Aktienedturen fortsætter i Asien

I Japan falder aktierne tirsdag med over fire procent. Det kan varsle nedgang, når markederne åbner i Europa.

Tokyo: Rystelserne på de globale finansmarkeder fortsætter tirsdag med store skælv på blandt andet det japanske marked.

Kort inde i den japanske handel falder det toneangivende Nikkei 225-indeks i Tokyo over fire procent, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det bredere MSCI-indeks med aktier i Asien og Stillehavsområdet - dog uden japanske aktier - falder 0,8 procent, og det fald ville ifølge Reuters være større, hvis ikke flere markeder holdt helligdagslukket.

Samtidig flytter investorerne deres penge over mod mere sikre investeringer. Derfor styrkes Japans valuta, yen, også markant, da yennen har status af såkaldt sikker havn.

Mandag led både de europæiske og amerikanske aktiemarkeder store tab. I Danmark dykkede det toneangivende C20 Cap-indeks med hele 5,4 procent. Det er det største fald, siden indekset blev lanceret i 2011.

Endnu værre gik det i Grækenland, hvor faldet endte omkring ti procent.

I USA var faldene mere beskedne, men stadig mærkbare.

Det store S&P 500-indeks dykkede 1,4 procent, mens det teknologitunge Nasdaq-indeks endte 1,8 procent nede.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.