27 dræbt under fængselsoptøjer i Sri Lanka

Bevæbnede fanger angreb en eliteenhed fra politiet, der ledte efter narkotika og ulovlige mobiltelefoner i Sri Lankas største fængsel.

SRI LANKA: En razzia blandt de indsatte i Sri Lankas største fængsel endte i et blodbad, da fangerne fredag gik til angreb på en eliteenhed fra det nationale politi. Foreløbig meldes mindst 27 personer dræbt, mens dobbelt så mange er såret. Det skriver Reuters.

Først lørdag morgen lykkedes det for den srilankanske hær at genskabe roen i fængslet Welikada, der huser mere end 4.500 fanger.

Optøjerne brød ud, da betjente fra politiets Special Task Force søgte efter narkotika og ulovlige mobiltelefoner. På vej ud af fængslet blev betjente angrebet med sten. De svarede igen med tåregas, men så begyndte bevæbnede fanger at skyde imod dem, fortæller en talsmand for politiet til Reuters.

Ifølge politichef P. W. Kodippili fik de indsatte fat i våbnene - heriblandt flere maskingeværer - ved at bryde ind i fængslets arsenal. Blandt de sårede er lederen af eliteenheden, oplyser han.

Gruppen af indsatte i Welikada-fængslet, som ligger i hovedstaden Colombo, tæller flere tidligere medlemmer af oprørsgruppen De Tamilske Tigre. Det er endnu usikkert, om gruppen spillede en rolle i optøjerne.

- Jeg tror ikke, at tigrene var involveret i dette, men jeg er ikke sikker, siger politichef Kodippili til Reuters.

Politiet er nu ved at få overblik over, hvor mange fanger der formåede at flygte fra fængslet under urolighederne. Ifølge den srilankanske nyhedsside Tops.lk er seks flygtede indsatte blevet anholdt og sendt tilbage til fængslet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.