12-årig stod bag skoleskyderi i USA

Det var en blot 12-årig dreng, der skød omkring sig på en skole i New Mexico og sårede to elever.

Tirsdag skød en 12-årig dreng om sig på en skole i delstaten New Mexico. Her forenes eleverne med familie. Gerningsmanden er i politiets varetægt.
Tirsdag skød en 12-årig dreng om sig på en skole i delstaten New Mexico. Her forenes eleverne med familie. Gerningsmanden er i politiets varetægt.

USA: Det var en elev, der tirsdag skød omkring sig med et haglgevær på en skole i den amerikanske delstat New Mexico. Gerningsmanden er identificeret som en 12-årig dreng, der selv går på skolen, skriver flere medier.

To børn, en 13-årig pige og en 11-årig dreng, blev alvorligt såret og fløjet til et hospital i nærheden af byen Roswell for at få behandling. Mens pigen er i bedring og uden for livsfare, er drengens tilstand fortsat kritisk. Han bliver opereret for skader i ansigtet.

Gerningsmanden, der blev pågrebet af politiet umiddelbart efter skyderiet, er nu overført til et psykiatrisk hospital i Albuquerque.

Ifølge politichef Pete Kassetas fra New Mexicos delstatspoliti var det lykkedes den unge gerningsmand at smugle haglgeværet med sig ind på skolen ved at skjule det i en pose.

»Vi ved endnu ikke, hvor han har fået geværet fra, men det er helt sikkert, at han har skjult det godt og smuglet det ind på skolen,« sagde Pete Kassetas tirsdag aften ifølge CNN til lokale medier.

Guvernør Susana Martinez fra New Mexico udtrykker stor sorg over hændelsen og opfordrer borgerne om, at stå sammen i denne svære tid.

»Jeg beder alle borgere fra New Mexico om at have de sårede børn med sig i deres bønner. Vi har en 12-årig og en 13-årig, der er blevet skudt, kort før de skulle i skole,« siger guvernøren ifølge CNN.

Flere amerikanske medier udråber skolelærer John Masterson som dagens helt, da han angiveligt havde held til at overbevise den 12-årige gerningsmand om at lægge våbnet fra sig.

Berrendo Middle School i Roswell, hvor skyderiet fandt sted, er lukket onsdag, oplyser Fox News.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.