Afpresning eller sund fornuft? – debatten om visumfri adgang til EU for tyrkere raser

Adgang for tyrkiske statsborgere til EU uden visum er blevet en varm kartoffel i forhandlingerne med Tyrkiet om en omfattende aftale, der skal bremse strømmen af flygtninge og migranter mod EU. Ikke mindst i Frankrig er der modstand, men er bekymringerne reelle, eller handler det mere om indenrigspolitisk frygt for højrepopulismen? Berlingske kigger her nærmere på fire centrale spørgsmål i debatten.

EU og Tyrkiet mødtes mandag i Bruxelles for at diskutere flygtninge- og migrationskrisen, samt tyrkernes ønske om at kunne rejse ind i EU uden visum. De mange syriske flygtninge på grænsen til Syrien var en varm kartoffel i forhandlingerne. Foto: Bulent Kilic/AFP.
EU og Tyrkiet mødtes mandag i Bruxelles for at diskutere flygtninge- og migrationskrisen, samt tyrkernes ønske om at kunne rejse ind i EU uden visum. De mange syriske flygtninge på grænsen til Syrien var en varm kartoffel i forhandlingerne. Foto: Bulent Kilic/AFP.

§ Hvor mange drejer det sig om?

Der bor 79 millioner mennesker i Tyrkiet, og antallet af tyrkere, der søger visum til EU, stiger støt år efter år og rundede 800.000 i 2014. Især tyrkisk erhvervsliv og tyrkiske forskere efterspørger visumfrihed, men det vil også være populært i store dele af befolkningen, der har familie i EU.

De senest tilgængelige tal omhandler 2014, hvor i alt 813.399 tyrkere søgte et Schengen-visum, hvoraf 770.342 fik visum. 35.971 fik afslag, svarende til 4,4 procent. Dermed er andelen af tyrkere, der får afslag større end andelen af kinesere, som får nej (3,0 pct.), men lavere end andelen af indere (6,4 pct.).

Antallet af tyrkere, der vurderes at opholde sig ulovligt i EU, er faldet støt over de seneste fem år. Der var 6.390 tyrkere, som opholdt sig ulovligt i EU, i de første 11 måneder af 2015, ifølge en frisk opdatering fra EU-Kommissionen, der blev offentliggjort tidligere i marts.

Formanden for den tyrkiske tænketank Economic Development Foundation, Ayhan Zeytinoğlu, vurderede mandag over for den tyrkiske avis Hürriyet, at visumfrihed næppe vil føre til en kæmpe stigning i antallet af tyrkere, der tager til EU, da det kun er omkring ti procent af tyrkerne, som har et gyldigt pas.

§ Er der reelle sikkerhedsmæssige problemer?

Flere lande har rejst sikkerhedsmæssige bekymringer, fordi de ikke mener, at der er tilstrækkelig styr på udstedelse af pas i Tyrkiet. EU-Kommissionens netop offentliggjorte statusrapport over Tyrkiets fremskridt mod visumliberalisering viser, at der fortsat er mangler på tre af de syv krævede punkter omkring dokumentsikkerhed.

Netop omkring udstedelse af pas lever Tyrkiet ifølge EU-Kommissionen »næsten« op til kravene og kan dermed relativt snart være godkendt på det punkt. Omkring brugen af såkaldt biometrisk identifikation som fingeraftryk og iris-scanning via chip i pas, lever Tyrkiet kun delvist op til kravene, men med »gode muligheder for yderligere fremskridt«, lyder det. Værst ser det ud på punktet om bekæmpelse af falske dokumenter og samarbejdet med EU omkring dokumentsikkerhed. Her mangler der fortsat »meget arbejde«, før Tyrkiet er i mål.

§ Er der andre bekymringer?

Der er yderligere to indvendinger, som ikke mindst fylder meget i Frankrig. De går dels på, at det er forkert at belønne Tyrkiet med visumfri adgang til EU, samtidig med at landet slår ned på pressens frihed, dels det mere populistiske at EU i det hele taget ikke bør åbne dørene for Tyrkiets 79 millioner store befolkning.

Den tidligere borgerlige franske præsident, Nicolas Sarkozy, blokerede tilbage i 2007 for at åbne en række nye kapitler i optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet, og i sidste uge langede han ud efter planerne om visumfrihed.

»Jeg er helt imod afskaffelsen af visum for næsten 80 millioner tyrkere, som derefter vil kunne cirkulere frit i hele Schengen-området,« sagde Sarkozy til avisen Le Monde. Fra det højrepopulistiske og indvandringskritiske Front Nationals Marine Le Pen lød det, at EU lader sig afpresse af Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoğan.

Præsident François Hollande måtte ifølge avisen Financial Times straks på banen og markere, at EU »ikke bør give indrømmelser omkring menneskerettigheder eller kriterierne for visumliberalisering«.

Ingen lande taler dog om at slække på kriterierne, og i det lys virker Hollandes udmelding først og fremmest som drevet af frygt for sine indenrigspolitiske modstandere.

§ Hvordan ser det ud i Danmark?

I Danmark inddeles visumpligtige lande i fem hovedgrupper over risikoen for, at udlændinge ikke har til hensigt at forlade Schengen-landene, inden visummets udløb. Aktuelt er Tyrkiet placeret i den midterste hovedgruppe 3, og det betyder, at landets statsborgere »som udgangspunkt vurderes at udgøre en væsentlig risiko for ulovlig indvandring i Danmark eller andre Schengen-lande«, ifølge et svar til Folketinget fra Udlændingeministeriet dateret 4. marts i år.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) understreger dog, at den danske regering er klar til at åbne for visumfri adgang for tyrkere, når Tyrkiet lever op til samtlige kriterier. Det kan også få økonomiske fordele, mener udenrigsministeren.

»Man skal huske på, at Tyrkiet er et land, der også er økonomisk meget interessant. Det har været et land, der har haft stor vækst gennem de senere år, og er et land, som langt de fleste spår vil være blandt de lande, der har høj vækst i fremtiden. Derfor er der fra erhvervssiden en interesse i at lave en visumliberalisering. Vi har lagt vægt på, at de krav, vi normalt stiller til visumliberalisering, stiller vi også til Tyrkiet. Så må vi se, om tyrkerne kan levere. Kan Tyrkiet det, så vil vi også leve op til det,« siger han.

Tyrkiet har i årtier drømt om visumfrihed i EU – parterne indgik en associeringsaftale helt tilbage i 1963 – men er blevet overhalet af det ene land efter det andet. Planen er nu, at Tyrkiet allerede til juni skal leve op til alle 72 krav, men det er umiddelbart vanskeligt at se. Ifølge EU-Kommissionens friske statusrapport har Tyrkiet et godt stykke vej igen på mere end halvdelen af kravene, og har slet ikke bevæget sig på afgørende punkter som anerkendelsen af den græsk-cypriotiske regering i EU-landet Cypern.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.