Afghanistan løslader 88 fanger trods advarsler

De afghanske myndigheder løslader 88 fanger, som ifølge USA udgør en alvorlig trussel. Striden kommer oven i en anden uenighed, som også truer Danmarks fortsatte engagement i Afghanistan.

De afghanske myndigheder løslod i marts sidste år 26 fanger fra Bagram-fængslet uden for Kabul, efter at USA modvilligt havde overdraget kontrollen med fængslet til afghanerne. USA frygtede, at afghanerne ville løslade Taleban-krigere, som ville vende tilbage til krigen. Frygten har senere vist sig at være velbegrundet, idet flere løsladte fanger er vendt tilbage som kommandanter i Taleban-militsen. Arkivfoto: S. Sabawoon/EPA
De afghanske myndigheder løslod i marts sidste år 26 fanger fra Bagram-fængslet uden for Kabul, efter at USA modvilligt havde overdraget kontrollen med fængslet til afghanerne. USA frygtede, at afghanerne ville løslade Taleban-krigere, som ville vende tilbage til krigen. Frygten har senere vist sig at være velbegrundet, idet flere løsladte fanger er vendt tilbage som kommandanter i Taleban-militsen. Arkivfoto: S. Sabawoon/EPA

88 fanger, som ifølge USA er farlige og bør forblive bag tremmer, skal løslades. Det fastslår et særligt råd nedsat af den afghanske præsident, Hamid Karzai.

»Der er ikke tilstrækkeligt med beviser mod disse 88 fanger, og vi har allerede taget beslutningen om at løslade dem,« sagde lederen af rådet, Abdul Shakor Dadras, i går til CBS News.

Både den øverstbefalende for de amerikanske styrker i Afghanistan og en række senatorer advarede ellers i sidste uge i klare vendinger mod at løslade de 88 mænd, hvoraf en stor del har dræbt udenlandske soldater fra NATO-styrken.

Det vil få en »utroligt negativ indflydelse« på forholdet mellem USA og Afghanistan, fastslog den republikanske senator Lindsey Graham i et – forgæves – forsøg på at presse præsident Barack Obama til at vride armen om på sin afghanske kollega.

Ifølge amerikanske myndigheder har 40 procent af de 88 fanger været involveret i angreb, hvor 57 civile afghanere og medlemmer af de afghanske sikkerhedsstyrker er blevet dræbt eller såret. 30 procent af fangerne har deltaget i direkte angreb, hvor 60 medlemmer af den amerikansk ledede NATO-styrke er blevet dræbt eller såret.

Tilbage til slagmarken

Striden er en udløber af beslutningen om, at USA skal overdrage ansvaret for det store fængsel ved luftbasen Bagram nord for den afghanske hovedstad, Kabul, til afghanerne.

Præsident Karzai har længe krævet at få kontrol med fængslet, og sidste år i marts gav USA efter, selv om den amerikanske regering netop har frygtet, at det vil føre til løsladelsen af farlige fanger.

Frygten har da heller ikke været ubegrundet. I de senere måneder har de afghanske myndigheder løsladt en lang række fanger, som har været i afghansk varetægt, og flere af disse løsladte fanger er vendt tilbage til slagmarken som kommandanter i Taleban-militsen. Blandt andet har de afghanske myndigheder løsladt størstedelen af de 46 Taleban-fanger, som USA har overført til Afghanistan fra terrorkrigens fangelejr på Guantanamo-basen i Cuba.

I alt har USA overdraget ansvaret for omkring 4.000 fanger til Afghanistan. Og i forhandlingerne, der førte til overdragelsen af Bagram-fængslet, har præsident Karzai gjort det klart, at Afghanistan hverken kan eller vil videreføre den tidsubegrænsede fængsling, som USA internationalt kritiseres for at bruge i fangelejren på Guantanamo-basen.

Denne afvisning fra Karzais side gør overdragelsen af Bagram-fængslet i Afghanistan ekstra prekært, da præsident Obama i årenes løb netop har brugt Bagram som et alternativt Guantanamo. Det betyder, at flere af fangerne i amerikansk optik er dødsensfarlige terrorister, der ikke kan løslades.

Striden om de 88 fanger falder sammen med, at USA og Afghanistan i forvejen er på kant med hinanden på grund af uenighed om en bilateral sikkerhedsaftale for tiden efter 2014, når tilbagetrækningen af USAs og de andre NATO-landes styrker skal være tilendebragt.

Strid om immunitet til soldater

Sikkerhedsaftalen, der ellers har været forhandlet i mere end et år, skal gøre det muligt for USA at opretholde en mindre militær tilstedeværelse i Afghanistan. Det er af flere grunde et stærkt ønske fra amerikansk side. Dels fordi USA på den måde kan bistå de afghanske styrker, hvis de får alvorlige problemer med at klare Taleban-militsen på egen hånd. Dels – og ikke mindst – fordi USA med en fortsat militær tilstedeværelse i Afghanistan har nemmere adgang til de to problematiske nabolande Pakistan og Iran.

Et af stridspunkterne har været afghanernes modvilje mod at give de amerikanske soldater immunitet, så de ikke kan retsforfølges ved afghanske domstole for eventuelle forbrydelser begået på afghansk jord. Og selv om præsident Obama har sat den 31. december 2013 som sidste frist, har præsident Karzai ikke villet skrive under på aftalen.

Det betyder, at USA og de andre NATO-lande, herunder Danmark – som planlægger at blive i Afghanistan med et mindre antal soldater – tidsmæssigt får problemer med at planlægge og organisere tiden efter 2014.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.