600.000 irakiske børn på flugt fra IS

Mens katastrofen med IS’ fremrykning i det nordlige Irak fortsætter, slår nødhjælpen ikke til for de 1,2 millioner på flugt - heraf 600.000 børn - melder nødhjælpsorganisationen Red Barnet.

Irakere på flugt fra Islamisk Stat.
Irakere på flugt fra Islamisk Stat.

Urolighederne i det nordlige Irak har sendt over én million irakere på flugt - og halvdelen af dem er børn.

Ifølge tal fra FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, er der i alt 1,2 millioner internt fordrevne i Irak, og af dem er 600.000 børn.

Nødhjælpsorganisationen Red Barnet melder om, at det er en stor udfordring at nå ud med nødhjælp til de mange mennesker i det uroplagede land, der er kommet i en voldsom nødsituation, efter at den nordirakiske by Mosul i juni faldt til den fundamentalistiske sunnigruppe Islamisk Stat (IS), der rykker frem med massehenrettelser, overgreb og tvangsstyre.

Red Barnet er nu nået ud til 100.000 flygtninge, men der mangler finansiering til de mange internt fordrevne, lyder det i en pressemeddelelse.

»Den nødhjælp, der bliver ydet, slår ikke til,« siger Tue Jakobsen, Red Barnets nødhjælpskoordinator i Erbil - en af de byer i de selvstyrende kurdiske områder, som har modtaget tusindvis af flygtninge siden juni.

»Vi mangler finansiering. Den irakiske flygtningekrise er blevet ignoreret for længe. Opgaven var enorm i forvejen, inden den her seneste bølge af flygtninge,« siger Tue Jakobsen.

En anden af Red Barnets nødhjælpsarbejdere, Aram Shakaram, der ligeledes opholder sig i Erbil, fortæller ifølge vg.no til NTB, at der er stopfyldt af mennesker i Mar Yousef-kirken, der ligger på tynde måtter eller direkte på gulvet.

Han fortæller om mødre, der vugger grædende børn, og han forklarer, at han aldrig har kunnet forestille sig en sådan tragedie med så mange mennesker, som flygter så hurtigt, og som har »så meget frygt i øjnene«.

»Denne situation savner sidestykke og kom helt uventet. Siden juni er der dagligt kommet hundredvis eller tusindvis af mennesker. Folk, som er drevet på flugt én gang, har måttet flygte på ny, når konflikten er blevet forværret,« fortæller han videre ifølge vg.no til NBT.

I øjeblikket udspiller der sig en akut nødsituation på Sinjar-bjergkæden i det nordlige Irak, hvor omkring 200.000 af den kurdisktalende religiøse minoritet, yazidierne, menes at være strandet, efter de tog flugten fra de voldsomme kampe mellem IS-bevægelsen og de kurdiske styrker.

Strømmen ned ad bjerget til det kurdiskkontrolleret område er blevet mindre, og det vækker bekymring.

»Der ankommer ikke så mange nu. Heldigvis er der stadig nogle, som når at komme ned, men de er blevet færre. Og ingen ved, hvor mange der er tilbage deroppe. Situationen er kritisk, og behovet er gigantisk. Der er landsbyer oppe i bjergkæden, men bare ikke vand nok til alle,« siger Tue Jakobsen.

UNHCRs talsmand, Adrian Edwards, sagde tirsdag ifølge vg.no, at de nyankomne »er udslidte og dehydrerede«, og med temperaturer på 40-45 grader er mange ramt af solstik eller hedeslag.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.