dele af byen.

Begge steder var centrum for nogle af de hårdeste kampe mellem USAs soldater og oprørere efter den amerikanske invasion i 2003.

Nu er det irakiske regeringsstyrker, der står over for de militante ekstremister. Ligesom amerikanerne har den irakiske regering nu forhandlet sig til hjælp fra lokale stammeledere, nogle af dem selv tidligere oprørere, selv om urolighederne i de to byer netop har deres udspring i gensidig mistro og lokalbefolkningens vrede i den sunnidominerede provins mod den shiadominerede regering i Bagdad.

Urolighederne brød ud, da regeringsstyrker tidligere på ugen med magt ville fjerne en protestlejr, hvorefter de al-Qaeda-forbundne militante benyttede sig af situationen. Men lokale ledere og regering syntes i går at kunne enes om, at de vil undgå en situation som i den syriske borgerkrig, hvor irakisk al-Qaeda som ISIL har spredt terrorbevægelsens indflydelse og sat sig på kontrollen over større områder.

»Disse mennesker er kriminelle, der ønsker at overtage byen og ødelægge vores samfund,« sagde sheikh Rafe’a Abdulkareem Albu Fahad til Reuters. Han leder i Ramadi de lokales hjælp til centralregeringens styrker.

Den irakiske regering fremviste i går billeder af flere luftangreb på militante i de to byer. En lokal kilde sagde til AFP, at 62 militante var blevet dræbt, og regeringsstyrker og lokale grupper gjorde sig angiveligt klar til at rykke frem. Men at al-Qaeda i Irak nu er gået fra at stå bag den værste voldsbølge i fem år til direkte at vise sin magt i byer, er en ildevarslende understregning af terrorbevægelsens nyvundne selvtillid. En situation, der også har ført til en forsigtig tilnærmelse mellem den irakiske og USAs regering med amerikanske leverancer af raketter og overvågningsdroner.

Al-Qaeda var i knæ

Den amerikanske ekspert i irakiske sikkerhedsanliggender Michael Knights har i flere analyser gjort rede for, at USAs militære tilbagetrækning og den shiadominerede regerings opløsning af USAs succesfulde samarbejde med lokale sunniledere har ført til en decideret genfødsel af det irakiske al-Qaeda.

»I midten af 2010 var al-Qaeda slidt ned,« vurderer den amerikanske forsker fra Washington Institute for Near East Policy. USAs øverstkommanderende fastslog ved en pressekonference i juni det år succesen med en erklæring om, at »34 ud af de 42 øverste ledere af al-Qaeda i Irak« var fanget eller dræbt, inklusive terrorbevægelsens to øverste ledere.

Men allerede i 2011 begyndte irakisk al-Qaeda at komme på fode igen, konstaterer Knights i en dybtgående redegørelse, som han i sidste måned afleverede til Repræsentanternes Hus’ udenrigsudvalg og underudvalget angående terror.

Knights placerer hovedansvaret hos den irakiske premierminister, Nsuri al-Maliki, og dennes regering, fordi USAs tilbagetrækning blev efterfulgt af en massiv forfølgelse af sunnibefolkningen med masseanholdelser og politisk negligering samt angreb fra militante shiagrupper.

»Og for mange sunnier i Bagdad virker de irakiske sikkerhedsstyrker som den ultimative shiamilits, der driver sunnierne ind i ghettoskabte kvarterer, hvor de er udsat for politisk undertrykkelse og økonomisk isolation,« konstaterer Knights.

Det har i stigende grad givet al-Qaeda mulighed for at præsentere sig som sunniernes bedste og måske eneste mulighed for beskyttelse mod shiaflertallet og deres hævnlyst efter de mange overgreb under den tidligere diktator, sunnismuslimen Saddam Hussein.

Ovenikøbet viser Knights analyse, at al-Qaeda nu har lært af deres fejl og forbinder den religiøse doktrinære ideologi snævert med de irakiske sunniaraberes konkrete problemer og sårbarhed.

Irak det ultimative mål

Den amerikanske Irak-ekspert er ikke i tvivl om, at al-Qaedas grundlæggende ideologi fortsat er intakt, og til det formål er Irak og den skarpe sunni-shia-sekteriske konflikt rækkende ind i Syrien og Libanon langt mere anvendelig end »Sudan, Afghanistan-Pakistan og Somalia, der var fine som midlertidige gemmesteder, men som ikke udgør symbolske centrum for islam«.

»Det mest attraktive, mulige centrum for et al-Qaeda-kalifat er derfor Irak – operationelt, politisk og kulturelt. Det er derfor, al-Qaedas operationer i Irak og Syrien har et så farligt potentiale, der berører så mange omkringliggende lande: Libanon, Jordan, Tyrkiet, Israel, Iran og Saudi-Arabien,« advarer Knights.

Til gengæld vurderer han i redegørelsen over for de amerikanske politikere, at der fortsat kan dæmmes op for al-Qaedas indflydelse i Irak.

»For bare fem år siden besejrede vi al-Qaeda i Irak og ødelagde i omfattende grad dets netværk og propagandakampagner. USA kan hjælpe Irak med at gøre det igen. Udfordringen er at finde ud af, hvilke dele af den succesfulde plan, som stadig kan bruges, og hvilke, USA kan støtte i et post-tilbagetræknings-klima,« siger Knights.

Forholdet mellem USAs og Iraks regering har langtfra været godt de seneste år, men de har brug for hinanden til at bekæmpe den fælles fjende. På samme måde ser situationen i Ramadi og Falluja ud til i hvert fald for øjeblikket at have bragt sunniledere og regering nærmere hinanden. Får Knights ret, kan netop det være begyndelsen til igen at sætte al-Qaeda under effektivt pres i Irak. Hvordan man så skal bekæmpe al-Qaeda i Syrien, synes ingen rigtigt at kunne overskue i øjeblikket.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.