Nyhedsanalyse

2014 bliver et skæbneår for Afghanistan

2014 bliver på flere måder afgørende for Afghanistan, og indtil videre ser det ikke lovende ud.

En mor holder sin otte måneder gamle, fejlernærede søn Samiullah på Bost Hospitalet i Lashkar Gah. Fejlernæring eller marasmus giver sig blandt andet udslag i en rynket ansigtshud, og hyppigheden af sygdommen er steget med 50 procent i Afghanistan i forhold til 2012. Læger og myndigheder er usikre på årsagen og hvor mange tilfælde, der er tale om.
En mor holder sin otte måneder gamle, fejlernærede søn Samiullah på Bost Hospitalet i Lashkar Gah. Fejlernæring eller marasmus giver sig blandt andet udslag i en rynket ansigtshud, og hyppigheden af sygdommen er steget med 50 procent i Afghanistan i forhold til 2012. Læger og myndigheder er usikre på årsagen og hvor mange tilfælde, der er tale om.
Som man blandt andet kan læse i en reportage fra The New York Times, døjer Afghanistan nu også med en stigende fejlernæring blandt landets børn.

Problemet føjer sig til rækken af mange andre udfordringer, som det krigshærgede land står over her ved indgangen til 2014, der på flere måder bliver et skæbneår for den afghanske befolkning og dens fremtid.

Tilbagetrækningen af de udenlandske soldater fra den afghanske slagmark har allerede været i gang i et års tid, og med udgangen af 2014 vil stort set alle tropperne fra USA og de andre NATO-lande være sendt hjem. Kun et mindre antal soldater vil blive for at bistå med træningen af afghanernes egen hær – hvis ellers USA kan få den afghanske præsident, Hamid Karzai, til at skrive under på den nødvendige sikkerhedsaftale. Som omtalt

er det trods mere end et års forhandlinger ikke lykkedes, og USA og det NATO-allierede er ved at være i tidsnød med hensyn til planlægningen og organiseringen af indsatsen efter 2014.

Under et besøg i Afghanistan for omkring to måneder siden talte daværende udviklingsminister, Christian Friis Bach, med rynket pande og krydsede fingre om den »tredobbelte transition«, som afghanerne skal igennem i 2014:

Overdragelsen af sikkerheden og kampen mod Taleban til de afghanske sikkerhedsstyrker, der i skrivende stund ikke er parate. Overdragelsen af ansvaret for den civile genopbygning og forsøget på at administrere det konfliktramte, ludfattige land centralt og lokalt. (Eksempelvis har Danmarks udsendte civile rådgivere i Taleban-højborgen i Helmand-provinsen allerede pakket kufferten).

Overdragelsen af magten til en ny præsident, der skal vælges i april. Både vestlige regeringer og uafhængige eksperter forudser en forværret sikkerhed og en mulig optrapning af borgerkrigen, hvis præsidentvalget - som det seneste i 2009 - bliver martret af svindel og manipulation.

Når det gælder overdragelsen af sikkerhedsansvaret, er Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) da heller ikke videre optimistisk i sin seneste, nu knap to måneder gamle risikovurdering: De afghanske sikkerhedsstyrker vil således frem mod udgangen af 2014 kun kunne varetage sikkerheden i distriktscentre, større byer og langs hovedfærdselsårer. Men altså ikke ude i landsbyerne og »på landet«, hvor Taleban hersker og nyder godt af indtægterne fra en produktion af opium, som ifølge en ny FN-rapport slår nye rekorder.

»Det er meget sandsynligt, at oprørsbekæmpelsen i forbindelse med overdragelsen af sikkerheds‐ansvaret til de afghanske sikkerhedsstyrker bliver mindre offensiv. De afghanske sikkerhedsstyrker vil i højere grad trække sig tilbage til deres baser og kontrolposter. De vil udvise en pragmatisk linje og vil i flere sammenhænge indgå forskellige former for aftaler med oprørerne for at opretholde sikkerheden og undgå for store tab,« skriver FE.

Dertil kommer, at de afghanske sikkerhedsstyrker »i stort omfang vil være nødt til at samarbejde med lokale uformelle magthavere,« fastslår FE, der også mener, at samarbejdet mellem hær og politi skal forbedres »for, at sikkerhedsstyrkerne kan fastholde deres styrkeposition«.

Det ofte rosenrøde billede, som de danske politikere bag Afghanistan-missionen maler, fik for nylig yderligere ridser i lakken med Politikens nyhed om et stort foreløbigt kuldsejlet udviklingsprojekt i det danske ansvarsområde i Helmand-provinsen. Renoveringen siden 2008 af et vandkraftværk er udskudt på ubestemt tid på grund af dårlig sikkerhed.

Men måske er Christiansborg nu også ved at erkende, at den over ti år lange krigsindsats i Afghanistan samlet set ikke har opnået resultater, der kan måle sig med de store tab af menneskeliv og astronomiske beløb, den har kostet.

I hvert fald var der ingen sejrsrus eller opremsning af resultaterne i Afghanistan, da statsminister Helle Thorning-Schmidt for nylig holdt sin nytårstale.

Regeringschefen konstaterede kortfattet, at de danske soldater »har forandret hverdagen for mange afghanske familier ... og stået vagt om vores fælles sikkerhed«. Det første er uden tvivl rigtigt. I hvert fald har en del – men også kun en del – afghanere samlet set fået et bedre liv. Men prisen har været ufattelig høj, og der er nu risiko for, at fremskridtene rulles tilbage, sådan som det allerede er ved at ske for kvindernes rettigheder.

 

Statsministerens anden pointe – at de danske soldater har stået vagt om vores fælles sikkerhed – er også en påstand med modifikationer. Eksperter og andre iagttagere, der kan forholde sig mere nøgternt til sandheden om Afghanistan, har efterhånden længe fremført mindst to tungtvejende modargumenter:

At terrornetværket al-Qaeda allerede for år tilbage rømmede Afghanistan og fandt slagmarker i andre lande, hvorfra truslen mod »vores fælles sikkerhed« er betydelig større.

At krigen i Afghanistan kun i sine første år var et værn mod angreb på vores fælles sikkerhed. Siden er den blevet et propagandavåben i hænderne på de internationale islamistiske terrorister.

Som de to sikkerhedspolitiske eksperter Jens Ringsmose og Peter Viggo Jakobsen konstaterer i et nyt forskningspapir om baggrunden for Danmarks usædvanligt brede og vedholdende politiske opbakning til Afghanistan-missionen: En god fortælling kan være effektiv til at overbevise vælgerne, uden at den nødvendigvis er sand.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.