14-årig mistænkt for knivdrab på 15-årig på svensk skole

Gerningsmand både stak og skar 15-årig, oplyser politiet om episoden, som skete på Göingeskolan i Skåne.

En 15-årig dreng er død efter et knivoverfald på en skole i Skåne mandag eftermiddag. Svensk politi tilbageholder en 14-årig mistænkt, skriver avisen Expressen.

Gerningsmanden har både stukket og skåret offeret, oplyser politiet om episoden, som skete i en mellemgang på Göingeskolan i Broby i Skåne.

- Det var et knivstikkeri. Et alvorligt et af slagsen, siger Bertil Håkansson, som er sikkerhedsansvarlig ved Östra Göinge kommune til nyhedsbureauet TT.

Han fortæller, at man har iværksat krisehjælp på skolen. Tirsdag vil man desuden indsætte vagter på skolen.

Al undervisning blev afbrudt efter hændelsen, hvorefter skolens rektor samlede alle elever for at informere dem.

Den 15-årige blev kørt med ambulance til hospitalet, hvor han senere døde ifølge Expressen.

Motivet for knivstikkeriet er fortsat ukendt. Kommunen skriver på sin hjemmeside, at der var tale om et personligt opgør mellem de to drenge.

- Det handler om en tidligere konflikt, som er eskaleret. Det er noget, som er hændt tidligere. Den information har vi fået fra politiet, siger Bertil Håkansson til Kvällsposten.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.