2. november 2008, 21:50 – opdateret 2. november 2008, 22:07

Rigspolitichefen, justitsministeren og retspolitikerne stikker blår i øjnene på danskerne med budskabet om, at 250 flere HKere til politiet vil løse ordensmagtens værste krise nogensinde.

Det er budskabet fra Politiforbundet, som samtidig med at politikerne i eftermiddag træder sammen i de videre forhandlinger om en redningsplan for politiet, giver en skarp advarsel:

Forbundet kræver, at der allerede fra næste år og frem til 2020 bliver optaget 200 ekstra elever på Politiskolen, så styrken i slutningen af næste årti er 2.000 politifolk stærkere end i dag. Afviser politikerne kravet, vil Politiforbundet i morgen bede de 10.700 betjente arbejde efter reglerne.

Det er et uhørt kampskridt i en etat, hvor medarbejderne ikke har strejkeret, og hvor loyaliteten med politiet er gået forud for alt.

Betjentene har to stærke våben at bruge i deres arbejdskamp. Dels vil de ikke arbejde længere, end de er ansat til. Dels vil de ikke længere holde mindre fri, end de har ret til.

Mange politifolk har op til syv nattevagter i træk, selv om arbejdsmiljøreglerne anbefaler højst to-tre vagter i træk. Det er ledelsens ret at bestemme, hvor mange nattevagter en betjent skal have.

»Men vi kan insistere på, at vores medlemmer skal holde fulde fridage, når de har fri. Stikprøver viser, at 20 procent af vores medlemmer møder på arbejde, før deres fridage er ovre – bl.a. til nattevagter. Eksempelvis burde mange holde fri i 40 timer, men de møder efter 36 timer. Ledelsen lever højt på det. Vi vil ikke længere se igennem fingre med det.«

»Vi står i en helt usædvanlig situation. Derfor må vi tage usædvanlige midler i brug. Nu er det slut med pænheden,« siger Peter Ibsen, formand for Politiforbundet.

Konsekvenserne af en arbejd-efter-reglerne aktion vil ifølge forbundsformanden hurtigt blive tydelige.

»Vi vil køre benhårdt på de tjenestetidsaftaler, der er indgået. Ledelsen vil få svært ved at få tjenesteplanerne til at hænge sammen. Beredskabet vil blive drænet for folk. Det vil tvinge politiets ledelse til at finde folk andre steder i korpset og indsætte dem i stedet. Borgerne vil opleve en forringet service. Ingen tvivl om det.«

Så hvis I begynder at arbejde efter reglerne, vil borgerne opleve en markant forringelse af politiets borgerbetjening?

»Det vil let kunne blive konsekvensen.«

Vil det at arbejde efter reglerne have samme effekt som en strejke?

»Ja. Konsekvensen vil meget hurtigt blive det samme.«

Jamen, politifolk har jo ingen strejkeret. Det er jeres job alt for vigtigt til.

»Vi er fuldt opmærksomme på, at vi ikke må strejke. Men når ikke vores arbejdsgiver optræder ansvarligt, er vi i vores gode ret til at udføre vores job efter reglerne. Det må være fuldt ud ansvarligt.«

Hvorfor optræder jeres arbejdsgiver ikke ansvarligt?

»Fordi hverken politikerne eller rigspolitichefen har lyttet til vores advarsler om, at der er for få folk samtidig med at de vil spise befolkningen af med, at 250 HKere løser problemerne. Det gør det ikke. Det vil være uansvarligt ikke at gøre opmærksom på det«.

Ifølge Peter Ibsen viser stikprøvekontroller af arbejdstidsopgørelser, at 20 procent af betjentene overskrider arbejdstiden.

»Det vil vi ikke være med til længere.«

Kan den enkelte politimand nægte overarbejde?

»Vi har indgået en aftale med ledelsen om, hvor længe vi skal arbejde. Vi overholder vores del. Hvorfor skulle ledelsen ikke gøre det samme?«

Hvorfor skal jeg tro på, at I er for få folk?

»Vi leverer det samme antal polititimer som i 1989. Det må stå klart for enhver, at det her ikke hænger sammen, når man ser på, hvor mange flere opgaver, vi skal løse i dag, og hvor komplekst politiarbejdet er blevet.«

Men det her er jo afpresning forud for politiske forhandlinger?

»Vi er klar til at gøre det her i loyalitet med politiet. Det er et forsøg på at give politikerne et fuldt oplyst grundlag at beslutte sig på. Det ville være meget skidt, hvis vi lod politikerne forhandle ud ad en tangent uden sige, hvor vi står. Det ville være illoyalt.«

Det her lyder ikke som andet end tom retorik. Forklar mig, hvorfor vi skal tage det alvorligt?

»Det er ikke en tom trussel. Alle i politiet ved, at det her er alvorligt ment. Arbejder vi efter reglerne vil det vise sig som et særdeles effektivt redskab. Det vil gøre det meget, meget tydeligt for enhver, at politiet ikke kan få enderne til at nå sammen. At der ikke er folk nok. Det er et budskab, som ingen har villet lytte til hidtil. Nu må vi vise det,« siger Peter Ibsen.

Det er ikke befordrende for samarbejdet mellem betjentene og ledelsen?

»Rigspolitiets øverste ledelse og politidirektørerne har forpasset en forpligtelse til at gøre politikerne opmærksomme på, at bemandingen i politiet er uansvarlig lav. Der er blevet afleveret to redegørelser om politiet inden for ganske kort tid. Hverken Torsten Hesselbjerg eller politidirektørerne har fortalt politikerne, hvor det største problem i politiet er. Nu vil man bilde danskerne ind, at 250 HKere løser politiets problemer. Det er et slag i luften. Det er uanstændigt over for borgerne.«