25.000 på flugt fra vulkanudbrud

En række udbrud og lavastrømme i en indonesisk vulkan har fået mere end 25.000 mennesker til at flygte fra deres hjem.

INDONESIEN: Vulkanen Mount Sinabung har siden september sidste år været i udbrud, og nu har mere end 25.000 mennesker forladt deres hjem, fortæller en indonesisk embedsmand ifølge AFP søndag.

Vulkanen ligger på øen Sumatra, og lørdag sendte den flere gange varme sten og aske op i luften i mere end fem kilometers højde. Det fortæller direktør for det nationale katastrofeberedskab, Tri Budiarto, til AFP.

»Ind til videre er 25.5516 mennesker blevet evakueret. Der er nu ingen inden for en radius af fem kilometer fra krateret. Vi opfordrer dem, som lever inden for en radius af syv kilometer sydøst for krateret, til også at forlade deres hjem,« siger han.

Vulkanen har spyet varm lava ud de seneste uger, som er strømmet ned i en nærliggende flod, og det er ikke helt ufarligt:

»Der har været små sekundære eksplosioner, da lavastrømmene kom i kontakt med vandet, men der har ikke været nogle tilskadekomne ind til nu. Vi opfordrer folk til ikke at udføre nogle aktiviteter i floderne,« siger Tri Budiarto.

Der findes 129 aktive vulkaner i Indonesien, og ind til 2010 havde Mount Sinabung været stille i omkring 400 år.

I august sidste år blev fem mennesker dræbt og hundredvis evakueret, da en vulkan på en lille indonesisk ø gik udbrud. Landets mest aktive vulkan, Mount Merapi i det centrale Java, dræbte i en række udbrud mere end 350 mennesker i 2010.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.